Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland ... - Ordbøgerne: T - trey ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
tricherie-tricotage
mod England rettede væbnede neutralitet af 1780, en
politik, for hvilken Norge og Danmark snart efter fik
betale omkostningerne. Pauls brutale undertrykkelse af
enhver fri meningsytring blev tilslut utaalelig, og under
en paladsrevolution blev han myrdet 23 mars 1801. — R.s
stormagtsstilling i 19 aarh. Pauls søn Alexander I
(1801—25) var i meget sin faders modsætning. Med
fastholden af selvherskersystemet forenede han sans for
reformer. Istedetfor de af Peter 1 oprettede rigskollegier
organiserede han 1802 otte ministerier, og et rigsraad, som fik til
opgave at granske alle nye love og regjeringens beslutninger.
Han opstillede bestemte regler for finansforvaltningen og
søgte at begrænse udgifterne til hæren. Universiteter
anlagdes, og antallet af folkeskoler øgedes. Livegenskabet
blev ophævet i Østersjøprovinserne. Alexander havde
1801 sluttet fred med Napoleon. Ikke destomindre deltog
han i den tredje koalition mod Frankrige, men led i
denne krig sammen med østerrigerne det grufulde nederlag
ved Austerlitz 2 dec. 1805. Ogsaa i kompaniskab med
preuserne var R. uheldig; vistnok blev det blodige slag
ved Eylau 7—8 feb. 1807 uafgjort, men ved Heilsberg
10 og ved Friedland 14 juni s. a. blev russerne slaaet.
Alexander skyndte sig derfor at trække sig ud af krigen,
og ved freden til Tilsit 7 juli 1807 opnaaede han, at
Napoleon prisgav Sverige og Tyrkiet, medens Frankrige
fik frie hænder i Tyskland og Spanien. Tilnærmelsen
bekræftedes ved en sammenkomst mellem Napoleon og
Alexander i Erfurt sep.—okt. det følgende aar. R.s krig
med Sverige 1808—09 afgjorde ved freden til
Fredriks-hamn 17 sep. 1809 Finlands skjæbne: Sverige maatte
afstaa sine landsdele østenfor Torneå, der forenedes med
R. som et eget storfyrstendømme med bibehold af indre
selvstyre og en del af selvstændighedens attributer. En
krig med Tyrkiet 1806—12 indbragte R. ved freden i
Bukarest 28 mars 1812 de tyrkiske besiddelser nord for
Prut. Omtrent samtidig erobrede R. ogsaa Baku ved det
Sorte hav fra Persien. Umiddelbart efter disse
landudvidelser maatte Alexander optage kampen mod
Napoleon, som ved dette tidspunkt aabenbart lagde an paa
at opkaste sig til kulturverdenens enehersker. Tsaren,
som var mystiker og fatalist, troede, at det var hans
særlige historiske og politiske mission at stanse
imperatorens fremtrængen. Sommeren 1812 brød Napoleon med
sin «store armé> (477 000 mand) ind over R.s grænser.
Russerne havde kun 200000 at stille op mod ham.
Franskmændene seirede 17 aug. over Barclay de Tolly ved Smolensk,
7 sep. over Kutusov ved Borodino og rykkede faa dage efter
ind i det forladte Moskva. Men 15 sep. blev der tændt ild
paa byen, som efter seks dage var en askehob. Napoleon
maatte tiltræde tilbagetoget, led 24 okt. et alvorligt
nederlag ved Malo Jaroslavets, fik sine haardt medtagne tropper
stadig mere decimerede og formaaede kun med yderligere
rent forfærdelige tab at tiltvinge sig overgangen over
Bere-sina 26—28 nov. Alexander havde kastet den hidtil
uovervindelige til jorden, R. kunde afgjøre Frankriges og
Europas skjæbne. I forbund med Preussen, Østerrige og
den svenske kronprins Bernadotte deltog Alexander saa
i «befrielseskrigen» mod Napoleon og kunde 1814 i spidsen
for de forbundnes tropper rykke ind i Paris. Han
dikterede Frankrige betingelserne for fredsslutningen. Ikke
mindre indflydelse havde Alexander paa kongressen i
Rusland
292
Wien 1815. Her fik han tildelt R., hvad der endnu
var tilovers af Polens gamle rige («Kongres Polen»). Hans
magtomraade strakte sig dermed fra Oder til Alaska og
udgjorde over 20 mill, km.^ med 50 mill. indb. R.s
overvegt i Europa søgte Alexander yderligere at befæste
ved 26 sep. 1815 at indgaa «den hellige alliance», som
knyttede Østerrige og Preussen til R.s politik, bl. a. med
det program at slaa vern om den angivelig af mørkets
magter truede kristenhed og dennes sikreste støtte,
fyrstemagten af Guds naade. Skjønt Alexanders politiske
grundsætninger blev stedse mere reaktionære, havde han dog
1819 planer oppe om at give R. en forfatning. Da han
ingen sønner efterlod, og da den arveberettigede broder
Konstantin havde frasagt sig tronen, gik denne over til
den yngre broder, Nikolai I (1825—55), en stram
militarist og reaktionær, som med neb og klør vergede riget
mod Europas kulturstrømninger. Til at begynde med maatte
han kjæmpe med en over hele R. udbredt sammensvergelse
af de saakaldte «decembermænd» (dekabristerne), hvis maal
var at indføre en ny, af den franske revolutions idéer
inspireret forfatning. Nikolai undertrykte opstanden med
ubønhørlig strenghed. Under hans lammende haand gik
R. ligefrem tilbage, ikke blot kulturelt, men ogsaa
økonomisk og finansielt. Den ydre magtudvidelse blev
imidlertid fortsat. Krige blev ført med Persien 1826—28
og med Tyrkiet 1827—29; i den første vandt R. en del
af Armenien, ved den sidste opnaaede det herredømmet
over Donaumundingen, Donaufyrstendømmernes faktiske
selvstændighed, og at sultanen erklærede Grækenland
uafhængigt. En opstand i Polen 1830 blev slaaet ned
med største grusomhed, landet berøvet resterne af sin
selvstændighed og indlemmet i det russiske rige og
Polens hær sammensmeltet med R.s. I det hele drev
Nikolai et planmæssigt russificeringsarbeide ligeoverfor de
fremmede folkestammer i sit rige, ligesom han søgte at
tvinge alle sine undersaatter til at antage den ortodokse
græsk-katolske kirkes lære. Hvor svagt R. ved hans
tvangspolitik var blevet, viste sig under den nye
russisktyrkiske krig 1853—56, den saak. Krimkrig, som for lang
tid gjorde ende paa R.s overmagt i Europa. Vaaren 1853
havde R. fremsat krav paa et protektorat over de
græsk-ortodokse kristne i Tyrkiet. Bag dette paaskud lurede
en plan om nu endelig at sætte sig i udelt besiddelse af
det Sorte havs kyster. Porten afviste R.s indblanding,
fik aktiv hjælp af England, Frankrige og Sardinien, og
krigen udbrød 2 juli. Dens ulykkelige forløb gik Nikolai
saa nær, at det sagdes, at han selv havde søgt døden.
Han efterfulgtes af sønnen Alexander II (1855—81), som
til at begynde med maatte døie de ydmygelser,
Krimkrigen medførte for R. Han afsluttede den snarest ved
fredstraktaten til Paris 30 mars 1856. R. maatte finde
sig i at tilbagegive de erobrede dele af landet ved
Donaumundingen og Bessarabien, afstaa fra at anlægge
arsenaler ved det Sorte hav eller der at holde flere krigsskibe
end Tyrkiet, og opgive protektoratet over
Donaufyrstendømmerne og Orientens kristne befolkning. Blødende af
sine saar trak det udmattede R. sig ligesom tilbage i
sig selv. Men kun for kort tid. Snart kunde det under
ledelse af den udmerkede udenrigsminister Gortschakov
(s. d.) gjenoptage sin udvidelsespolitik i Asien: de sidste
rester af Kaukasuslandene indlemmedes 1859, Kina blev
tricherie (?) f, snyderi,
bedrageri,
tricheur (?) (m), snydenstrup,
bedrager(sk), falskspiller.
trichina (e). Trichine ® f,
trichine ® f, trikin.
trichiné (g, trichinig, -isch,
-ÖS (Î) trikinholdig.
trichiniasis, trichinosis
trichinose ® f, trikinsyge.
trichord @ trestrenget
tone-redskab.
trichotomy (e) tredeling.
Trichter (î) m, tragt,
trichtern (Î) tragte,
trick @ kneb ; streg, puds ; lag ;
(u)vane, egenhed; træk, i kortspil;
tørn (ved roret); narre, lure ;
ud-maie; leve af optrækkeri,
trick (g m, se trie.
tricker @ lurendreier,
trickery (g kneb.
trickish, tricky (e) listig, lur.
trickle @ rende draabevis ; silre.
trickster© lurendreier,
tricksy @ se trickish.
trick-track @ triktrak.
tricoises (?) f pi. knibetang.
tricolor (?) m, (bot.) trefarvet
amarant; trefarvet nellik.
tricolore (?), trefarvet =
tri-C0l0(u)red la t. (?) trikoloren,
det franske flag = tricolo(u)r (e).
tricorne ® (m), tricornered
(g) trekantet (hat).
tricot ® m, strikning; strikket
arbeide; strikketøi; svolk.
tricotage ® m, strikning,
knipling; trikotage; strikketøi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
