Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sagdalen ... - Ordbøgerne: T - tubulaire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
Sagdalen—Sagfører
370
maalte loven tage disse under sin beskyttelse og lempe
paa de stramme baand (frd. af 22 april 1795). Loven
af 8 juni 1818 begrænsede de gamle forbud derhen, at
kun indkjøbt tømmer maatte skjæres ved privilegerede
sage ; tømmer fra egen skog kunde man herefter atter selv
frit skjære. Ved lov af 26 aug. 1854 opliævedes ogsaa denne
resol. fra 1 jan. 1860. (Smig. Saugbrugsforeningen.)
Sagdalen, tætbebygget fabrikstrøg mellem Strømmen
og Lillestrøm, Skedsmo herred, Akershus amt.
Strømmen og S. havde 1910 200 huse med 1773 indb.
Sagefald, udbyttet af bøder, som ilægges for
retsstridige handlinger. Saadanne tilfaldt tidligere delvis private
eller kommunerne, men efter den nye norske straffelov
tilfalder alle bøder statskassen.
Sagen, Lyder Ghr i stian (1777—1850), n. forfatter
og skolemand. Allerede som ung student syslede han
med æstetiske studier, og da han havde faaet et digt
optaget i Rahbeks danske «Tilskuer»^ brød han
overtvert med teologien og hengav sig med liv og lyst til
de poetiske og selskabelige interesser, som spillede en
saa betydelig rolle i tiden
omkring
hundredaars-skiftet. S. blev medlem
af Selskabet for sandhed,
hvor han kunde omgaaes
mænd som Rahbek, P. A.
Heiberg, Clausen, Pavels
o. fl, samtidig blev han
lærer ved det bekjendte
Christianis institut. Som
den egte bergenser han
var, længtes han dog
tilbage til sin fødeby, og i
1805 udnævntes han til
adjunkt ved Bergens
katedralskole. Dermed var S.s
vandreaar afsluttet. Helt
til et par maaneder før
sin død virkede han i sit
kald som ungdommens
opdrager og som støtte
og forsyn for alle
ynglinger, der i en eller anden retning røbede «talent».
Selv var han mere bergensk original end digter. Hvad
han skrev, foruden nogle oversættelser fra latin og græsk,
var mest leilighedsvers; hans mest bekjendte digt er
sikkert drikkesangen «Diogenes vranten og stolt», egentlig
ogsaa en oversættelse efter en gammel engelsk tekst. —
S. var en af grundlæggerne af Bergens museum ligesom af
Bergens kunstforening. [Litt.: «Norsk forfatter-lexikon» V.]
Sagene, bydel (sogn) i Kra. omkring Akerselven i
byens nordlige del. Væsentlig fabrik- og arbeiderstrøg.
Sagesløs kaldes den, som har været gjenstand for en
retskrænkelse (navnlig legemsfornærmelse), naar han ikke
selv ved sit forhold har givet anledning dertil.
Sagfiler. Fra tid til anden har man i Sverige og
Norge lagt merke til, at personer af russisk nationalitet
i paafaldende stort antal fandtes vandrende som
arbeids-søgende fra gaard til gaard og grænd til grænd^ særlig i
grænsebygderne og i tætbyggede strøg udenfor byerne. Som
regel gik de enkeltvis og bød sig ud som s. Navnlig i
Lyder Christian Sage
tubulaire—tuden
aarene omkring 1890 synes der at have været usedvanlig
mange saadanne folk paafærde. Skjønt de aldrig var
fredsforstyrrere eller forgik sig mod landets lov, eller
kanske netop af den grund, blev mistanke vakt om, at man
her havde med personer at gjøre, som var udsendt som
spioner eller som iagttagere af de topografiske forhold paa
visse punkter af den Skandinaviske halvø. I de senere
aar hører man kun sjelden tale om en s. i forbindelse
med frygt for hemmelig russisk efterretningstjeneste.
Sagfjorden, ca. 27 km. lang bred indelukket fjord
øst for Steigen herred i Nordland. S., der har en største
bredde paa ca. 8 km., staar ved de tre sund Økssundet,
Skagstadsundet og Flagsundet i forbindelse med
Vestfjorden. Hovedretningen er vest—østlig, ved bunden
svinger den mod syd, og her falder Sagelven, der
kommer fra en række (ialt syv) efter hinanden liggende store
vande, der benævnes Sagvandene.
Sagflis er de korte spaaner, som dannes ved sagning
af træ. S. kaldes ogsaa sagmug og anvendes som
indpakningsmateriale, som fyldmasse for kunstig sten o. 1.,
samt til fyring og til fremstilling af preskul o. I. Malet
til fint pulver kaldes den træmel.
Sagfossen, hyppig forekommende navn paa vandfald;
særlig nævnes S. i Tinne, straks nord for Notodden (5 m.),
9500 eff. hk.; S. i Bøelven, Telemarken (5 m.), 125 eff.
hk. ; S. i Smaadøla, bielv til Opdalselven i Numedal (67 m.),
268 eff. hk.; S. i Opløielven, Kolvereid herred. Nordre
Trondhjems amt, 840 eff. hk., m. fl.
Sagfører. Efter Kristian V’s Norske lov maatte
prokuratorer ikke bruges paa landet, medens der i
kjøb-stæderne skulde beskikkes af borgermester og raad saa
mange, som byens leilighed krævede. Efter frd. af 19
aug. 1735 skulde ogsaa paa landet beskikkes
prokuratorer af øvrigheden. Fra 1736 kræves juridisk eksamen
for at faa beskikkelse, og fra 1810 bliver prokuratorerne
kgl. embedsmænd. Denne ordning stod, indtil
sagførernæringen blev frigivet, for under- og overretterne ved
lov af 12 aug. 1848 og for heiesteret ved lov af 28 sep.
1857, hvorefter enhver, som opfylder visse betingelser,
kan kræve at blive autoriseret af justitsdepartementet som
under- eller overretssagfører eller som høiesteretsadvokat.
Efter lov af 20 feb. 1904 kan saadan autorisation meddeles
kvinder under de samme betingelser som mænd.
Betingelserne er at have opnaaet fuldmyndigheds alder (21
aar), vidnesbyrd om at have ført retskaffen vandel og
endvidere for underretssagførere at have bestaaet juridisk
eksamen med ikke ringere karakter end baud illaudabilis,
for overretssagførere enten at have bestaaet eksamen med
laudabilis eller at have praktiseret et aar som
underrets-sagfører (jfr. Advokat). — Der er i Norge ikke
sagførertvang, idet det staar enhver frit at føre sin sag selv. Men der
er sagførermonopol, forsaavidt man, hvis man vil bruge
anden fuldmægtig end sin verge, frænde eller tjener, maa bruge
s. eller advokat. — Efter «Statskalenderen» for 1912 er der
i Norge omkring 200 høiesteretsadvokater (hvoraf
omkring 160 praktiserede i Kra.) og omkring 910
praktiserende overrets- og underretssagførere. — Den Norske
sagførerforening, stiftet 1908, har til formaal at varetage
advokat- og sagførerstandens interesser, søge de
sedvans-mæssige regler og principer for udøvelse af den juridiske
praksis fremmet i et korrekt spor og bidrage til samhold
tubulaire, tubulé, tubuleux
(D, tubular, tubulated,
tubu-lous (e) rørformig, rør-,
tubule © lidet rør, slange,
tubulure ® f, aabning (i kar
til anbringelse af et rør).
Tubus ® m, kikkert.
Tuch ® n, tørklæde; dug;
lagen; sjal; klæde(slag), tøi; seil.
Tuchgewölbe ® n, -halle f,
klædeshandel, -butik.
tuchen (t) klædes-, af klæde,
tüchtig ® dygtig.
Tuck, Tiick ® m» (lumsk)
streg, puds.
tuck © stødkaarde; læg, bret i
klæder; lækkerier; pakke ind, valke;
brette op.
Tücke ® f, lumskhed, list.
tucker © brystdug.
tückisch ® lumsk, listig, auf
einen t. sein bære nag til en.
tud — ® Guss m, Schnauze,
Schneppe, Speiröhre f — © spout
- (D goulot m.
tude — (t) heulen ; (i horn) ogs.
tuten ; (eim. die Ohren voll) lärmen
- © howl; (ugle) hoot; (i horn)
toot; (græde) whine, pule; (t. en
ørene fulde) din one’s ears - (g
hurler; (i horn) sonner; corner
(qc aux oreilles de q); ((som en)
ugle) ogs. chuinter, hôler, hululer;
(vind) gémir, mugir ; (græde)
pleur-(nich)er; piauler.
tuden - ® Heulen n - ©
howling, hooting, tooting — ®
hurlement; (ugles) hôlement;
(vindens) gémissement,mugissement m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
