Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint Pierre ... - Ordbøgerne: T - turbot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387
turkey—turnbench
maaede den skole, som stod hans personlige
forkyndelse og paavirkning nærmest, den af hans disciple
grundlagte saint simonisme, kun at faa en stakket
tilværelse. Den opstod ved, at en del af disse efter
mesterens død sluttede sig sammen for at dyrke hans
minde og uddybe hans lære. Eller rettere føre denne
videre. Thi saint-simonismen blev i virkeligheden under
den fortsatte udformning noget andet end det, S. havde
forkyndt. Retningens i enhver henseende betydeligste
videnskabelige dokument er Amand Hazards (s. d.)
forelæsningsrække «Udsigt over S.s lære» (2 bd., Paris 1828,
1830). (Se ogsaa Enfantin, Prosper). [Litt.: G.
Hubbard, «S., sa vie et ses travaux» (Paris 1857); A. J.
Booth, «S. and Saint-Simonism» (London 1871); G.Weill,
«S. et son oeuvre) (Paris 1894); samme, «L’école
Saint-Simonienne» (Paris 1896); S. Gharléty, «Histoire du
Saint-Simonisme» (1825—64); Fr. Mückle, «Henri de
Saint-Simon. Die Persönlichkeit und ihr Werk» (Jena
1908); Alfred Pereire, «Autour de S.» (Paris 1912).]
Saint-Simon [sœsimô’J, Louis de Rouvrey, hertug
af (1675—1755), fr. fyrste og forfatter, der som øienvidne
til hoflivet under Ludvig XIV med skarp iagttagelsesevne
og overfor mange forhold meget kritisk havde ypperlig
leilighed og fortrinlige evner til at iagttage og skildre de
herskende og nydende. Hans optegnelser, memoirer, blev
efter hans død beslaglagt og gjemt i statsarkivet.
Brudstykker offentliggjordes 1784—1818, men først under Karl
X udleveredes originalmanuskriptet til familien. Siden
da er der udkommet forskjellige udgaver, alle dog
unøi-agtige undtagen den endnu uafsluttede udgave ved
Bois-lisle, hvoraf hidtil (1912) er udkommet 21 bd., omtrent
halvdelen (serien «Les grands écrivains de la France»).
Saint-simoni^sme, se Saint-Simon, G. H. de R.,
greve af.
Saint Thomas [sætåmå], se Sankt Thomas.
Saint Tliomas [senttå’m^s], by i Ganada, prov.
Ontario, ved Kettle Creek, der falder i Eriesjø; 11 485 indb.
(1901). S. T. har college, maskin- og vognfabriker.
Saint Thomas Mount [sentiå’mds maunt], forstad til
Madras i britisk Indien; 15 571 indb. (1901). S. T. M.
har stor garnison og en gammel portugisisk kirke, der
antages at være bygget over apostelen Thomas’ grav.
Saint Trond [sœtrô’J (flamsk Sint Truijen), Belgien,
by i prov. Limburg, i s.v.; 15 000 indb. Raadhus med
taarn (Beffroi) fra 1606. Marmorhuggerier, bryggerier,
støperier o. a. Frugthandel.
Saint Ubes [sentjûbz], se Se tub al.
Saint-Victor/sæL’z7vM’r7, Paul Bains de, greve (1827
—81 , glimrende fr. stilist, kunst- og litteraturkritiker,
Lamartines sekretær; Theopile Gautiers efterfølger i
publikums beundring. Hans «Hommes et dieux» er oversat
paa dansk og svensk. I «Les deux masques^ paabegyndte
han en skuespilkunstens historie. «Les dieux et les
demi-dieux de la peinture» udarbeidede han sammei
med Gautier og A. Houssaye. Han har ogsaa skrevet om
V. Hugo, Augier og Dumas fils. 1 Frankrige anser marge
ham nu for en romantisk deklamator.
Saint Vincent [sentvVnsdnt], John Jervis, jarl af,
se Jervis.
Saint Vincent [sentvi’nsonij, britisk ø i Vestindien, en
af de smaa Antiller, 381 km.^ med 41 877 indb. (1911). S. V.
Saint-Simon—Sake^
388
er vulkansk og naar i Morne à Garou 1580 m. og i den
virksomme vulkan La Soufrière 1130 m. (sidste udbrud
1902); der dyrkes sukker, kakao og arrowroot og drives
kvægavl. Indførselen var i 1910 1.65 mill. kr. og
udførselen 1.6 mill. kr. og den samlede tonnage var 290917
tons. Hovedstaden er Kingston (s. d.). S. V. blev opdaget
1498 af Columbus og blev 1672 engelsk.
Saint Yves [sæti’v], se Setubal.
Saionji, Kinmochi, marki (1849—), jap. statsmand,
ætling af en gammel hofadelsfamilie, var 1869—80 i
Frankrige, 1882—83 med Ito paa studiereise til forberedelse
af forfatningen. Efter 1889 en af lederne i Itos nye parti
seiynkai, hvis officielle fører han blev 1903.
Premierminister 1906—08 og siden 30 aug. 1911. S. er en af de
mest demokratiske blandt de ledende statsmænd.
Sai’s, ægyptisk by i oldtiden i nærheden af Nilens
vestlige hovedarm (den bolbitiske), nu Så el-hagar. Der
dyrkedes gudinden Neit (s. d.; af grækerne sammenstillet
med Athene), desuden Osiris (s. d.). S. var hovedstad i
Ægyptens sidste blomstringsperiode, den saakaldte saïtiske
tid’(663 -525 f. Kr.; 26 dynasti, jfr. Psammetik I).
Saisan Nor, stor ferskvandsjø i russisk Central-Asien,
prov. Semipalatinsk, 413 m. o. h., 86—-100 km. lang, 22—
65 km. bred, 2382 km.^ stor. Den gjennemstrømmes af
Irtisj (s. d.) og er rig paa fisk.
Saison [sœsô’J (fr.; alm. skrevet sæson), aarstid,
brønd- eller badetid, den tid, da selskabslivet og teatret
især dyrkes. Saisonarbeide, arbeide, som er knyttet
til og udføres paa bestemte aarstider.
Saivok kaldes hos finnerne de afdøde, som man dyrker
(ofrer til, paakalder og venter hjælp af). De har et eget
hjem, saivo-aibmo, hvor de fører et liv, som ligner
finnernes; men de er hkkeligere og meget duelige i
trol-dom. De svarer dels til hittfolket, huldrefolket, dels til
haugebonden (s. d.) hos nordmændene.
Sajanske bjerge, grænsebjerge mellem Sibirien og
Mongoliet, danner den østlige fortsættelse af Altai, de
gjennembrydes af Jenissei og naar i øst 3490 m. (Munku
Sardyk) og i vest 3300 m.
Sakai, by i Japan, paa vestkysten af Hondo, i Ken
Osaka; 61103 indb. (1910). S. har jernbane til Osaka,
bomuldsindustri, fabrikation af tepper, pottemagervarer og
driver stor silkeavl. S. var tidligere en af Japans første
handelsstæder.
Sakaläver, folkestamme
i den nordvestlige del af
Madagaskar (s.d.), af
negerafstamning og antagelig
indvandret fra Øst-Afrika; nu
sterkt opblandet med
ma-laiisk og arabisk blod. I
ældre tid var de øens
herskerfolk; men deres ringe
samhold gjorde dem
underlegne overfor de krigerske
hovaer(s.d.). De lever spredt
som nomader ; er dygtige
sjø-mænd og frygtede sjørøvere.
Sakata, se Fukui.
Sake% risøl eller
risbrændevin, en sherrylig- i ng sakalavkviiule.
turkey @ kalkun,
turkey-buzzard © en art
amerikansk grib.
turkey-carpet © tyrkisk teppe,
turkey-stone © tyrkisk
olje-sten.
Türkin ® f, tyrkerinde.
turkis se tvrkis; © se turquois.
türkisch Turkish ©
tyrkisk.
turlupin ® m, vitse-,
flause-mager.
turlupinade ® f, flause,
daar-lig vits.
turlupiner (f) rive brandere af
sig; spøge (med).
Turm ® m, taarn, fængsel,
turmaline © se tourmaline,
türmen ® indesperre. sich t.
taarne sig op.
Türmer ® m, taarnvægter.
turmeric © (bot.) gurgemeie.
Turmspitze ® f, spir.
turmoil © staak; opstyr.
turn © dreie, vende (paa);
forandre, gjøre til; omsætte;
oversætte; snu (sig); blive; blive sur;
stivne; svimle; blive daarlig (om
maven) ; give udslag (om vegtskaal);
(typogr.) blokere ; (om)dreining, om-
gang; udslag (af vegt); vending,
omslag; (strøm)skifte; (tilsjøs) tørn;
puds, streg; øiemed; præg; bugt
(af oprullet taug). t.S (kvindens)
perioder; (mus.) dobbeltslag; stød,
ubehagelig berørelse, forskrækkelse.
turn-again at. alley
blindgade, cul-de-sae.
turnbench @ (urmagers)
dreie-stol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
