Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sagdalen ... - Ordbøgerne: T - tubulaire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tüder-Tugenbild
371
Sagførerpartiet—Sagopalmer
372
inden standen. Foreningen bestaar af 16 kredse med
hvert sit kredsstyre, som samles i et hovedstyre i Kra.
Sagførerpartiet kaldtes undertiden i den
konservative presse 1 1850- og 1860-aarene den liberale gruppe
af reformvenner, som gjennem forening med de
oppositionelle grupper af bondepartiet (paa stortinget 1868—
69) under Johan Sverdrups ledelse tog têten i det
nydannede store venstreparti.
Saggrenden, den sydvestlige bydel i Kongsberg, langs
Kobberbergselven og hovedveien mellem Kongsberg og
Notodden. Bestaar af mindre træhuse væsentlig for
grube-arbeiderne ved Kongsberg sølvverk. I 1900 227
mennesker i 35 huse. (Se forøvrigt under Kongsberg.)
Sagina, smaa-arve, planteslegt af nellikfamilien, oftest
meget smaa urter med traadsmale blade og smaa, hvide
eller kronbladløse fire- eller fem-tallige blomster, enlige
i spidsen af stængelen eller grenene. I Norge syv arter ;
den almindeligste er s. procumbens, som er udbredt over
hele landet. S. linnæi og to andre arter er fjeldplanter,
de tre øvrige er mest knyttet til strandkanter; af disse
er s. nodosa let kjendelig paa de vakre blomster, hvis
krone er to til tre gange større end bægeret.
Saginaw [sæginå], by i de Forenede stater, Michigan,
ikke langt fra mundingen af elven S. i S.-bugten af
Huronsjøen; 50 510 indb. (1910). Midtpunkt for et rigt
jordbrugsdistrikt, store sagbrug.
Sagitta, den fornemste siegt af pilormenes
(chæto-naternes) klasse. Glasklare, 1—5 cm. lange orme, som er
udbredt i alle have, hvor de i de øvre
vandlag driver jagt paa andre pelagiske dyr.
Udmerker sig ved sine lynsnare bevægelser. Det
pilformede legeme bærer horisontalt stillede
finner, som er støttet af egne straaler; en
halefinne samt 1—2 par sidefinner. Til siderne af
mundaabningen et par med kraftige hakebørster
væbnede lapper, som tjener som gribeorganer.
Pilormene indtager paa en vis maade en
mellemstilling mellem rundormene og ledormene,
idet den rummelige kropshule er delt i tre
segmenter, som svarer til hoved, krop og hale,
og hver er delt i et høire og et venstre
kammer. Nervesystemet ligger i ektodermen, et
par sammensmeltede hjerneganglier samt et
stort bugganglion.
Sagittaria, se Pilblad.
Sagittarius, se Schütz, Heinrich.
Sagittarius (lat.), bueskytte; stjernebilledet
Skytten.
Sagkyndige. I straffesager opnævner retten,
hvor saadant findes paakrævet, s. til at udføre
granskning og afgive udtalelse. Tallet skal som
regel være mindst to. Deres godtgjørelse
fastsættes af retten. I civile sager er parterne
henvist til selv at skaffe sagkyndige udtalelser
i form af erklæringer eller vidneprov, men der er paa
tale her at indføre en ordning i lighed med, hvad der
gjælder i straffesager.
Sagn kaldes, i videste betydning af ordet, en kort
fortælling om noget, som skal være hændt, dog uden at
meddeleren kan angive fortællingens ophav eller første
hjemmelsmand. Ved s. i snævrere betydning, «folkesagn»,
forstaar man de s., som fortælles inden de ikke litterært
dannede lag af folket, og som giver udtryk for disse
brede lags opfatning og tænkemaade. S. er let
overskueligt med enkel fortællingsgang og faa optrin; det
skiller sig derved fra saga og roman. S. søger at vinde
tiltro ved at knytte sig til navngivne mennesker eller
kjendte steder og skiller sig saaledes fra eventyret. Den
største del af folkesagn handler om overnaturlige væsener
og menneskenes samkvem med dem (jutulsagn,
huldresagn o. s. V. ; handler s. om guddommelige væsener,
kaldes det myte, s. d.). Disse s.s alder er oftest
ubestemmelig; mange af dem maa være meget gamle, da de
bunder i en naturopfatning, som kun tilhører de
primitive folk; andre kan være nydigtninger paa grundlag af
gammel tro. De historiske sagn, ættesagnene, holder sig
til menneskelivet; men de pleier ikke at have saa stor
levedygtighed som s. om overnaturlige væsener, og de
har en tendens til at tabe sin historiske karakter, blive
mere fantastiske og optage træk fra s. om overnaturlige
væsener. S.s troværdighed er saaledes i det hele kun
ringe. En stor gruppe af s. er dannet for at forklare
en gjenstands eller et naturforholds oprindelse (en
metalhjort, som findes paa en gaard, er en gave fra
huldrefolket; en stor sten, som ligger nær ved en kirke, er
kastet did af troldene o. 1.). S. kan vandre fra bygd til
bygd, fra land til land og stadig angives at være hændt
i den bygd, hvor de netop fortælles («vandresagn»).
Heltesagn, fortællinger om fortidens kjæmper, griber
ogsaa ofte over i det overnaturlige med sine fortællinger
om kampe med jøtner, reiser til det hinsidige o. s. v.;
men de kan kun uegentlig kaldes sagn, da de har flere
optrin med en bredere fremstilling og ofte kan være
større digtninger, f. eks. de store sagnkredse fra
middelalderen (Karlamagnus-, Artus-, Volsung-sagnene o. s. v.).
Sago, benævnelse for et produkt, hvis raamateriale
stammer fra forskjellige vekster. Den egte s. faaes af
sagopalmer (s. d.). En del s. fremstilles af potetesmel.
Dernæst faaes s. af marven af sukkerpalmen (arenga
saccharifera) og ogsaa af nogle konglepalmer (cycas) ;
begge disse sorter kommer fra Østasien. Brasiliansk s.
eller tapiokagryn laves af kassavastivelse, hvilken
faaes af maniok- eller kassavapalmens knoldformede
rødder. Om sagogryn og deres tilberedelse og anvendelse
se Sagopalmer.
Sagopalmer (metroxylon rumphii og m. læve)^ to
palmer, vildtvoksende og dyrket paa Sundaøerne og
Molukkerne. Den 10—15 m. høie stamme bærer de
fjær-nervede blade i toppen, omgivende den sterkt grenede,
store blomsterstand. Da denne er endestillet, dør hele
planten efter blomstringen, som indtræffer, naar planten
er 15—20 aar gammel. Der dannes kun faa frø fra hver
plante, og frøene bruger 2—3 aar for at modne. Men
s. har andre meget virksomme formeringsmidler i sine
udløbere, og det er væsentlig disse, som anvendes i kultur.
— Før blomstringen er s.s stammer fyldt med en
stivelserig marv, som forbruges af planten til dannelse af
blomsterstanden. Marven maa derfor udtages før
blomstringen; de fældte stammer skjæres først i
halvmeterlange stykker, af hvilke saa marven skrabes ud. Denne
udvaskes og renses flere gange, hvorved faaes
sagostivelse, som er et fint, hvidt pulver. Dette giver saa
Tüder (t) m, tjor.
tüdern ® tjore,
tudesque ® (m), gammeltysk
(sprog).
tudieu ® du alverden!
tudse se padde,
tue — ® kleiner Haufe m,
Hügelchen n - (e) knoll, little
hillock, mound; (maurt.) ant-hill
— ® motte; touffe (d’herbe);
(maurt.) fourmilière f.
tue-chien ® m, (bot.) tidløs,
tue-mouches ® (m), fluesop.
papier t. fluepapir.
tuer ® dræbe; (over)anstrenge;
kjede (fordærvet).
tuerie ® f, myrderi, blodbad.
Tuesday @ tirsdag.
tueur ® m, morder, slagter.
tue-vent ® m, vindskjerm,
tuf ® m, tufa, tuff
Tuff-(stein) ® m, tuf(sten).
tufacé, tufier ®, tufaceous
(e) tuf(sten)agtig.
tuft (e) dusk, dot; klynge;
adelig studerende.
Tüftelei ® f, haarkløveri =
Düftelei.
tuft-hunter @ en som snylter
hos de fornemme,
tufty @ dusket, kvastet,
tug @ hale, slide, rive; hal,
ryk; (prov.) svær lastvogn ;
bugser-baad ; ole (i sæletøi); trækkeleg (en
styrkeprøve).
Tugend ® f, dyd.
Tugendbild, -muster ® n,
•Spiegel m, dydsmønster.
Sagilta
hexaptera.
m mund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
