Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland ... - Ordbøgerne: T - tredivte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Rusland
280
tréflé-^tremaster
dialektomraader formidles gjennem gradvise overgange.
Under de seneste slegtsleds kolonisation af Syd-R.s stepper
har den lillerussisk talende folkegren bredt sig fra
Djnepr-bassinet mod øst. Derved er Syd-R. i det hele blevet
mere eller mindre gjennemsat af lillerussisk. Men sterk
tilstrømning ogsaa nordfra, fra storrussisk omraade, har
gjort sprogforholdene i Syd-R. sterkt brogede og tør
derfor give grundlag for sammensmeltninger og
nyudviklinger i fremtiden. Til omtrentlig belysning af
forholdene trække man en linje fra Lublin i Polen til Saratov
ved Volga, lidt nord for femtiende grad; syd for denne
linje er med runde tal i den vestre halvdel 50—100 pot.,
i den østre halvdel 10—50 pct. af indbyggerne lillerussere.
Lillerussisk sprog fortsætter fra Sydvest-R. over i de
tilstødende lande, Galizien og Øst-Ungarn. Talforholdet tør i
europæisk R. være omtr. 52 mill, storrussere, 26 mill,
lillerussere og 7 mill, hviderussere. Saavel lille- som
storrussisk deler sig i ganske talrige mundarter. Paa
storrussisk omraade danner en linje ikke langt nord for
Moskva skille mellem de to karakteristiske hovedgrupper,
nordstorrussisk eller o-dialekter, hvor ubetonet o udtales
som å, f. eks. «Mâskvà», og sydstorrussisk eller a-dialekter,
hvor o foran betonet stavelse udtales a, f. eks. «Maskvà»;
det nævnte træk er kun det mest iøinefaldende kriterium
for en i virkeligheden meget videre gaaende forskjel,
fremkaldtved vokalreduktioner i en hel række ubetonede
stavelser i det sydstorrusiske. —Som litterært sprog
optog russerne sammen med kristendommen et s3^dsla~
visk idiom, det gammelbulgariske. Nær besiegtet med
russisk (smig. nærmest ældre dansk med ældre norsk) var
det ikke vanskeligt at forstaa og blev desuden selvfølgelig
i sin brug mere eller mindre farvet af det russiske.
I kirkerne er dette «kirkeslaviske> fremdeles i brug, med
en traditionel udtale^ som i rent russiske eller til
saa-danne helt svarende ord selvfølgelig klinger adskillig
kunstlet. 1 skoleundervisningen var det gjennem flere
hundrede aar helt dominerende, saalænge skolerne havde
den ældre, rent geistlige type. Praktiske behov affødte
imidlertid ogsaa udviklingen af et mere verdsligt og
vulgært farvet forretningssprog. Der dannede sig, ikke mindst
i regjeringens kancellier, et mere russisk grundlag for
et russisk skriftsprog; dette byggede da ganske naturlig
paa sproget i Moskva, en sydstorrussisk dialekt (smig.
ovenfor), men lige ved grænsen af det nordstorrusiske.
Ogsaa i dette skriftsprog dominerede imidlertid længe
det kirkelige element, i sammenhæng med
skoleundervisningen. I Peter den stores tid tog imidlertid
udviklingen ogsaa paa sprogligt omraade sterk fart. Ved
siden af de geistlige skoler opstod lavere og høiere
verdslige, militære, tekniske. Den gjærende uro og
omdannelse efter Europas mønster førte masser af fremmedord,
tekniske og andre, ind vestenfra og prægede sproget i de
høiere samfundslag. Under Peter især tyske, senere, især
under Katharina II, mere af franske laanord og
smags-retninger gjorde efterhaanden det russiske litterære sprog
yderst broget og fjernede det sterkt fra den folkelige tale.
Reaktionen meldte sig dog snart. Den udmerkede lærde
Lomonossov klargjorde ved midten af 18 aarh. de
bestanddele, hvoraf det russiske litterære sprog ifølge sin
historiske udvikling bestod, og aabnede blikket for et
bevidst arbeide i retning af naturligt russisk ordvalg og
udtryksmaade. Forskjellige strømninger har vel ogsaa
senerehen givet grundlag for forskjellige sproglige
retninger, dels bort fra, dels hen mod det mere folkelige
underlag; men hovedretningen har dog rent naturlig ført
til et mere og mere rent russisk litterært sprog, der
gjennem forfattere som Karamsin, Pusjkin, Gogol og
mange andre er udviklet til det herlige, smidige og
mangetonige udtryksmiddel, som vi kjender fra det nyere
R.s storartede litteratur. Den efterhaanden fulgte
tilbagetrængen af det kirkeslaviske har ikke hindret dette
i at afsætte, ogsaa i folkesproget, en række værdifulde
duplikater til russiske ord, med forskjellige
betydnings-nuancer, ligesom dette fremmede, men beslegtede idiom,
gjennem tilknytningen til kirkelivet og ældre tiders
aands-liv, har betinget et ypperligt grundlag for fine stilnuancer.
Den oprindelige dualisme i det sproglige grundlag har
saaledes været til berigelse, og den har ikke hindret det
dannede litterære sprog fra i store mestres pen samtidig
at bevare sig som almengyldigt udtryk for høiere
aands-liv og trods meget gammeldags retskrivning at komme
det levende folkesprog nær nok til uden videre at danne
et naturligt meddelelsesmiddel ogsaa til menigmand over
hele det store rige (smig. f. eks. Tolstois folkeskrifter). —
Lillerussisk har i det sidste aarhundrede som litterært
sprog optaget og udviklet Ukraina-dialekten. Dette
skriftsprogs tradition er saaledes kortere, og dets litteratur er
endnu ikke meget rig. De forfølgelser og hindringer, som
den russiske regjering tidligere lagde i veien for dets
brug, er under de sidste aars politiske udvikling afløst
af liberal tolerance. — Litteratur. Russerne er et
digterisk overordentlig rigt begavet folk. Længe før
der findes spor af en skreven litteratur levede der en
fantasifuld digtning af eventyr og sagn, af viser,
ordsprog og versbundne fortællinger paa folkets mund, en
verden af oprindelig poesi, fyldt af folkets barnlige
forestillinger om verden og livet, præget af dets vemod og
troskyldige humor. Denne stadig videre levende
folkepoesi har til alle tider været en foryngelsens kilde for
R.s kunstdigtning. Grundlaget for en skreven litteratur
fik R. i slutningen af 10 aarh. med indførelsen af det
gammelbulgariske skriftsprog med et eget af græske o. a.
elementer sammensat alfabet. Dette sprog, mere eller
mindre russisk farvet, blev hjælpemidlet for den fra Ryzans,
datidens store kulturcentrum, stammende kristendom og
kirkelighed. Kijev blev midtpunktet for det spirende
aandsliv i R. Det ældste i skrift fæstede mindesmerke
er «Ostromirs evangelium> (1056—57), en oversættelse af
evangelierne; det ældste verdslige sprogdokument af
betydning er den under navnet «Russernes lov> (russkaja
pravda) ved storfyrst Jaroslav (11 aarh.) istandbragte
samling af R.s gamle love. Ogsaa en primitiv
historieskrivning begynder i form af annaler; det ældste
grundlag bærer alm. navnet cNestors krønike». Den nationale
samling i 16 aarh. tilførte ogsaa aandslivet befrugtende
impulser. Dets midtpunkt blev nu Moskva. Ivan den
grusomme (1534—84) forstod meget vel værdien af boglig
kultur og fik 1564 oprettet det første russiske
bogtrykkeri; hans egne breve har forøvrigt betydning som
litterære dokumenter. Megen indflydelse øvede i det følgende
aarh. polakkerne, som stod høiere i kultur end russerne,
men som selv gik i jesuiternes ledebaand. Kampen mod
tréflé (f) kløverformet.
trefoldig se tredobbelt,
tréfonds ® m, grund,
jusqu’au, dans le t. til bunds.
Treib- (t) (i sammensætn.) driv-,
treiben ® drive(s) ; skyde
(blade, knopper osv.).
Treiben ® n, driven; gjøren,
(ad)færd; liv; færdsel; klapjagt =
Treibjagd f.
Treibsand (D m, flyvesand,
treideln ® trække en baad
opad en elv.
Treidelpfad ® m, trækvei
(langs kanal).
treillage (e) & (f)"m, gitterverk,
spilreverk.
treille ® f, vinløvhytte;
vinspalier.
treillis @ & ® m, gitter(verk);
tralverk; ® ogs. kopiramme; glans-,
sækkelærred; dreiel,
treillisser ® tilgitre,
treize ® tretten(de).
treizième ® trettende,
trekant — ® Dreieck n — ©
& ® triangle m.
trekantet - ® dreieckig,
dreikantig - © triangular;
three-cor-nered - ® triangulaiie.
trekløver — ® Kleeblatt n —
@ tri foil; (fig.) trio,
triumvirate-® trèfle; (fig.) trio m.
trélinguer ® svigte (seil),
trema — ® Trema n — (e)
diæresis — ® tréma m.
trémail (|) m, se tramail.
tremaster — ® Dreimaster m
— (e) three masted vessel — ®
trois-mâts m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
