Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sachsen ... - Ordbøgerne: T - trænge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
Sachsen—Sachsen-Koburg und Gotha
362
trænge—træsko
Ernestinske lande. Johan Fredrik beholdt kun en del af
Thüringen, der i de følgende aar udvidedes noget, men
efter hans død deltes mellem hans sønner. Hans
sønnesøn Johan (d. 1605) blev stamfader til de nulevende
Ernestinere, der efterhaanden deltes i fire linjer,
S.-Weimar-Eisenach, S.-Altenburg, S.-Koburg-Gotha og
S.-Meiningen-Hildburghausen. — Den albertinske linje vedblev at
regjere i hovedlandet. Under Moritz’ efterfølgere var
landets anseelse inden protestanterne i nedgang, bl. a.
paa grund af de heftige religionsstridigheder; derimod
forbedredes styrelsen, og næringsveiene blev ophjulpet.
Under trediveaarskrigen indtog Johan Georg I (1611—56)
en vaklende holdning; han vandt Lausitz, men landet
blev frygtelig plyndret af svenskerne. Johan Georg II
(1656—80) indrettede tiltrods herfor en pragtfuld
hofholdning og gjorde Dresden til et kunstcentrum. Johan
Georgs ødselhed fortsattes under hans sønnesøn Fredrik
August I (1694—1733) og dennes søn Fredrik August II
(1733—63), og hertil kom en for S. fordærvelig politik.
August I gik 1697 over til katolicismen og valgtes s. a.
til konge i Polen under navnet August II. Hermed
mistede S. for stedse sin stilling inden de tyske
protestanter, og dets deltagelse i den nordiske krig bragte det
ingen fordele. Under August II (i Polen August III)
svingede det mellem Preussen og Østerrige og led
overordentlig 1756. 1763 opløstes forbindelsen med Polen,
og Fredrik August III (som konge Fredrik August I,
1763—1827) arbeidede ivrig paa landets opkomst; hans
tilslutning til Napoleon skaffede ham 1806 kongetitel og
1807 — 14 regjeringen i hertugdømmet Warschau, men
havde efter slaget ved Leipzig nær kostet ham hans land.
Resultatet blev en deling af S., hvorved Preussen fik
20 000 km.^ med 860 000 indb. (den nuværende provins
S.), medens S. indskrænkedes til 15 000 km.^ med 1 200 000
indb. Forfatningsstridigheder optog de følgende aar.
Under Anton (1827—36) fremtvang julirevolutionens
dønninger 1831 en ny forfatning, men under Fredrik
August II (1836—54) herskede reaktion, uroligheder 1848—49
dæmpedes, tildels ved preussisk hjælp, og 1850 var den
liberale bevægelse kuet. Under Johan (1854—73) blev
Beust 1858 premierminister og førte et frisindet styre,
medens han udadtil vilde samle smaastaterne mod
Preussen og Østerrige. 1866 stod S. naturlig paa østerrigsk
side, men blev hurtig besat af preusserne. Frans Josef
og Napoleon hindrede S.s anneksion, som kong Vilhelm
ønskede, og S. indtraadte i det nordtyske forbund. I
de sidste 40 aar (Albert 1873—1902, Georg 1902—04,
Fredrik August III) har valgretsspørsmaalet givet
anledning til strid. Da valgloven af 1861 tillod en sterk vekst
af socialdemokratiet, medens de nationalliberale trængtes
tilbage af de konservative, indførte man 1896 et
treklasse-system med indirekte valg, hvorefter socialisterne
forsvandt fra landdagen. Da dette imidlertid stod i
skrigende misforhold til de virkelige forhold (1903 var alle
rigsdagsmænd fra S. socialister paa én nær, 1907 8 af
23, 1912 19 af 23), maatte regjeringen bekvemme sig til
en valgreform. Efter flere forsøg gjennemførtes en
saa-dan 1908, og de første landdagsvalg fandt sted okt. 1909
med det resultat, at der valgtes 30 konservative, 28
nationalliberale, 25 socialdemokrater og 8 frisindede.
Regjeringen er stadig strengt konservativ. — Af de Ernestinske
hertugdømmer er S.-Weimar-Eisenach blevet bekjendtved
sine fyrsters (særlig Goethes ven Karl August, 1758—
1828) liberale sindelag og store interesse for aandslivet.
Fra S.-Koburg Gotha stammer de nu regjerende fyrstehuse
i England, Belgien og Bulgarien (og det tidligere
portugisiske). Fra hoffet i Meiningen udgik i 1870- og
1880-aarene en for moderne scenisk kunst vigtig bevægelse (se
Meini ngerne).
Sachsen, preus. provins mellem Brandenburg,
Schlesien, kongeriget S., Thüringen, Hessen-Nassau,
Braunschweig og Hannover, indenfor hvilke grænser dog ligger
talrige til andre dele hørende distrikter (enclaver), medens
flere S. tilhørende distrikter ligger særskilt udenfor den
sammenhængende hovedgrænse (exclaver), 25 265 km.^
3 088 800 indb. (1910), 122 pr. km.^ Den n.ø. del ligger
i det nordtyske lavland og gjennemstrømmes af Elben
(Torgau 67 m. o. h., Wittenberg 62, Magdeburg 50). I
østgrænsen (mod Brandenburg) hæver Fläming (s. d.) sig
(200 m.) med det sumpige Fiener Bruch nordenfor, i n.
i Altmark Hellberg (160 m.) med det sumpige Drömling
i s.v. I vest Harz (s. d.) med Brocken (1142 m.),
sønden-for hvilket S. hører til den thüringske skaal. Elben
optager fra høire Schwarze Elster og Havel (langs
nordøstgrænsen), fra venstre Mulde og Saale. I den vestlige
del Weser-tilløbene Werra, Leine, Aller. Plauer kanal
forbinder nordenfor Fiener Bruch Havel og Elben.
Ypperligt jordsmon, derfor vigtigt landbrug (endog humle, vin,
tobak), bl. a. med stort gartneri (omkring Erfurt),
midtpunkt for dyrkningen af sukkerroer. Bergdrift paa
brunkul og salt (Stassfurt stensaltleier). Stor sukkerindustri.
Stor elveskibsfart. Universitet i Halle. Tre
regjerings-distrikter: Magdeburg, Merseburg, Erfurt. Hovedstad er
Magdeburg. Den større del af S., syd for Anhalt, blev
først 1815 afstaaet af kongeriget S. til Preussen.
Sachsen-Altenburg, hertugdømme, tysk forbundsstat,
1324 km.^ 216 300 indb. (1910), 163 pr. km.^ S. bestaar
af den frugtbare østkreds (distriktet Altenburg) ved Pieisse,
sydligste del af den leipzigske lavlandsbugt, og skilt fra
østkredsen ved Reusz, Schleiz- Gera-vestkredsen (Ronneburg
og Roda) ved Saale, et ufrugtbart, skogklædt
thüringer-landskab. I østkredsen lever omtr. 20 000 germaniserede
vender med gamle skikke og dragter, de driver et
ypperligt landbrug. De sachsiske hertugdømmers universitet
i Jena. Bergdrift paa brunkul. Maskin- og
metalvareindustri. S. har staaet under egen hertug fra 1603.
Sachsen-Gotha, hertugdømme (1566), som 1680 —
1825 bestod af Gotha og Altenburg. Da forenedes Gotha
med Sachsen-Koburg (Sachsen-Koburg und Gotha, s. d.).
Sachsen-Hildburghausen, hertugdømme (1680), i
1826 forenet med Sachsen-Meiningen (s. d.).
Sachsen-Koburg und Gotha, hertugdømme (eg. to
skilte under et herskerhus forenede hertugdømmer) og
tysk forbundsstat, 1977 km.^ 257 200 indb. (1910), 130 pr.
km.2 (S.-K. 562 km.^ 75 000 indb., S-G. 1415 km.^
182 400 indb.}. Hertugdømmet Koburg ligger søndenfor
Thûringerwald i det frankiske trinland (Koburg 346 m.
o. h.). Hertugdømmet Gotha strækker sig fra kammen
af Thûringerwald (Burberg 983 m.) nordover i
Thûrin-gerskaalen (Erfurt 219 m.}, gjennemstrømmes af Unstrut
(til Saale) og af Hörsei (til Werra). Observatorium,
kartografisk institut Perthes i Gotha. Hovednæringsveien er
f - @ training - (?)
entraînement m.
trænge I ~ ® drängen; (intr.,
refleks.) dringen — ©press, force,
drive, push; (t. frem) advance,
push on; (t. sig frem) press
forward; (t. igjennem) penetrate;
force one’s way through ; (fig.)
prevail; (t. ind i) make one’s way
into ; (t. ind paa) urge, press hard
— (Î) pousser ; (haardt) serrer (q
de près); (t. frem) s’avancer; (t.
sig frem) se faire jour (à travers);
fendre la foule; (fig.) se faire
remarquer; (t. igjennem) percer;
pénétrer (par); (slaa an) réussir; (t.
ind i) envahir (un pays),
trænge il se behøve,
trængende — (t) dürftig, not-
leidend, hilfsbedürftig - @
indigent, needy - (?) pauvre, indigent.
trængsel — (t) Gedränge n;
(trængsler) Bedrängnis, Not f,
Drangsal n — (ê) crowd, press(ure),
crush; (modgang) distress, affliction,
tribulation - (?) presse, foule f;
(nød) détresse f.
træning se trænering.
trænkusk - (?) Tross-, Stûck-
knecht m - (e) baggage-waggoner
— ® conducteur (m) d’équipages.
træsk — (t) arglistig,
verschmitzt, verschlagen — (e) wily^,
crafty — (?) perfide, insidieux.
træskhed — (g Arglist,
Verschmitztheit, Verschlagenheit f
-@ craft, tviliness - © perfidie f.
træsko - (t) Holzschuh, -pan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
