Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rødsyge ... - Ordbøgerne: T - trop ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
troskab—trotting
løven og Hestmanden (Hestmona), blandt tinder Bloktind
(1032 m.) og Snetind (1599 m., Svartisen). Af arealet
opgives 7.06 km.^ at være aker og eng, 13.33 km.^ skog,
19.3 km.^ er ferskvand, 58.07 km.^ evig sne; resten er
snaufjeld og myr. 4389 maal udyrket, til dyrkning
skikket jord; i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der
256 maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift)
og fiskeri. Flere fiskevær, særlig nævnes Myken og
Val-vær. Udbyttet af fiskerierne opgives for 1908 til 172 800 kr.,
deraf falder 108 000 kr. paa skreifisket. R. sparebank,
oprettet 1902. Antagen formue 1910 776 400 kr., indtægt
304 570 kr.
Røed, Gullik Madsen (1785—1857), gaardbruger
paa Bø i Sande, eidsvoldsmand, var 1814
kommander-sergent i det Telemarkske regiment, fra hvilket han
mødte som anden deputeret til rigsforsamlingen paa
Eids-vold og var medlem af deputationen til den nyvalgte
konge 17 mai. 1836—37 sad han i stortinget som
repræsentant for Jarlsberg og Larvik.
Roer, Hans Heinrich Eduard (1805—66\ t.
filosof og sanskritist, traadte 1839 i det Ostindiske kompanis
tjeneste, 1846 sekretær i Asiatic society of Bengal. Et
betydelig arbeide nedlagde han i det af ham udgivne
«Bibliotheca indica». Desuden har han besørget udgaver
og oversættelser af indiske skrifter.
Røg (el. Hegelund), Michael Augustinussen, n.
gravør og medaljør, en samtidig og ven af Ludvig
Holberg, gjennemgik Bergens katedralskole sammen med
Holberg, kom 1699 som student til Kbh., hvor han begyndte
sin gravørvirksomhed, rçiste senere til Paris og blev
optaget blandt «kongen af Frankriges medaljører». Kun
et par medaljer af R. kjendes nu, men Holberg berømmer
hans dygtighed.
Røg og røg forbrænding. Ved en fuldkommen
forbrænding udgjør forbrændingsgaserne væsentlig
kulsyre og vanddamp. Foregaar der en ufuldstændig
forbrænding med for liden lufttilførsel, for lav temperatur
i ildstedet eller ved at den kemiske forbindelse mellem
luftens surstof og brændematerialet af en eller anden
grund vanskeliggjøres, vil de dannede kulvandstoffe
undvige i uforbrændt stand og danne r. af sort eller
gul-agtig farve alt efter kulvandstoffenes sammensætning.
Ved en ufuldstændig forbrænding vil bræadematerialet
saaledes ikke udnyttes helt, og der opstaar et økonomisk
tab, men ogsaa i sanitær henseende fremkommer ulemper
særlig i byer og industricentrer. Ved røgforbrænding
søger man at opnaa en fuldstændig forbrænding.
Ildstederne i vore boliger og i de industrielle anlæg søges
derfor konstrueret saaledes, at dette mest mulig opnaaes.
Anthracit og koks, som er røgsvagt brændsel, finder megen
anvendelse i vore boliger saavel i ovne som i
centralopvarmningsanlæg, medens de gasrigere stenkul mest
benyttes i de større ildsteder ved høitryksdampkjedelanlæg.
Der maa da for at skaffe den mest mulige røgfri
forbrænding sørges for tilstrækkelig lufttilførsel, høi
temperatur i ildstedet, og at de af kullene udviklede gaser
og forbrændingsluften blandes godt. Risten maa overalt
være godt dækket med kul i jevnt ikke for tykt lag,
saaledes at luften overalt kan tage sig vei gjennem kullene
og komme saa hed som mulig til kullagets overflade.
Ved paafyring maa kullene indkastes i smaa mængder
Røed—Røgning
332
og i tynde skikt, saaledes at flammen fra de
underliggende kul antænder gasarterne fra de friske kul.
Lufttilførselen maa kunne reguleres ved spjeld. Ved
paa-kastning af kul maa der passes paa, at ildstedet ikke
af-kjøles for sterkt ved den pludselige indtrængen af kold
luft gjennem den aabne fyrdør. Spjeldet bør da holdes
omtrent lukket og straks derefter aabnes, naar
gasudviklingen er paa det sterkeste; eftersom denne aftager, maa
spjeldaabningen langsomt indreguleres. Et gunstigt
resultat afhænger af fyrbødernes paapasselighed og
dygtighed. For opnaaelsen af røgfri forbrænding ved
anvendelse af kul forefindes en mængde konstruktioner, af
hvilke kan nævnes indføring af friskt brændsel ved hjælp
af trugformede skuffer og lukkede fyrdøre og særskilte
slagganordninger, anvendelse af forvarmet sekundærluft,
som indføres bag ildbryggen, samt anvendelse af
skraa-rister og trapperister, mest anvendt for smaakul og
sagflis, som gjennem en tragt falder ind i ildstedet. Videre
de mekaniske fyringsanordninger, ved hvilke mekanisk
kraft anvendes, og indføringen af brændselet foregaar
automatisk. De er som regel saaledes indrettet, at de
tillige løsner slaggene og holder risten ren. Af disse
mekaniske fyringsanordninger findes igjen en masse
forskjellige konstruktioner, hvor kullene (som regel
smaakul) indføres ved roterende valser, ved skaaler, skruer
eller ved kjederister.
Røgden el. Store R., den største (13.62 km.^) og
sydligste af tre indsjøer (Nordre, Mellemste og Store eller
Søndre R.) langs grænsen mod Sverige, Grue herred,
Hedemarkens amt. R. flyder mod sydøst til Ofre Fryken
og derfra videre til Vänern i Sverige.
Røgelse (species fumales) er en blanding af
forskjellige vellugtende harpikser, blomster og æteriske oljer,
som ved ophedning f. eks. paa en kakkelovn udspreder
behagelig lugt. I den første norske farmakopø var r.
optaget. Denne bestod af styraks, benzoeharpiks, virak,
violrod, rosenblade, lavendelblomster, citronolje,
kanel-olje og perubalsam.
Røgforbrænding, se Røg.
Røggaser pleier man at kalde forbrændingsgaserne
fra en kulforbrænding (se Forbrænding). R.s
sammensætning hænger nøle sammen med et brændemateriales
økonomiske udnyttelse og er derfor i industrielle
bedrifter ofte gjenstand for stadige undersøgelser (smig.
Orsats apparat), hvorunder det særlig gjælder at
fastslaa, om et unødvendigt luftoverskud har været
benyttet ved forbrændingen.
Røgkvarts, se røgtopas under Kvarts.
Røgning er en konserveringsmaade især for kjød og
fisk og deraf tillavet mad, nu mest efter forudgaaende
saltning, idet madvarerne udsættes for røg, hvorved de
fleste mikrober bliver uskadeliggjort eller svækket af de
antiseptisk virkende stoffe, som findes i røgen. Disse i
forbindelse med den overfladiske tørring, som finder sted
under røgningsprocessen, betinger dennes konserverende
virkning. Røgning foregaar i særskilte anlæg (røgerier).
Man har to slags røgning: 1. Koldrøgning ved røg
fra briskebar eller bøkefliser o. 1., hvor temperaturen ikke
overstiger 25 ° C., og som altid varer flere timer, ofte flere
dage, ja uger (med afbrydelser), især for laks og anden
fisk, for kjød, flesk, pølser o. 1. Denne vare holder sig
troskab — (t) Treue,
Redlichkeit f — (g) fidelity, faithfulness,
loyalty — (?) fidélité f.
troskyldig - ® treuherzig,
arglos — ® simple(-hearted),
confiding, unsuspecting, unwary — (f)
naïf, simple, confiant; avec
confiance.
trosse - ® Tross(e) n (f) — ©
rope, hawser, warp — (f) filin m.
trost — ® Drossel f — ©
thrush — (f) merle m.
Trost ® m, trøst,
trösten (t) trøste,
tröstlich ® trøstende,
opmuntrende.
trot®, trotter® (lade) trave;
traske; (e) ogs. stille til skue; trav
= trot ®m; ® ogs. trippe, se t.
® tøfle af.
troth pledge, plight one’s
t. give sin tro.
trotte (f) f: une bonne t. et
godt stykke vei.
Trottel (t) m, idiot.
Trottel ® f, kvast, dusk.
trotteln (t) smaatrave, lunte,
trotten ® trave,
trotter @ traver ; fod, især paa
dyr.
trotter-cases © fodfutteraler;
sko.
trotterie @ f, trav(en).
trotteur (?) m, traver,
trottin ® m, visergut.
trottine ® f, sko, støvle,
trottiner (|) smaatrave, lunte
(afgaarde); trippe.
trottinet (?) m, damesko,
trotting © trav(en).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
