Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørfløite ... - Ordbøgerne: T - truelle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
Trumm -trunken
ertsforekomst, som laa i fjeldet Rauhammeren syd for
Djupsjøen. En bonde Hans Aasen (s. d) fandt kort tid efter
i Storvolafjeldet ædel kobbermalm, og dette fund ledede
til optagelse af Gamle Storvarts (t. forvanskning af
Stor-vola) grube. I 1646 udstedtes kongelige privilegier paa
verket og efterhvert opdagedes og sattes i drift en række
forskjellige gruber. Ertsforekomsterne, som fører
kobberkis dels med svovlkis, dels med magnetkis, er leier, som
ligger i de i trakten optrædende skifere ligesom en linjal
mellem bladene i en bog. Ved flere af forekomsterne
optræder omvandlede eruptivbergarter, som af nogle
geologer antages at have havt at gjøre med ertsleiernes
dannelse. Af R. k.s gruber er Storvarts grube, Kongens
grube og Muggruben hovedgruberne. — Storvarts
grube (rettere Ny Storvarts grube) har været den af
verkets gruber, som har leveret det største kvantum
smeltemalm. Den ligger 8 km. ø.n.ø. for Røros i en
høide af 890 m. o. h. og blev opdaget i 1708 i nærheden
af den i 1645 fundne Gamle Storvarts grube. Gruben er
med et svagt fald af ca. 10 grader opfaret i en længde
af 1400 m. og i en bredde af 180—300 m. Den har,
siden den optoges, været i uafbrudt drift og regnes at
have leveret ialt over V2 mill, tons malm med et indhold
af over 35 000 tons kobber. 1 nærheden er der drevet
flere andre gruber, saaledes Hesteklettens, Christianus
Quintus, Nybergets og Solskinsgruberne. — Den anden
af R. k.s hovedgruber er Kongens grube, som ligger
14 km. v.n.v. for bergstaden i en høide af 850 m. o. h.
Navnet Kongens grube benyttes nu som fællesbetegnelse
for den i 1657 opdagede Arvedals grube og den i 1734
optagne egentlige Kongens grube. Regge disse gruber
drives nu underet og fører som hovederts svovlkis med
en underordnet mængde kobberkis. Paa grund af den
lave kobbergehalt har gruben været af mindre
betydning end Storvarts grube, men da der efter Rørosbanens
aabning med fordel kunde eksporteres svovlkis, blev
der aabnet en meget betydelig kisdrift. I 1880-aarene
byggedes der fra gruben til Tyvold jernbanestation en
9 km. lang jernbane, hvorved der aabnedes forbindelse
med Rørosbanen. Ertsleiestedet ved Kongens grube er
opfaret i en længde af omtr. 2000 m. og ned til en dybde
af ca. 200 m. Der regnes, at Kongens grube ialt har
havt en produktion af ca. mill, tons malm med et
indhold af ca. 20 000 tons kobber og desuden over
400 000 tons eksportkis. I en afstand af ca. 2 km. n.n.ø.
for Kongens grube ligger Christianus Sextus grube,
som blev fundet i 1723. Denne grube har længe været
nedlagt, men blev for endel aar siden gjenoptaget og
har for tiden (1912) meget lovende anbrud. Den fører
væsentlig svovlkis og er af en lignende type som
Kongens grube. Den tredje hovedgrube er Muggruben,
som ligger 2 km. vest for Tyvold jernbanestation, 856
m.o.h. Den blev taget i drift 1770 og er fulgt i en længde
af ca. 1250 m. og en bredde af indtil 160 m. Gruben
regnes ialt at have leveret ca. 375 000 tons malm med et
kobberindhold af ca. 16 000 tons. Malmen fra Muggruben
er sterkt isprængt magnetkis og bergort, hvorfor den er
forholdsvis kobberfattig. — Foruden de nævnte gruber
har R. k. drevet Klinkenberg grube nord for Aursunden,
Harsjøgruberne, Killingdal og Kjøli samt Mesna gruber
m. fl. a. i Aalen, Fredericus Quartus og Vingelen gruber
Røros kobberverk
344
i Tolgen, Grønskallen grube i Tyldalen, Fløttum grube i
Singsaas. Ogsaa Foldals verks gruber erhvervedes 1826.
I de senere aar har man koncentreret sig om driften af
de tre hovedgruber. De forskjellige grube- og
opbered-ningsmaskiner blev tidligere væsentlig drevet af
vandkraftmotorer, hvortil vandet lededes fra for det meste
kunstig dannede bassiner i nærheden af gruberne. Da
man ved gruberne mere og mere følte savn af tilstrækkelig
drivkraft, blev der i 1896 anlagt et elektricitetsverk ved
Kuraasfossen i Glommen, hvorfra der overføres kraft til
de forskjellige gruber. Kraftoverføringens længde til
Storvarts grube er 7 km., til Kongens grube 8.5 km. og
til Muggruben 10 km. Til de tre gruber overføres
henholdsvis 70, 170 og 70 kilowatt, som fordeles til de
forskjellige motorer og lysanlæg. — Til transport af
malmen er der fra gruberne anlagt taugbaner. Eksportkisen
sendes fra Tyvold jernbanestation til Trondhjem, medens
smeltemalmen gaar til Røros hytte. Denne er nu verkets
eneste smeltehytte, medens der tidligere blev drevet
smeltning paa forskjellige steder, idet denne for en væsentlig
del var afhængig af tilgangen paa trækul. R. k. har
saaledes havt et par smeltehytter ved Fæmunden, en i
Lilleelvedalen (Lovise hytte), en i Tolgen og en ved Eidet
i Aalen foruden flere ældre og mindre hytter. Verket
forsynedes med trækul fra et meget vidt omraade, og
leverancen og kjørsel af denne vare til R. k. var før i
tiden af stor betydning for bygderne rundt omkring.
Efter bygningen af jernbanen gik man mere og mere
over til istedetfor trækul at anvende koks, og nu
anvendes udelukkende dette brændemateriale. Røros
smeltehytte opbyggedes paany efter en brand i 1888, og man
gik da over til helt nye smeltningsmetoder. Efterat
malmen er blevet røstet, meltes den først tilsat med
urøstet malm i de saakaldte w^aterjacketovne, hvorved
der faacs en skjærsten med 35—40 pet. kobber.
Skjær-stenen behandles videre ved Manhés proces
(«besseme-ring»), som bestaar deri, at der i den flydende skjærsten
indblæses en kraftig luftstrøm, og det ved denne proces
udbragte kobber bliver derpaa raffineret i en gasfyret
flammeovn. Rlæsemaskinerne og de øvrige maskiner i
hytten drives af vandkraften i Hitterelven. — Foruden
den egentlige bergverksdrift driver R. k. ogsaa adskilligt
skogbrug. Til sin forsyning af tømmer, ved og trækul
havde verket tidligere brugsret over store strækninger
af statsskog, men efter en overenskomst mellem staten
og verket i 1900 blev brugsretten udløst, mod at verket
som vederlag fik eiendomsret over endel af skogen og
desuden en betydelig pengesum. R. k. eiedes (indtil
1909) af et participantskab, som blev omdannet til et
uansvarligt aktieselskab. Dette udgjøres væsentlig af
norsk kapital og har sit sæde i Trondhjem. — R. k. har
helt siden det optoges, været i saa godt som uafbrudt
drift og er i denne tid som ventelig kan være drevet
med vekslende held. Verkets samlede produktion 1644
—1911 anslaaes til noget over 80 000 tons kobber og vel
400 000 tons eksportkis. Rruttoværdien heraf,kan regnes
til ca. 130 mill, kr., og nettoudbyttet antages ialt at have
været noget over 30 mill. kr. Som tiende, told etc. har
staten havt en direkte indtægt af verket af cà. 16 mill. kr.
[Litt.: H. Dahle, «R. k. 1664—1894» (1894); P. Hjort og
P. S Krag, «Efterretninger om R.k.og præstegjæld» (1846).]
Trumm ® m (n), brudstykke,
stump, ruin.
trump ©, Trumpf ® m,
trumf; @ ogs. kjernekar; (bib.)
trompet, basun; trumfe,
trumpery © Qitter ; juks ; fille-,
trumpet ©trompet;
bekjendt-gjøre; udbasune; gjalde, skralde,
trumpeter @ trompet(blæs)er.
trumpet-flower,
-honey-suckle © kaprifolium,
trumpet-fly (i) kobrems.
trumpet-shell ©
bølgehorns-snegl.
trumpfen (t) trumfe,
truncal © som hører til
krop-pen.
truncate © afstubbe,-stumpe ;
lemlæste.
truncation © afstubning;
af-skjæring.
truncheon
©kort(kommando)-stav; politistok; afkappet stamme.
truncheoneer © med stok
bevæbnet person.
trundle © lidet hjul; (slags)
lav rullevogn ; (stang i) stokkedrev;
rulle, trille.
trundlehead © kvernhjul.
Trunk ® m, drik, slurk; drik
kelag; drikfældighed.
trunk @ træstamme; krop;
hoveddel; søileskaft; pusterør;
kuffert; vand-rende; (dampnaaskine)
brønd; (elefant^snabel; (pl)
plumbukser.
trunk-cabin @ kahyt med
halvdæk paa siderne,
trunken ® drukken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
