Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saccharomycetes ... - Ordbøgerne: T - trækning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
trækvind—træn(er)ing
landet ud i det nordtyske lavland, som her danner den
store leipzigske indbugtning. Høidetrinene sænker sig
saaledes fra 1200 m. af ned til noget under 100 m.
Størstedelen af S. hører til det midttyske aasland; som i
Lausitz naar 600—800 m. (Falkenberg, Lausche), i det
saa-kaldte cSachsiske Schweiz» 561 m. (Grosser Zschirnstein).
Til dette, som udgjør en del af det Elben omgivende
Elbsandsteingebirge, slutter sig langs Böhmens grænse i
en længde af 120 km. Erzgebirge (Fichtelberg 1204 m.,
S.s høieste fjeldtop, i nord for det paa böhmisk side
liggende 40 m. høiere Keilberg) og Elstergebirge (Hoher
Brand 804 m.), som i nord falder af til Vogtland (500 m.).
Erzgebirge (s. d.) indbefatter mellem kammen i syd og
nordhjørnet ved Grimma bassinet omkring Ghemmitz
med rige kulleier; nordenfor dette kaldes fjeldet
Sächsische Mittelgebirge, som danner et plateau af krystallinsk
berg (granitberg) dækket af diluvium og gjennemskaaret
af Mulde-elvene, og som henimod lavlandet gaar over i
porfyrkoller. S. hører næsten helt til Elbens vanddistrikt.
Mellem Pirna og Meissen udvider den trange Elb-dal
sig til Dresden-skaalen. Vestenfor Elben opfyldes S. af
Elb-tilløbene Mulde (s. d.) og Saale-tilløbene Pleisse-Elster,
østenfor udspringer Spree i Øvre Lausitz. Klimaet er i
Erzgebirge umildt (Oberwiesenthal, 927 m. o. h.,
aarsmid-del 4.5°, jan. 3°, juli 12.9°) og regnfuldt, mildest i
Dres-denskaalen (aarsmiddel 9.2°, jan. 0.6°, juli 18.5°, nedbør
571 mm.). Af befolkningen er 40 000—50 000 vender (i
Lausitz), over 160 000 udlændinger, mest fra
Østerrige-Ungarn. Folkeoplysningen staar meget høit, næsten alle
voksne kan læse. I Leipzig universitet, handelshøiskole,
musikkonservatorium, i Dresden teknisk høiskole,
dyr-lægehøiskole og kunstakademi, i Freiberg bergakademi,
i Tharandt forstakademi. Berømt malerisamling i
Dresden. I enkelte byer i Erzgebirge forbyder temperaturen
endog potet- og havredyrkning, ved Elben kan der endog
drives vinavl. Et rigt kornkammer er sletten mellem
Pieisse og Elben, «Lommatscher Pflege», dens
modsætning er Dresdenerheden. Det intensive landbrug
sysselsætter imidlertid kun 15 pet. af befolkningen og dækker
ikke behovet. Megen frugtavl og gartneri. Berømt var
faareavlen, som leverede den fine «elektoraluld», men
som nu gaar tilbage under de ugunstige
konkurrance-forhold. Mønsterfuldt skogstel (26 pet. skog), i
Erzgebirge grundlaget for stor husflid (træskjæreri o. a.).
Sten-og brunkul, bly-, jern-udvinding. Det gamle sølvverk i
Freiberg er nu nedlagt. Fortrinlig porcellænsjord
(Meissen), bygningssten (sandsten i Elbsandstenfjeldene). En
stor industri særlig i Erzgebirge og dertil stødende strøg
er forklaringen til den enestaaende folketæthed. S. er et
af jordens første industrilande. I første række staar
tekstilindustrien (bomuld- og uldvarer),
maskinfabrika-tionen, hyttedrift (blomstrende jernindustri). Berømt er
fabrikationen af musikinstrumenter i Vogtland, af pianoer
i Leipzig og Dresden, af kniplinger i Anneberg o. a. st.
Chemnitz er hovedsædet for bomuldsindustrien. Meget
høit staar papirindustrien (33 000 arbeidere) og de
grafiske arbeider (Leipzigs bogtrykkeri o. a., 760 bedrifter,
27 000 arbeidere). Ghokoladefabrikation i Dresden og
Leipzig, bryggeri, brænderi og sukkerfabrikation.
Hovedmidtpunkt for den betydelige handel er Leipzig. Der
udføres industrivarer, der indføres korn, kul, uld. En
Sachsen
360
stor del af varetransporten foregaar paa Elben (ved
Schandau i Elbsandstenfjeldene gik 1907 8200 skibe, 634 000
tons, opover og næsten 9000 skibe, næsten 3 mill, tons
varer, nedover. Jernbanenettet har en tæthed af 170 km.
paa 1000 km.^ (meget over gjennemsnittet i Tyskland).
Største byer Leipzig (587 600 indb.), Dresden, hovedstaden
(547 000), Chemnitz (287 000), Plauen (Vogtland, 121 000);
ni til har over 25 000. Norsk konsulat i Dresden,
vice-konsulat i Leipzig. I det (efter forfatningen af 1831)
konstitutionelle monarki S. er kronen arvelig i den
sach-sisk albertinske mandslinje. Kongehuset er
romerskkatolsk. Landdagen bestaar af to kamre. S. sender 4
repræsentanter til forbundsraadet, 23 til rigsdagen. S.
er delt i 5 « Kreishauptmannschaften» (Dresden, Leipzig,
Zwickau, Chemnitz, Bautzen). Oberlandesgericht i
Dresden. Den evangelisk-lutherske kirkes øverste myndighed
er Landeskonsistorium i Dresden. Den reformerte og den
katolske kirke ledes ogsaa af konsistorier. Nettobudget
1910—11: 132 mill. mk. Statsgjæld 877 mill. mk. S.
stiller en hærstyrke paa 46 000 mand. — Historie.
Navnet S. har været brugt om forskjellige landsdele.
Opr. betegnede det sachsernes (s. d.) hjemsted, egnene om
Elbens munding til ned mod Rhinen, hvorfra de bredte sig
mod syd og øst og til England. Efter en heltemodig kamp
mod Karl den store 772—804 blev sachserne undertvunget
og kristnet, og landet lagdes 843 under Ludvig den tyske.
For at have en fører mod sine mange fiender valgte
sachserne imidlertid i 9 aarh. en egen hertug, og da en af
disse, Henrik I, 912 blev tysk konge, blev hertugdømmet
S. ledende i Tyskland. Ved aar 1000 var dets
nordgrænse Eideren og vestgrænsen Elben, det omfattede
Holsten, Hannover, Westfalen, Braunschweig m. m. 950
blev det af Otto I givet til Billungernes siegt, og senere
(1137) tilfaldt det welferen Henrik den stolte af Bayern.
Denne maatte kort efter overlade det til Albrecht der
Bär af Brandenburg, men 1142 blev landet gjenvundet
af Henrik den stoltes søn Henrik Løve, som udvidede
det mod øst ved kampe med slaverne og grundede en
sterk og selvstændig fyrstemagt i S. og sit andet land
Bayern. Ved sit fald 1180 mistede han begge dele, og
S. indskrænkedes betydelig. Det nye hertugdømme S.,
som kun bestod af landet ved Elben, blev givet til
Albrecht der Bärs søn Bernhard af Askanien; det deltes
1260 i S.-Lauenburg (Nedre-S.) og S.-Wittenberg (Øvre-S.),
og begge linjer gjorde krav paa kurfyrsteværdigheden,
der 1356 tildeltes S.-Wittenberg. I S.-Lauenburg uddøde
detaskaniske hus 1689, og regjeringen gik over til
Braun-schweig-Lüneburg. Askanierne i S.-Wittenberg uddøde
1422, og keiser Sigismund gav landet til det endnu
regjerende hus Wettin, som desuden herskede i Meissen
med Dresden og Leipzig og Thüringen. Disse udstrakte
lande og S.-Wittenberg sammenfattedes fremtidig under
navnet S., Øvre-S. eller Kur-S., medens S.-Lauenburg hed
Neder-S., senere Hannover. 1485 deltes S.-Wittenberg
mellem brødrene Albrecht og Ernst i de Albertinske og
Ernestinske lande; Ernst fik kurværdigheden, det gamle
S.-Wittenberg og Thüringen, medens Albrecht fik Meissen.
Lutherdommen bredte sig i begge linjers lande, og S.
indtog en ledende stilling blandt protestanterne, indtil
Albertineren Morits (1541 — 53) sluttede sig til keiseren
og derved vandt kurværdigheden samt næsten alle de
© charcoal — ® charbon (m) de
bois.
trækvind se træk.
træl — ® Sklave, Leibeigener m
- © thrall, serf, bondsman, slave
— ® esclave m.
trælast - ® Bauholz n - ©
timber — ® cargaison (f) de bois,
trælasthandler - (t) Holz-
handler m — @ timber-merchant
— (g marchand (m) de bois,
trælbinde — (D knechten —
© enthrall, enslave - (?) asservir
en esclavage.
trældom —©Sklaverei,
Knechtschaft f — © thraldom, bondage
— ® servitude f, esclavage m.
trælkvinde — ® Sklavin f -
© bonds-woman — (î) esclave f.
trælle — ® wie ein Sklave
arbeiten, sich placken (abarbeiten,
abmühen) - © slave, drudge, toil
like a slave — ® travailler en
esclave (comme un cheval, comme
un bœuf).
trælsom — ® mühselig,
beschwerlich, knechtisch — ©
toilsome, laborious - (?) pénible,
træløs — (î) baumlos, baum-
arm — © treeless, destitute of
trees ~ ® sans arbres.
træmasse — (D Holzmasse f
— © wood pulp, -paste — ® pâte
(f) de bois.
træn (mil.) — ® Train,
Wagen-zug, Tross m - © & ® train m.
træn(er)e — ® trainieren
-© train — ® entraîner.
træn(er)ing - ® Trainierung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
