Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørosskifer ... - Ordbøgerne: T - Trunkenbold ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
Rørosskifer— Røs
346
Trunkenbold —trust
Rørosskifer, se Trond h j emsfeite t.
Rørpost. Til hurtigbefordring af post mellem
stationer i store byer benyttes en rørledning, hvori kan
forskyves en hylse, som indeslutter posten. Befordringen
sker ved tryk eller sugning, og rørledningen kan enten
være anordnet straaleformig fra en hovedstation (tryk
frem og sugning tilbage) eller som polygoner, hvis ene
hjørne er hovedstationen (kun tryk). Hylsen gives en
længde lig det tredobbelte af rørets indvendige diameter
og er forsynet med et polster til at optage stød ved
stansningen. Den forskyves ved en driver, som har tætning
mod rørvæggen. Hylse og driver udføres af aluminium
eller af staalplader. Rørledningens indre diameter er i
Berlin 65 mm., i Nev^ York 206 mm. Ved kompression
anvendes 2 atmosfærers abs. tryk og ved sugning
atmosfæres abs. tryk. — Ved befordring inden en enkelt
bygning sløifes undertiden hylsen og driveren, og det
sammenkrøllede brev blæses gjennem rørledningen.
Rørsangerslegten (acrocephalus), siegt af
sanger-familien (s. d.). Hovedet er langstrakt, afsmalnende
forover og gaar uden grænse over i nebbet, som er
temmelig langt og bredt ved roden. Første haandpenne er
omtrent lige lang som vingedækfjærene, halen afrundet.
Rørsangerne lever ved sivbevoksede elve og indsjøer og
w nærer sig af forskjellige
smaadyr. De synger
vakkert, helst om natten, og
, tilbringer vinteren i
troperne. I Norden seks arter.
— Sivsangeren (a.
schoe-nobænus) er oventil
oliven-graa med sortagtige flekker,
under hvidgraa med svag
rustgul anstrygning. Over
øinene er et lyst og paa
issen fire mørke
langsgaaende baand. Anden og tredje
haandpenne er lige lange
og længere end den fjerde.
Overgumpen rødgraa.
Kjønnene lige. Længden ca. 145
mm. Den forekommer fra Europas vestkyst til Jenissei
og hækker i Norge paa enkelte øer langs
Nordlands-kysten og, skjønt faatallig, langs Finmarkens elve.
I det sydlige Norge er den sjelden og kun paatruffet
bækkende paa Jæderen. Den holder sig næsten altid
blandt sivene og synger vakkert. Redet bygges af mose
og straa og anbringes gjerne lidt over marken blandt
græs eller buske. Eggene er hvidgraa med tætte
lysebrune punkter og sorte streger rundt tykenden (længde
ca. 17, tykkelse 14 mm.). — Vandsangeren (a.
aqua-tica) er oventil brun gul med mørke, langsgaaende flekker,
under hvidgul, undertiden med mørke flekker. Over
øinene er et lyst baand og paa issen to brede, sorte
baand med et lysere felt imellem. Længden ca. 114 mm.
Den er udbredt over Mellem- og Syd-Europa samt
Nord-Afrika. Paatruffet i Danmark; ligner i levevis
sivsangeren. — Den langnebbede rørsanger, busksangeren
(a. dumetorum) er oventil olivenbrun, under graahvid.
Anden haandpenne er kortere end den femte. Iris
mørkegraa. Længden ca. 135 mm.; længden af den sammen-
lagte vinge optil 63 mm. Den hækker fra det østlige
Finland til Jenissei og er muligens iagttaget i Porsanger
(af prof. Collett). Den lever helst blandt buske etc. paa
fugtige steder og synger vakkert. — Rørsangeren
(a. arundinacea) er oventil graabrun med rustbrun
an-strygning, under hvidagtig med rustgul anstrygning paa
brystet og siderne. Anden haandpenne er kortere end den
tredje og lige lang som den fjerde. Længden ca. 140 mm.;
længden af den sammenlagte vinge optil 68 mm. Den
forekommer over Syd- og Mellem-Europa samt Vest Asien
og er alm. i Skåne og Danmark, derimod ikke i Norge.
Den holder sig altid blandt sivene og fæster sit rede
mellem disse, lidt over marken. — Kjærsangeren,
sumpsangeren (a. palustris) er oventil brungraa med
grønlig anstrygning, under hvidagtig med skiddengul
anstrygning paa brystet og siderne. Anden haandpenne er
længere end den fjerde. Længden ca. 140 mm.; længden
af den sammenlagte vinge optil 71 mm. Den ligner
rørsangeren meget og har samme udbredelse som denne, men
holder sig fortrinsvis blandt græs og buske i vandets
nærhed. Synger vakkert. Redet lægges oftest i en busk
nær vandet. Den er sjelden i Skåne og findes ikke i
Norge. — Trostsangeren (a. turdoides) er oventil
olivenbrun, under graa med svag rødbrun anstrygning.
Længden ca. 187 mm.; længden af den sammenlagte
vinge optil 97 mm. Forekommer i Danmark, men ikke
i Norge.
Rørsop (boletus), se Poresoppe og Kusoppe.
Rorstrand, sv. fajancefabrik, efter 1864 ogsaa
porcelænsfabrik. Oprettet allerede 1726, men kom først for
alvor igang ca. 1735; 1759—73 blev dens glansperiode
under Elias Magnus Ingmans energiske ledelse (adlet 1758
under navnet Nordenstolpe). Den anvender nu med
for-kjærlighed som dekoration plastiske frugter, blomster og
blade, polykromt bemalet over glasuren; har i vor tid
en ny glansperiode, væsentlig som porcellænsfabrik; den
har især beskjæftiget sig med underglasur-dekoration
efter paavirkning fra Kbh.
Rørsukker, se Sukker.
Rørtang er tang, som, naar den klemmes fast om et
rør, kan benyttes til at holde røret stille eller tjene til
at dreie det om dets akse. Som regel griber den ene
tangkjæve omkring røret, medens den anden kan presses
mod samme. Den sidstnævnte kjæve er oftest forstilbar.
saa samme r. kan benyttes for rør af forskjellig diameter.
Rørverk kaldes orgelets tungestemmer.
Rørvik, handels- og kommunikationsknudepunkt i
Nordlandsleden, paa østsiden af den store ø Indre Vikten
ved det trange Nærøsund, Vikten herred, Nordre
Trond-hjems amt. I 1900 359 mennesker, 45 beboelseshuse.
Post, telegraf, dampskibsanløb; handelsstevne hver tredje
tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i juli maaned.
Røs (grænserøs). Rigsgrænsen mod Sverige, Finland
og Rusland er opmerket ved opmurede cylindriske
stenrøser (hovedrøser) i et antal af 363; deraf er 293 i grænsen
mod Sverige, 61 mod Finland og 9 mod Rusland. Disse
røser har en høide af ca. 2.5 m. og en diameter af ca.
1.5 m. I toppen af r. er nedsat en stenplade; paa den
mod Norge vendende side af pladen er aarstallet og
kongens kronede navn (paa den tid grænsen bestemtes)
indgravet. Paa den anden side er vedkommende frem-
Trunkenbold ® m, dranker,
trunk-engine @
trunkema-skine.
trunkline © hoved(jern)bane.
trunk-mail @ læderkuffert,
trunk-road @ hovedvei.
Trunksucht ® f,
drik(fældig-hed).
trunksüchtig ® fordrukken,
drikfældig.
trunnel @ trænagle,
trunnion @ tap.
trup — ® Truppe, Bande f
-(e) band, company — (|) troupe,
bande f.
Trupp (t) m, Truppe f, flok,
trop; trup.
Truppen (î) pl, tropper,
truppen ® flokke sig.
truquer (?) snyde, drive svindel.
truqueur (gm, snyder, svindler,
trusel — (Î) Drohung f - @
threat, menace — ® menace f.
trusquin (î) m, stregmaal.
truss @ bundt, knippe; bære-,
brokbind; rakke (til underraa);
(dampmaskine) afstivning; afstive;
(arkitektur) hængverk == t.-frame,
t.ing; konsol; tulle sammen,
pakke.
trussels (e) pi, mikker (i
rebslageri).
truss-maker @ bandagist,
truss-rod (e) stiverstang,
trust Ce) (have) tillid (til); kredit,
(sikkert) haab; betroet gods;
(til-lids)hverv; bestilling; vergemaal;
varetægt; lide, stole paa; haabe
(for vist); betro; give kredit;
betroet.
Rørsangeren
(acrocephalus arundinacea).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
