Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødsyge ... - Ordbøgerne: T - trop ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
Rødsyge—Rødøy
330
trop—trosbekjendelse
rustgule flekker, maven graahvid. Blaakjælken lever paa
Norges fjelde undtagen langs vestkysten og er talrigst i
Tromsø og Finmarkens amter, hvor den ogsaa er alm.
i de høiereliggende dale. Synger meget vakkert. Da
den næsten aldrig iagttages paa vaartrækket nordover,
antager man, at dens hovedvei under trækket gaar langs
den russiske Østersjø-kyst. Redet bygges af græsstraa
og lægges paa marken. Eggene, 6—9 i antal, er
grønlig-blaa med utydelige rødbrune flekker (længde 17, tykkelse
14 mm.). — L. siiecica var. leucocyanea er en
mellemeuropæisk form med en hvid flek paa struben istedenfor den
sedvanlige røde. L. s. v. Wolffi, som sjelden er
paatruffet i Nord-Rusland, har helt blaa strube. Ingen af
dem er paatruffet i Norge. — Rødstjerten (1.
phoeni-curus). Hannen er oventil
aske-graa, panden hvid, hovedets sider
og halsen fortil sort, brystet,
overgumpen og halens sidepenner
rustrøde, maven hvid. Hunnen
er oventil brungraa, under
gulgraa med hvidagtig hals og mave;
ligner ellers hannen. I
høstdragten er hovedets fjærkanter
graa, brystets graagule og vin
gens rustgule. Længden er ca.
150 mm. Ungen er oventil graabrun, flekket af
rustgult og sort, under gulgraa med sortagtig vatring,
halens sidepenner røde. Rødstjerten forekommer over
hele Europa og er hos os alm. helt op i Finmarken.
Færdes mest i trær og kjendes let ved, at dens hale
stadig er i en dirrende bevægelse. Synger vakkert. Redet
bygges af mose, fores indvendig med fjær etc. og
anbringes i træhuller o. 1. steder. Dens 7—8 eg er
blaa-grønne (længde ca. 18, tykkelse 14 mm.). — Den sorte
rødstjert, sortbrystede sanger (1. tithys). Ryggen er
mørkegraa, overgumpen rustrød, panden, hovedets sider,
struben og brystet sort, maven lysegraa; halen med
undtagelse af de to midterste penner rustrød. Hunnen er
oventil brungraa, under askegraa; ligner ellers hannen.
Længden ca. 150 mm. Denne art er alm. i Syd- og
Mellem Europa samt Nord-Afrika og træffes ofte ved
beboede steder, endog i store byer. Den liker stenede
landskaber. Faa gange paatruffet i Norge. Eggene hvide.
— Til r. regnes ogsaa alm. nattergalen (s. d.).
Rødsyge hos kvæg, se Blodpis 2. — R. hos
svin, en af de alm. smittearter hos dette dyr.
Smittestoffet er en ganske liden fin, stavformig bacil (Löffler
1882). Sygen optræder i forskjellige former: 1. Den
alm. akute form med feber, rødfarvning af huden,
diarrhoe, stor dødelighedsprocent. — 2. Knuderosen,
rode, knudeformige hævelser paa huden. «Tør
hudbrand» (prof. G. O. Jensen), dødelig henfald af større
eller mindre partier af huden. — De to foregaaende
former gaar ofte efter tilsyneladende helbredelse over i en
kronisk form, med svulsldannelser i hjerteklafferne;
den ender oftest med døden. R. regnes hos os i
«husdyrloven» (14 juli 1894) til de «mildere smitsomme sygdomme».
Rødsyre, norsk dialektnavn for smaasyre (rumex
aceiocella).
Rødtangen, samling huse paa sydvestpynten af
Hu-rumlandet, ved østbredden af Dramsfjordens munding.
Hurum herred. Buskerud amt. Post, dampskibsanløb;
lods- og toldstation under Drammen. Velholdte
smaa-huse, frodig vegetation, yndet sommeropholdssted,
navnlig besøgt af seilere. I 1900 115 mennesker i 24 huse.
Rødt arsenglas, se realgar under Arsensulfider.
Rødt blodludsalt, se Cyan.
Rødtjørn (d.) kaldes de rødblomstrede, som
prydbuske meget skattede varieteter af hagtorn (cratægus
monogyna og oxyacantha).
Rødtop (odontites), maskeblomstrede, enaarige urter,
der lever som halvsnyltere paa andre planter. Bladene
alm. modsatte og hele, blomsterne i ensidige klaser eller
aks, bægeret klokkeformet, næsten regelmæssig firefliget,
kronens overlæbe hjelmdannet, underlæben trefliget med
lige store flige; fire tomægtige støvdragere; kapsel. Ca.
20 arter, især i Middelhavslandene, hos os to arter, begge
rødblomstrede: o. litoralis og o. rubra i den sydlige del
af landet, mest paa eller i nærheden af strandkanter.
Rødtræ, betegnelse for flere træsorter, som faaes af
forskjellige arter cæsalpinia. Mest værdifuldt er det
egte brasiltræ, fernambuk- eller
pernambuk-træ fra Brasilien. Værdifuldt er ligeledes s a pp
an-el. sa pan-, ostindisk r. fra Ceylon, medens det
vestindiske r. (Jamaica-, Bahama-, Kaliforni a-r.
o. a.) har mindre værdi. Se ogsaa Farveplanter.
Rødvin er en fællesbetegnelse for de lettere, røde
landvine, der i stor udstrækning dyrkes i Frankrige,
Spanien, Italien og Alger, og hvor de repræsenterer en
betydelig faktor i akerbrugets afkastning. R.s
alkoholstyrke veksler mellem 8 og 10 volumprocent. I daglig
tale menes dog med r. i almindelighed de vine, som
kommer fra distriktet omkring Bordeaux. Disse staar i
enhver henseende over alle andre røde vine og udmerker
sig ved sin holdbarhed, sin fine aroma og bouquet og
er som følge heraf gjenstand for en betydelig eksport
til alle lande. Kvaliteten veksler sterkt med de
forskjellige aargange. I sin almindelighed giver varme og
tørre sommere vin med meget sukker og alkohol, hvoraf
deres udvikling og holdbarhed i høi grad er afhætogig.
De kræver en varsom og kyndig behandling fra de første
skud viser sig paa vinstokken, og til de som modne vine
efter en lagringstid af tre til fem aar kan konsumeres.
Rødzinkerts (zinkit), heksagonalt mineral, som i
kemisk henseende bestaar af zinkoksyd (ZnO), ofte blandet
med mangan og jernoksyd. R. danner som regel
kompakte masser af en rødlig farve med rødgul streg. R.
findes og brydes i betydelig mængde i New Jersey.
Rødø, 8.39 km.^ stor ø i Rødøy herred, Helgeland,
Nordlands amt. Paa R. ligger Rødøy hovedkirke; i 1900
92 indb. i 11 huse. Paa R. det eiendommelig formede
440 m. høie fjeld Rø døl øven, der sydfra seet ligner en
hvilende løve.
Rødøy, herred i Nordlands amt, ved kysten under
polarcirkelen, mellem Sandnessjøen og Bodø; 696.83 km.^
med 2802 indb. (1910); 4.02 pr. km.^ Herredet, der
svarer til R. prestegjeld og sogn, bestaar dels af øer
(85.7 km.^), dels af fastland. Kysten er indskaaret af
bybe, trange fjorde (Tjongsfjorden. Melfjorden, Sørfjorden
m. fl.) med steile bredder. Østligst i grænsen mod Meløy
og Mo Svartisens snemasser. Vakker og afvekslende
natur. Blandt øerne nævnes Rødø (s. d.) med Rødø-
(t.per) Truppen - @ troop ; (holde
t.) keep up; (t.per) ogs. forces —
(D troupe f; (holde t.) garder les
rangs; (t.per) troupes f pl.
trop ® (m), (ait) for (meget);
overmaal, -skud. pas t. ikke
synderlig.
Trope (î) f, trope (g & ®
billedligt udtryk, trope, metafor,
troperne - ® Tropen pi — (g)
the tropics — ® les tropiques m pl.
Tropf (t) m, taabe, tosse,
tröpfeln ® dryppe.
Tropfen ® m, draabe; skvæt,
tropfen ® dryppe,
tropfnass ® driwaad.
Trophäe, Trophee ® f,
trophée (f) na, trophy© seierstegn,
trofæ; (e) ogs. smykke med
seierstegn.
tropic (e), tropique (|) m,
vendekreds; (pl) troperne.
tropical (§ogs. overført,
figur-lig = tropological.
tropisk - (t) tropisch — (e)
tropical - (?) tropical, des
tropiques; (armée f) tropique.
tropology (ê billedlig talebrug;
trope, figur.
trop-plein ® m, overskud,
-maal; spildevand; afløbshul, -rende,
troquer ® tiltuske sig.
iroquet ® m, se mastroquet.
troqueur ® m, tuskhandler,
tros — ® Tross, Train m —
baggage - (D train m; gros ba
gages pl.
trosbekjendelse — (î)
Glaubensbekenntnis n - @ creed,
syna–bol — ® confession
Rødstjert
(luscinia phoenicurus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
