Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland ... - Ordbøgerne: T - trey ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Rusland
289
de af faderen paabegyndte reformer, men døde snart.
Med forbigaaelse af en ældre broder Ivan, som var en
aandssvag krøbling, blev nu Fjodors 10-aarige halvbroder
Peter Alexejevltsj (s. d.) udraabt til tsar. Med Peter I, den
store (1689—1725), indtræder det mest betydningsfulde
vendepunkt i R.s historie. Riget revolutioneres i denne
tid saa at sige fra oven, aabnes for alvor for europæisk
kulturpaavirkning, samtidig som det bliver en
magtfaktor af rang i Europas politik. Endnu havde R. kun
det fjerne og vanskelig tilgjængelige Archangel som eneste
sjøhavn. Men Peter forstod, at riget maatte aabnes ud
mod havet, skulde det ikke stanses i sin udvikling.
Han gav derved for alle tider den russiske politik et
stort og ideelt maal. Det første skridt paa veien mod
dette var erobringen af Asov (1696), i hvis nærhed han
grundlagde krigshavnen Taganrog. Intet omraade af
stats-og samfundslivet blev helt uberørt af hans reformer og
omstøbningslyster. Forfatningen ændredes ved, at et
senat traadte istedetfor det tidligere raad af bojarer;
patriarkværdigheden ophævedes og erstattedes af «den
hellige synode» som øverste kirkelige myndighed;
hæren omorganiseredes ved hjælp af indkaldte
udenlandske officerer; akademier, skoler af enhver art og
bogtrykkerier oprettedes; vesteuropæiske moder blev
folket paatvunget, medens gammel russisk sed og skik
endog med magt forsøgtes udryddet. Sit store maal: at
skaffe riget sjøgrænser, tabte Peter intet øieblik afsyne.
For at naa dette maal sluttede han forbund med Polen
om et angreb paa Sverige. Følgen heraf blev den
store nordiske krig (1699—1721). Medens Karl XII i
dennes begyndelse var optaget af Polen og Sachsen,
benyttede Peter leiligheden til at erobre de tilgrænsende
dele af Estland og Livland og anlagde i fiendens endnu
uafstaaede land 27 mai 1703 en ny hovedstad for sit
rige. Peter slog svenskerne ved Poltava 1709, men kort
efter lykkedes det Karl XII at faa R. indviklet i en krig
med Tyrkiet, og det endte med, at Peter ved freden til
Prut (23 juli 1711) maatte give Asov tilbage. Til
gjen-gjæld vandt R. fra Sverige ved freden til Nystad 10 sep.
1721 Livland, Estland, Ingermanland og en del af finsk
Karelen. Nystadforliget fastslog, at R. afløste Sverige
som nordisk stormagt, fik derfor verdenshistorisk
betydning. Peter kaldte sig efter denne krig «keiser
(imperator) og selvhersker over alle russer». En treaarig
krig med Persien (1722—24) bragte ham ligeledes
geografisk magtudvidelse. Da Peter havde ladet sin søn Alexej
dømme til døden, fordi han modarbeidede faderens
reformplaner (1718), blev hans gemalinde, Katharina I (1725—27),
hævet paa tronen, hvor hun dog snart afløstes af Alexejs
søn, den svage, uduelige og fordærvede Peter II (1727—
30), kun i navnet tsar, idet regjeringsmagten laa i
hænderne paa hans formynder, fyrst Dolgorukij. Med Peter II
uddøde dynastiet Romanov i mandslinjen. Tronen
tilfaldt nu ved rigsraadernes valg en datter af Peter den
stores ældre broder, Anna Ivanovna (1730—40). Hun lod
sin yndling Biron have frie tøiler. Under Anna førtes
den polske tronfølgekrig, kaldt saa, fordi R. ved den
opnaaede at faa sin tronkandidat. August III af Sachsen,
paa Polens trone og herigjennem sikrede sig en
afgjø-rende indflydelse paa dette lands indre styre. Desuden
erobrede R. i denne krig Danzig. Ved en krig 1735—39
trey-tricher
tabte Tyrkiet for godt Asov til R. Annas død fulgtes af
et interregnum, under hvilket en liden gut, Ivan II,
kaldtes tsar, og magthavernes intriger og splid truede
med at styrte riget i kaos. Der kom en sammensvergelse
istand, som bragte Peter den stores yngste datter
Elisabeth paa tronen (1741—62). Hendes regjering indlededes
med en krig med Sverige, som ved freden til Åbo 4 juli
1743 maatte afstaa en del af Finland og godtage den
russiske tronfølgers onkel Adolf Fredrik af Holsten som
Sveriges tronfølger. I syvaarskrigcn, som Elisabeth deltog
i af had til Fredrik II, stod R. paa Østerriges side. Det
viste sig her, at de russiske tropper nu var istand til
at optage en kamp mod vesteuropæiske hære. 1755
fik R. i Moskva sit første universitet. Elisabeths hof var
tumlepladsen for de europæiske fyrsters og diplomaters
rænker, og tysk indflydelse fik herunder for en tid
overtaget. Tronfølgen gik ved Elisabeths død over til en af
dynastiets sidegrene, idet tsarværdigheden tilfaldt en
hertug af Holsten-Gottorp, Peter III, som dog efter seks
maaneders regjering myrdedes ved en sammensvergelse
til fordel for sin gemalinde Katharina II (1762—96), en
mangesidig høit begavet herskerinde. Katharina var en
begeistret tilhænger af oplysningstidens humanitære og
filosofiske idéer og gjorde hvad der stod i hendes magt
for at skaffe dem indgang i R., ligesom hun paa enhver
maade søgte at befordre videnskab, kunst og
folkeoplysning og opmuntre til religiøs tolerance. De vældige
kirkegodser inddrog hun og satte geistligheden paa fast løn.
Landets næringsliv blev støttet og beskyttet. Riget fik
en ny administrativ inddeling i 50 guvernementer, som
atter deltes i kredse. I flere byer indførtes
kommunalt selvstyre. Syge- og fattighuse oprettedes, og
offentlig vakcination blev paabudt. De utvilsomt
velmente bestræbelser for at høine folkets velfærd og kultur
fremkaldte imidlertid flere oprørsbevægelser, hvoraf den
farligste var Pugatschefs opstand (1773—74). Katharina
førte ogsaa mange og store krige. Hendes
udenrigspolitik var først og fremst rettet mod Polen, og ved dette
lands tre delinger, 1772, 1793 og 1795, havde R. den
afgjørende stemme og tiltvang sig løvens part. Ved to
blodige krige med Tyrkiet, 1768—74 og 1787—92,
opnaaede R. at underlægge sig resten af khanatet Krim,
landet mellem Bug og Dnjestr, Otsjakov og en række
byer i Taurien samt at faa overhøihedsret over Moldau
og Valakiet, helt at ødelægge den tyrkiske flaade og
endelig at faa fri skibsfart paa det Sorte hav, i
Marmara-havet og gjennem strædet ved Dardanellerne. Samtidig
med den anden tyrkiske krig blev der ogsaa ført en krig
med Sverige (1788—90), som ved freden til Värälä endte
med, at R. beholdt alt, hvad det tidligere havde
erhvervet. Katharina udvidede rigets landomraade til
19 mill, km.^ og øgede i overordentlig grad dets magt
og anseelse. Hun efterfulgtes af sin søn Paul I (1796—
1801), en mistænksom og lunefuld tyran. Han blev 1799
trukket ind i de forbundne fyrsters anden
koalitionskrig mod den franske republik, og under Suvarov seirede
russerne over franskmændene, som stod i Italien, ved
Cassano 27 april og ved Trebbia 17—19 juni 1799.
Imidlertid laa Paul under for general Bonapartes
smigrerier og meldte sig ud af koalitionen for sammen med
Sverige, Preussen og Danmark-Norge at gjenoplive den
trey © tre, i kort.
tri ® m, tremands l’hombre.
Se ogs. triage og trie.
triad (e), triade (f) f, trehed;
@ ogs. (mus.) treklang.
triage (f) m, (tømmer)hugst ;
sortering, udvalg.
trial @ prøve(lse); forsøg;
undersøgelse; (rets)forhandling, sag;
eksamen.
trialogue @ samtale mellem
tre.
triangel - (g Dreieck n — @
& (f) triangle m.
triangulær - ® dreieckig —
© triangulary - ® triangulaire,
triarchy @ tremandsvælde.
tribal @ stamme , stammens,
tribe @ stamme; siegt, familie.
trib(o)let (e) patron, kjerne;
drivekegle; ringedor(n) (bl.
guldsmede).
tribometer @ friktionsmaaler.
tribord (g m, styrbord(s vagt),
tribu ® f, (folke)stamme.
tribulation (e) & (g f,
gjen-vordighed, trængsel.
tribulieren (t) pine, plage, erte.
tribune — (t) Tribüne f,
Gerüst n — (e) (talert.) tribune; (til-
skuert.) grand stand - ® tribune f.
Tribut (t) m, tribut (f) m,
tribute (e) skat, tribut,
tributaire (f), tributary @
skatskyldig; afhængig; bi-,
trie (f) m, træk (i whist),
trice @ hale op og gjøre fast.
in a t. i en haandvending, i
en-to-tre.
tricher ® snyde (i spil), bedrage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
