Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland ... - Ordbøgerne: T - trepidation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Rusland
285
blev gjort af italieneren Gavos (1775—1840) og
kirke-komponisten Bortnianski samt skaberen af
nationalhymnen, Lvow. Den første virkelig nationale komponist
var Glinka, som med «Livet for tsaren» skabte den
russiske nationalopera. Han fulgtes af Dargomyski og
Serov, senere af de saakaldte nyrussere som Balakirev,
Gui, Borodin, Rimsky-Korsakov^, Mussorgski. De har
særlig hævdet sit ry ved symfoniske verker og
kammermusik. Til dem har sluttet sig udmerkede komponister
som Glazunov, Arensky, Rachmaninow, Scriabine m. fl.
Gjennem disse er den rige, frodig voksende, egenartede
russiske musik trængt frem i Vest-Europa, hvor den
overalt følges med stigende interesse. Udenfor denne
kreds stod Rubinstein, tildels ogsaa den genialt anlagte
Tschaikowsky, hvis verker forlængst er gaaet over i
vesteuropæisk musikliv. Ogsaa af betydelige udøvende
kunstnere har R. havt en række som fiolinisterne Auer,
Brodsky, PetschnikofiP, pianisterne fru Essipoff, brødrene
Rubinstein, Fachmann, Sapellnikoff, Gabrilowitch^
dirigenterne Napravnik og Safonoff. R. har ogsaa havt en
række fremragende musikforskere. — Teater. Den
nationale tradition, som er saa fremtrædende i russisk
fortællekunst og lyrisk-episk digtning, spiller ingen rolle for
russisk teater. Den dramatiske digtning støtter sig lige
til den nyeste tid overveiende paa fremmede forbilleder.
Forfatterne skrev paa faa undtagelser nær indtil
1890-aarene i nær tilslutning til det franske eller tyske drama;
ligesom Ibsens og i nyeste tid Hamsuns indflydelse kan
paavises. Et nationalt russisk drama begynder egentlig
først med Tschechov («De tre søstre», 1901,
«Kirsebærhaven», 1903), Gorkij («Smaaborgere», 1902, «Natasylet»,
1902) og Andrejev («Opad mod stjernerne», 1906, «Sava»,
1906, «Menneskelivet», 1907, «Mørket», 1908,
«Gaudeamus», 1910), altsaa med dette aarh. Dette moderne
russiske teater udmerker sig ved sin primitivitet, søgen
efter kraftige, ofte krasse effekter, sin grove, ofte
sentimentale karaktertegning, tendens og aktualitet er
fremherskende; typiske eksempler paa verker af dette slags
er Eugen Girikovs « Jøderne» (1905) og «Bønder» (1906)
og Semon Juskevitj’s «Sult» (1906), «Kongen» (1908) og
«Egteskabets komedie» (1910), rettet mod den jødiske
storkapital, som i lige grad udbytter jøder og kristne.
Samfundsdramaet dyrkes ogsaa af S. Naidenov
(«Vanjus-chins børn», 1902, «Avdotjas liv», 1904), A. J. Kosorotov
(«Ungdomsstorme», 1907), Ossip Dymov («Nju», 1909),
B. Protopopov («Udenfor livet», 1909). Alexei Remisov
har forsøgt i stil og form at gjenoplive det gamle
russiske geistlige mysteriedrama i «Satans herredømme eller
livets kamp med døden» (1908). Rene sensationstriumfer
tilstræbte V. Kolisko med «Paa slagmarken» og E. Karpov
med «En let person», begge 1910. R. har mange
fortræffelige skuespillere. Et sandt mønsterteater, saavel hvad
spillet som ogsaa hvad fremførelse i udstyr angaar, er
det af den geniale skuespiller og teaterleder K. S.
Stanislawski (1863—) 1898 grundlagte «Kunstnerteater» i
Moskva; intetsteds udenfor Norge har f. eks. Ibsens verker
været spillet med høiere kunst og mere indtrængende
forstaaelse end her. En scenisk kunstart, som i den nyeste
tid staar høiere i R. end i noget andet land, er balletten.
— Pressen. Den russiske presse har udviklet sig under
vanskelige forhold. Den har indtil den nyeste tid været be-
trepidation—trestemmig
kjæmpet af en censur, som til sine tider har grebet endog til
de voldsomste midler for at undertrykke enhver fri
menings-udtalelse. Da den ikke har kunnet udfolde sig frit, er
pressen heller ikke i den udstrækning, som i de øvrige
kulturlande, blevet organ for en offentlig opinion.
Tankerne har maattet skjules, hvis de gik de styrende imod.
Paa den anden side har den af disse været benyttet for
at paavirke stemningen. En femtedel af alle politiske
blade regnes at være mere eller mindre officiøse.
Korruptionen har ogsaa inden pressen til sine tider været
forfærdelig. R.s første avis blev grundlagt af Peter den
store 1703 i Moskva og 1711 overflyttet til St. Petersburg.
Den anden i rækken var 1728 det endnu som de
konservatives hovedorgan bestaaende «Petersburgskija
Vje-domosti»; imidlertid havde R. allerede 1727 faaet sin
første avis paa tysk i «St. Petersburger Zeitung», som
ligeledes fremdeles udkommer. Det franske blad
«Journal de St. Petersbourg» blev grundlagt 1824 nærmest
som organ for udensrigsministeriet. De to største
moderne dagsaviser er «Novoje Vremja» («Den nye tid»),
grundlagt 1868, de russiske nationalisters organ, og
«No-vosti» («Nyhedsbladet»), grundlagt 1870 som organ for
liberalismen. Det betydeligste blad i Moskva er
«Rus-skija Vjedomosti» («Den russiske avis»), grundlagt 1871.
Det 1755 grundlagte «Moskovskija Vjedomosti» («Moskvas
avis») havde under sin berømte redaktør Michail Katkov
(1820—87), som overtog det 1861, overordentlig indflydelse ;
denne forsvandt imidlertid ved den mægtige reaktionære
agitators død. R.s mest udbredte underholdningsblad er
det illustrerede ugeskrift «Niva» («Jorden») fra 1889;
ud-merket ledet er det solide «Wssemirnaja illustrazija»
(«Illustreret folkeblad») fra 1868, begge disse grundlagt
af tyskere. Maanedsskrifterne spiller en stor rolle. R.s
maaske mest berømte organ af denne art var det af
Alexander Herzen 1857—69 fra London udgivne «Kolokol»
(«Klokken»), som skjønt strengt forbudt og forfulgt fandt
vei overalt. Betydelige tidsskrifter i nyere tid er
«Vjesst-nik Jevropy» («Europas budbærer»), som repræsenterede
den europæiske liberalisme, og «Russkaja sstarinâ»
(«Ruslands fortid») og «Russkij vjesstnik» («Den russiske
budbærer»), som er organer for konservative og
nationalistiske grundsætninger. Da pressefrihed blev indført ved
et keiser ligt manifest 30 okt. 1905, opstod straks en
mængde nye bladforetagender, saaledes alene i St.
Petersburg i løbet af otte uger 400 aviser, som dog for de
flestes vedkommende fik en stakket levetid, idet mange
af dem gik tilgrunde allerede, da en ny ukas af 4 april
1906 atter indskrænkede trykkefriheden. R.s periodiske
presse talte aug. 1905 1630 daglige aviser, uge- og
maaneds-skrifter, heri Finlands ikke medregnet; 1312 var paa
russisk, 318 paa fremmede sprog (152 polske, 63 tyske,
29 lettiske, 20 estniske, 12 armeniske og 10 franske). 286
var dagblade, hvoraf 50 i St. Petersburg og 25 i Moskva. —
Historie. Den græske historieskriver Herodot (5. aarh.
f. Kr.) fortæller, at nord for det Sorte hav boede skyther
og sarmater, halvvilde blandingsfolk, som det var farligt
at komme ud for. De er imidlertid forsvundet, før den
skrevne historie tager sin begyndelse. Ind over dem
sprængte sig nordfra slaviske stammer, som havde sat
sig fast i de umaadelige skoglande i den vestlige del af
det nuværende R. mellem sjøen Ladoga i nord og de
trepidation trépidation
(?) f, skjælven, rystelse;
forskrækkelse, befippelse.
trépigner ® stampe, trampe,
trippe.
trépointe (f) f, rand (paa
sko-saale\
Treppe ® f, trap(pe).
très (f) svært, meget,
tré-sept (?) m, treset(spil).
très-fonds (f) m, se tréfonds,
trésor (Dm, skat; skatkammer;
klenodie.
trésorerie (f) f, skatkammer;
statskasse, finansvæsen.
trésorier (î) m, skatmester;
kasserer.
trespass @ overskride (den
rette) grænse; gjøre indgreb; for-
synde sig; overtrædelse, synd;
(uretmæssigt) indgreb.
trespasser © overtræder ;
uretmæssig indtrængende (person).
Trespe ® f, heire.
tress tresser ® flette,
binde; ogs. lok, krølle,
tressage (?) m, fletning,
tressaillir ® skjælve, ryste,
fare sammen.
tresse — ® Tresse, GaJone f
- (g lace, galloon - ® galon m.
tresse (fj f, (haar)fletninö.
tresseur (f) m, haai fletter,
trestavelses — ® dreisilbig
- @ trisyllabic - (?) de trois
syllabes, trisyllabique.
trestemmig — (t) dreistimmig
- (ê) for three voices, parts — (?)
à trois voix, parties.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
