Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røststue ... - Ordbøgerne: T - tryk(ning) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
Røststue—Saadi
350
dingsvarme. De røster bedst og muliggjør lettest at røste
til et bestemt punkt og bruges derfor meget i
metallur-gien. Da fyrgaserne opspæder røstgaserne,
vanskeliggjøres disses udnyttelse. Der er ogsaa konstrueret
mekaniske flamme-r.; saaledes kan nævnes
White-Hov^ell-r., der bestaar af en lang roterende jerncylinder
foret med ildfast sten. Man anvender altsaa en roterende
herd. — For afrøstning af materialer, som ikke selv kan
brænde, bruges ofte, naar man vil udnytte røstgaserne,
muffeovne. Her har man en lukket røstningsherd,
der er skilt fra fyrkanalerne. De bruger meget
brændstof. Anvendes f. eks. til afrøstning af zinkblende.
Røststue har aaben tagstol, i modsætning til
loftstue, hvor et fladt loft er indlagt i høide med væggenes
overkant, saa tagstolen skjules. Se Sperreloft.
Røstvangen kaldes et betydeligt kisfelt, som ligger
paa begge sider af grænsen mellem Tønset og Kvikne
herreder, mellem Tunnas og Gløtas dalfører, 2.5 km. vest
for Stubsjøen og ca. 30 km. v.n.v. for Tønset
jernbanestation. Kisfeltet ligger paa snaufjeldet i en høide af
ca. 1000 m. o. h. Det mutedes i 1905, og en betydelig
prøvedrift igangsattes kort tid efter. Efterat
drivværdighed var bragt paa det rene, erhvervedes feltet af et
aktieselskab med norsk og svensk kapital. Forekomsterne,
som er af betydelig mægtighed, fører kobberholdig
svovlkis og er af samme type som Foldal-, Røros- og
Suli-telma-forekomsterne. Kisen brydes til eksport og har
en gjennemsnitsgehalt af 45 pet. svovl og henimod 3 pet.
kobber. Ned til Tønset er bygget en taugbane. I 1911
blev der fra R. eksporteret 26 000 tons kis. Den
gjen-nemsnitlige arbeidsstyrke ved bedriften var 155 mand.
Røstvig, Lars Jakobsen (1846—), n. missionsprest,
gjennemgik missionsskolen i Stavanger og uddannedes
tryk(ning)-tryllebHk
1874 til sakalaverne paa Madagaskars vestkyst, hvor han
er blevet banebryder og i mange aar har fungeret som
tilsynsmand. R., der ofte har været undsagt paa livet og
nedbrudt af feber, har staaet i arbeidet til 1911, da han
reiste hjem. Udgav 1886 «Sakalaverne og deres land».
Røsvand, Norges tredje største indsjø, 191 km.^ stort,
Hatfjelldalen herred, Nordlands amt. R. ligger i en høide
af 374 m. og har en største dybde af 250 m. Formen
er uregelmæssig med flere dybe, forholdsvis trange bugter.
Afløb mod nord til Tustervandet og derira videre
gjen-nem Røsaaen (s. d.) til Ranenfjorden. I den sydlige del
en 19.4 km.^ stor knauset ø (R ø s v a s h o 1 m e n). Langs
bredderne enkelte gaarde; smaavoksen birkeskog. I nord
de vakre Okstinder. Fra Hatfjelldalen kjørevei til vandets
sydende. R. er meget fiskerigt.
Røte (n.) betegner den periodiske haarfældning tidlig
om vaaren hos husdyrene.
Røveri. Den ældre n. straffelov havde egne
bestemmelser om r., ved mishandling eller saadan vold, at
frygt for mishandling opstaar, ved fremkaldelse af
viljesløshed, afmagt eller bevidstløshed, eller ved trusler, der
medfører overhængende fare fer liv eller helbred, i
hensigt derved at forskaffe sig eller andre en uberettiget
vinding at tvinge en anden til at gjøre, lade eller
undlade noget. Nu indgaar de fleste saadanne forbrydelser
under det i det hele mere omfattende begreb ran (s. d.).
Røverne, operette af Offenbach.
Røversynoden, se M onofy sit isme.
Røværholmen, første ordens kystfyr paa en liden
holme n.v. for Haugesund, Skaare herred, Stavanger amt.
Lyser med hvidt, rødt og grønt lys med lysstyrker paa
henholdsvis 2360, 590 og 300 normallys og med lysvidder
paa 14, 12.5 og 10.5 kvartmil. Rødt jerntaarn (1892).
s.
S, det nittende bogstav i alfabetet, i den ældre
runerække det sekstende, i den yngre det ellevte tegn; s.
betyder som forkortelse san el. sankt, se; s. d., se
dette (denne, disse).
S., forkortelse for sinistra og segno (mus.).
S, kemisk tegn for svovl.
Saabye, Augustvilhelm (1823—), d. billedhugger,
elev af akademiet og sterkt paavirket af H. V. Rissen ;
levede 1855—65 i udlandet, særlig i Paris og Rom, er
akademimedlem og titulær professor. — Af S.s mange
verker, som vel er præget af den antikiserende skole,
men hvori dog findes mange friskt gjengivne mere
naturalistiske træk, og som alle har vundet sig
beundrere ved sine enkle motiver og let tilgjængelige
naturlighed, maa man især nævne «Faun med Racchus-barnet»
(1859), «Susanne for raadet» (1884) og «Lady Macbeth»
(1891), hvilke alle findes i Statens museum i Kbh. I
Rosenborg have staar statuen af H. G. Andersen (1877)
og paa St. Annæ plads J. P. E. Hartmann (1904).
Saadi (Sa’dï), Sheik Musharrif ed-din (1184—
1291), persisk digter, født i Sjiraz, studerede i Ragdad;
førte et meget omflakkende liv; en tid var han fange
hos korsfarerne; sluttelig bosatte han sig i sin fødeby,
hvor han døde. Mest kjendt af hans verker er «Gulistän»
serrement (de main) ; (byrde) poids
m.
tryk(ning) (typogr.) — (D Druck
m — (e) print; press; type — ®
impression; presse f; (paa t.)
imprimé.
trykfeil — (g Druckfehler m
— (e) erratum, misprint — ® faute
(f) d’impression.
trykke - (î) drücken ; (typogr.)
drucken - @ press, squeeze, hug
(in one’s arms); (typogr.) print;
(kan t.s) for press; (t. paa, en fjær)
touch; (t.nde) heavy; oppressive,
grievous — ® presser, serrer (q
dans ses bras ; la main à q); (tynge)
peser; (fig.) accabler, oppresser;
(typogr.) imprimer, tirer; (t. paa)
ogs. appuyer sur; pousser (le
bouton); (t.t, om forretninger) bas.
trykkefrihed — (g
Pressfrei-helt f - (g) liberty, freedom of the
press, a free press — ® liberté (f)
de la presse.
trykker — ® Drucker m - @
printer — ® imprimeur m.
trykkeri — (t) Druckerei f —
© printing-house, -office — (î)
imprimerie f.
trykning se tryk.
tryksager — ® Drucksachen
pl — (e) printed matter, prints —
® imprimés m pl.
tryk sværte — ®
Druckerschwärze f — (e) printer’s ink —
(D encre (f) d’imprimerie.
trylleblik - ® Zauberblick,
bezaubernder Blick m — (e)
fascinating glance — (^ regard (m)
magique.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
