Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland ... - Ordbøgerne: T - tremblaie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
trench—trephine
samtidig med, at hans mægtige romaner «Krig og fred»
(1865—69), «Anna Karenin» (1874—77) indtager en
æresplads i R.s og hele den moderne kulturverdens
litteratur, repræsenterer en yderliggaaende foragt for
selve denne kultur ud fra en kristelig-asketisk,
religiøst-revolutionær anarkistisk opfatning af religionen og
samfundet. Andre romanforfattere fra nyere tid er grev E.
A. Salias (1841 — ; «Pugatschevzerne>), Pavel Melnikov
(pseudonym A. Petsjerskij, 1819—83), som med
gribende kraft og varme skildrer livet blandt de russiske
sekterere (raskolnikerne), Grigorij P. Danilevskij (1829—
90), N. J. Kostomarov (1817—85) og grev Aleksej Tolstoi
(1818—75), der alle tre har skrevet udmerkede historiske
romaner, den sidste ogsaa digte i folkevisens tone. I det
sidste slegtled møder vi Dimitrij Meresjkovskij (1865—),
som med fornem fortællekunst har skrevet en række
historiske romaner. Denne forfatter er desuden en
overordentlig fremragende kritiker; paa kritikens omraade havde
Bjelinskij faaet værdige efterfølgere i N. A. Dobroljubov
(1836—61), den yderst radikale Dimitrij Pissarev (1841 —
68) og navnlig i den ogsaa som videnskabelig sociolog
betydelige Nikolai Michailovskij (1842—1904), som
uafhængig af skoler og doktriner satte personlighedens
udvikling som kulturarbeidets maal. Skaberen af det
moderne russiske drama er Aleksander Ostrovski (1823—
86), fremragende baade i lystspillet, folkeskuespillet og
det historiske drama. Dette sidste fandt talentfulde
dyrkere ogsaa i lyrikerne Apollon Majkov (1821—97) og Leo
Mej (1822—62), men navnlig i den mangesidige Aleksej
Tolstoi (se ovenfor). Typisk for den pessimistiske
stemning i den nyere russiske litteratur er Vsevolod Garschin
(1855—88), en dybt ulykkelig, sygelig, sensitiv digter,
som gjerne dvæler ved den psykopatiske selvopløsning.
Paafaldende mange af 1880—90 aarsperiodens forfattere
rammes af en tidlig død, ofte selvforskyldt, som bytte
for en fortvilelse, der ingen anden udvei kjender. En
bitter, mørktskuende pessimist er ogsaa den glimrende
novellist Anton Tschechov (1860—1904). Han er patolog
og psykiatriker og viger ikke tilbage for nogen form af
legemlig eller aandelig nedbrudthed, med forkjærlighed
skildrer han den viljelamme skeptiker og neurasteniker.
Pessimismens fineste lyrikerer den fantasifulde S.J.Nadson
(eg. Nathanson, af jødisk afstamning, 1862—87), R.s Keats,
død 25 aar gl. af tuberkulose. Upaavirket af den herskende
pessimisme er den sunde og elskværdige Vladimir
Koro-lenko (1853—), som tiltrods for bitre erfaringer, bl. a.
som politisk fange i Øst-Sibirien, ikke laa under for den
i hans manddomstid almindelige modløshed. I
1890-aarene sker der et indryk fra folkedybet i litteraturen.
Den nye tidsalder indvarsles ved Maksim Gorkij (eg.
Alexej Pjeskov, 1869—), «de barbentes» digter, og hans
medbeiler Leonid Andrejev (1871—), hvis opfindsomhed
er frodigere og hvis kunstneriske udformning af stoffet er
mere plastisk. Sensationelt, ogsaa ved sin dristige
behandling af erotiske emner, virkede den talentfulde Michajl
Arzybaschev med sin store roman «Ssanin» (1908).
Fremtrædende navne inden det yngste forfatterkuld er A.
Kuprin («En tvekamp», 1905; «Gruben», 1909), Vaclav
Sieroszevskij («Flugten», en roman fra Sibirien, 1906),
Fedor Sologub («Den lille dæmon», 1908), Valer Brjusov
(«Ildengelen», 1908), Michajl Kusmin («Vinger», en roman
Rusland
284
om perversitet, 1907) og Andrej Bjelij («Sølvduen», 1910),
en skildring af russisk sektvæsen, som første del af en
romantrilogi, «Øst og vest», om kampen mellem
russerdom og vesteuropæisme. En novellist og dramatiker
af høi rang er Ossip Dymov. Den yngste russiske
litteratur bærer umiskj en delig præget af den eksaltation,
hvoraf det russiske samfund har været behersket efter
krigen og den store revolution, en febertilstand, som
endnu (1912) ikke synes at være helt overvundet.
Litteraturen er i R. kanske mere end i nogen anden
kulturstat en tro gjenspeiling af samfundets tilstand og folkets
stemninger, derfor dettes bedste opdrager. Naar landet
atter vil føle sig i tryg besiddelse af friheden og kan
feire sin gjenfødelse til en ny, rig udvikling, da vil sikkert
dets litteratur vise sig som kulturens kraftigste vern og
støtte. Derom giver aandslivets historie i R. det sikreste
løfte. (Forøvrigt henvises til de enkelte specialartikler.)
[Litt.: J. P. Jordan, «Geschichte der russischen
Litteratur» (Leipzig 1846); Waliszevski, «Histoire de la
littérature russe» (Paris 1900); A.Brückner, «Geschichte
der russischen Literatur» (Leipzig 1905); Krapotkin,
«Russian literature» (London 1906); Alfred Jensen, «Ryska
skaldeporträtt (Sthm. 1898); G. Brandes, «Mennesker og
verker» (1883) og «Indtryk fra R.» (1888).] — Kunst.
Arkitektur. Den nationale russiske bygningskunst
har sit udgangspunkt i den byzantinske; denne i
forbindelse med paavirkning vestenfra, særlig fra italiensk
renaissance, har givet den et eiendommeligt, fantastisk
præg, med bizarre taarne og kupler (ofte løg- og
reddik-formede), rig farvegivning og temmelig regelløs gruppering.
Et hovedverk er Kreml i Moskva, med stor konservatisme
har denne russiske type holdt sig i kirkebygningerne.
De verdslige bygninger af større betydning har derimod
i de sidste aarh. mere holdt sig til de vest-europæiske
forbilleder. Malerkunst. I den russiske
bygningskunst spiller som nævnt farven en stor rolle, men nogen
egentlig billedkunst faar dog R. først i 19 aarh., efter i
18 aarh. at have levet paa indkaldte kunstnere og
uselvstændig efterligning af dem. Med udgangspunkt i
litteraturen begynder den russiske malerkunst under
kunstnere som Fedotov, Kramskoi og hans kreds, deriblandt
Repiu, R.s betydeligste maler, at beskjæftige sig med
nationale og sociale emner. Særlig opsigt ude i Europa
har slagmaleren Wereschtschagin vakt med sine
tendentiøse arbeider. Den yngre russiske kunst følger
hovedsagelig de almeneuropæiske strømninger, saaledes har den
dekorative tendens i senere aar faaet adskillig betydning;
nævnes kan den bizarre Konstantin Somoff.
Billedhuggerkunst. Ogsaa her faar først det 19 aarh. større
betydning. Verdensry har Antokolski vundet. I den senere
tid har Trubetzkois dyrefigurer vundet opmerksomhed. —
Musik. Russerne er af naturen et meget musikalsk
folk. Deres gamle folkemusik, som særlig er knyttet til
strengeinstrumentet balalaika, er overordentlig rig og
eiendommelig, en blanding af vemodigt tungsind og
humor, som kan stige til vildskab. Den er i de senere
tider i stedse stigende udstrækning blevet udnyttet i
kunstmusiken. Denne er derimod temmelig ny. Helt
til sidste halvdel af 18 aarh. beherskedes den ganske af
udlændinger som Sarti, Gimarosa, Paisiello, Martini,
tildels ogsaa Boieldieu. Nogle forsøg i national retning
trench @ (gjennem)skjære,
(-)grave; lang grøft, rende; løbegrav,
trenchant @ skarp, hvas.
trencher @ grøftegraver;
trætallerken, brikke.
trencher-cap (ê) studenterlue.
trencher-friend @ madtrier,
snyltegjest.
trenchplough (e) reolplog.
trend (e) (strække sig i en vis)
retning ; bøie, dreie ; vaske, rense
(især uld).
trendel @ trilling (i mølleverk).
trendeln ® nøle, somle,
trendîe (g se trundle,
trennbar ® adskillelig,
trennen ® adskille; sprætte
op. sich t. skilles, opløses.
Trennung (t) f, adskillelse,
skilsmisse ; opsprætning.
trentaine ® f,
trediveaars-alder; antal af 30.
trental @ tredive (dages)
sjælemesser; klagesang,
trente (f) tredive,
trente-et-quarente ® m, slags
hasardspil.
trente-et-un (f)m, slags
hasardspil; stasdragt.
trentenaire ® trediveaarig.
trentième ® (m), tredivte(del).
trepan (ê), trépan ® m,
hjerneskalsag; stenbor; (j^ ogs. trepanere
= trépaner ®.
trepanation ©, trépanation
® f, trepanering,
trépas ® m, død.
trépasser ® vandre heden, dø.
trephine @ (forbedret)
hjerne-skalsag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
