Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rød ... - Ordbøgerne: T - tromperie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
tronbestigelse—trop
Røder—Rødstjertslegten
328
Røder, Karl David August (1806—79), t. retslærd
og retsfilosof (professor i Heidelberg), tillige politiker.
Virksom for cellesystemet i fængslerne.
Røde rose, huset Lancasters vaabenmerke, derfor
navn paa dettes parti i borgerkrigen 1455—85 (se
England, historie).
Røderusland, gammelt navn nærmest paa den
østlige del af det nuværende østerrigske Galizien (s. d.),
engang en del af det polske rige. Stundom bruges navnet
R. ogsaa om et noget videre omraade.
Rødfisk, se Uer.
Rødfjæring, udbredt lokalnavn for sørv, anvendes
ogsaa som navn paa ferskvandsmort (se Karpefiske).
Rødfoss, se Raufossen.
Rød glaskopf, se Jernglans.
Rødglød, se Glødning.
Rødgyldigerts, en sølverts, som findes i to arter:
1. an t i mon-r. (antimonsølvblende, pyrargyrit), som
be-staar af sølv, antimon og svovl (AggSbSg), og har en
graasort farve med metalagtig diamantglans og en
purpurrød streg; 2. lys r. (arsensølvblende, proustit), som
be-staar af sølv, arsen og svovl (AggAsSg), og har en dyb
rød farve med en lysere streg og er oftest noget
gjennem-sigtig. Begge arter har romboedrisk krystalform og
haard-hed = 2V2. R. forekommer paa mange steder og er af
meget stor betydning som sølvmalm, særlig i Amerika.
I Europa forekommer r. bl. a. steder paa ertsgangene ved
Freiberg og Pribram og i underordnet mængde paa
Kongsberg-gangene. Den lyse r. er den sjeldneste af de to
arter. Sjeldne modifikationer af r. er pyrostilpnit og
rittingerit.
Rødhai (rødhaa) (scyllium canicula), liden, 40—70 cm.
lang haiart med rødbrune flekker paa gullig bund. Alm.
Rødhai (scyllium caniciila).
i Middelhavet, ved Storbritannien og i Nordsjøen endnu
ganske hyppig. Ved Norges kyster findes den ogsaa,
men er ikke meget alm. Flest er iagttaget i
Kristiania-fjorden. Fundet til Bergen, men ikke nordenfor.
Rødhuder, se Indianere.
Rödiger, Emil (1801—74), t. orientalist, 1835
professor i Halle, 1860 i Berlin. Han har bl. a. besørget
en udgave af «Lokmans fabler», udgivet en syrisk
chresto-mati, fuldført Gesenius’ «Thesaurus linguæ hebrææ» og
besørget en række nye oplag af sammes hebr. grammatik.
Rødjernsten, se Jernglans.
Rødkjæks (torilis anthriscus), skjermplante med ru,
furet stængel, to- til tredobbelt finnede, stivhaarede
blade, hvide eller ofte rødlige blomster, fembladet
storsvøb og flerbladet smaasvøb. Frugten med tætstillede
brodder. Tørre urer og krat; hos os næsten kun i det
sydlige.
Rødknap, se Kareborrefamilien.
Rødkobbererts (cuprit), en regulært krystalliserende
kobbererts, som kemisk er kobberoksydul (Gu 2 O) med
88.8 pet. kobber. R. er rød i forskjellige nuancer,
haard-heden = 3Va—4 og den spec, vegt = 6. R. forekommer
sammen med gedigent kobber og andre kobberertser og
har adskillig betydning som kobbermalm, særlig i
Sydamerika. Smukke krystaller af r. findes i Cornwall og
i Chessy i nærheden af Lion. En varietet af r. er
kobberblomst (chalkotrichit), som danner haarfine krystaller,
og en anden, den saakaldte teglmalm, som er blandet
med jernoksyd o. a.
Rødkoller, se Kvægracer (bd. IV, sp. 1572).
Rødkridt, se Jernglans.
Rødkjælk, se Rødstjertslegten.
Rødliggende, se Rotliegende.
Rødme i huden skyldes en udvidelse af hudens kar.
Rødneb, hunnen af labrus niixtus, se Læbefisk
(jfr. Blaastaal).
Rødnikkelkis (kobbernikkel, arsennikkelkis), en i det
heksagonale system krystalliserende nikkelerts, som
kemisk bestaar af nikkel og arsen (NiAs). R. er kobberrød
med en grøn anløbsfarve. Haardheden er betydelig (5V2).
Findes paaertsgangeved Andreasberg, Joachimsthal m. fl. st.
Rød okker, se Okker.
Rødslldre, en art bergsildre (s. d.).
Rødskjær, se Raa s kjær.
Rødskjørhed, skjørhed eller sprødhed i rødglødende
tilstand, foraarsages i smedejern og staal ofte af for stort
svovlindhold. Ogsaa surstof (opløst som jernoksydul)
kan bevirke r.
Rødspoven, se Langnebslegten.
Rødspætte, se Flyndre.
Rødstjertslegten (luscinià), siegt af trostefamilien
(s. d.) med tyndt, sammentrykt neb, høie tarser og tver
hale. De er insektædende, trækfugle, temmelig sky og
udmerkede sangere. Ungerne har en flekket dragt. Redet
lægges alm. i buske nær marken eller i træhuller. —
Rødkjælken, rødstrubesangeren (1. rubecula) er
oventil graabrun med grønlig anstrygning, hovedets sider, et
baand over nedbrøden, struben og brystet gulrøde, maven
graa, undergumpen hvidagtig, nebbet og benene brune.
Kjønnene lige. Længden ca. 150 mm. Ungen er gulflekket
med rustgul strube og bryst og ensfarvet graabrun hale.
Rødkjælken er alm. i det sydlige Norge, fortrinsvis i
naaleskog, og forekommer spredt op til Tromsø. Dens
vakre sang høres fra trætoppene helst om morgenen og
aftenen. Den overvintrer undertiden. Redet bygges af
mose, udfores indvendig med fine rodtrevler, straa etc.
og lægges paa eller nær marken. Dens 6—8 eg er
hvidgule med gulbrune flekker (længde ca. 21, tykkelse 15 mm.).
— Blaakjælken, blaastrubesangeren (1. suecica).
Hannen i vaardragt: oventil brungraa, struben og brystet
skarpt blaa med en rustrød flek i midten, maven og
siderne hvidgraa, halens sidepenner i den indre halvdel
rustrøde. Hunnen, ungfuglene og hannen i høstdragt er
noksaa lige og adskiller sig hovedsagelig fra hannens
vaardragt ved, at det blaa felt paa brystet og struben er
opdelt i en mængde smaa blaa flekker, opblandet med
rustrødt og hvidt. Længden ca. 150 mm. Ungen er
paa oversiden, halsen og brystet brunsort med lange
tronbestigelse — ®
Thronbesteigung f - @ accession (to the
crown) — ® avènement (m) au
trône.
trone — (t) Thron m — ®
throne — (f) trône m. Vb — (î)
thronen — © throne — (f) être
assis sur un trône, trôner.
tronfrasigelse - ®
Thronentsagung f — @ resignation of the
throne, abdication — (?)
abdication f.
tronfølge — (t) Thronfolge f—
(e) order of succession (in a
liing-dom) — (?) succession t (au trône).
tronfølger — ® Thronfolger
m — successor, heir to the
crown, heir apparent — (?)
successeur m (au trône).
tronhimmel — (t) Thronhim-
mel m — @ canopy — (^ dais m.
tronprætendent - ®
Thronprätendent, -räuber m — (g)
pretender to the throne — ®
prétendant m.
tronquer (g afstumpe; studse;
lemlæste; forvanske.
tronskifte — (t) Thronwechsel
m — (e) accession of the new king
— ® changement (m) de règne.
trontale — ® Thronrede f —
(e) Royal speech — (?) discours (m)
du trône.
troop (g flok; halveskadron;
(skuespiller)trup; (pl) tropper,
krigsfolk; (vb) gaa flokkevis; stimle
(sammen); marschere.
trooper (g rytter, kavalerist,
troop-horse @ kavalerihest.
trop (mil.) — (t) Trupp(e) m (f;;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
