Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saker ... - Ordbøgerne: T - turncap ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
Saker—Saktal
390
nende, aromatisk, sterk drik, japanernes nationaldrik;
fremstilles af dampet ris, der forsukres ved en egen
eiendommelig japansk mugsop (aspergillus orytzæ) og ved
tilsætning af vand under en egen teknik og en egen proces,
hvori dels samtidig med, dels efter muggen gjærsoppe
optræder, som kan danne noksaa store alkoholmængder,
oftest 15 pct., men som kan stige lige til 20 pot.
Saker, et arisk, med iranerne besiegtet nomadefolk.
Perserne, som ofte laa i kamp med dem, regnede dem
til skytherne. Opr. boede de i egnene om Jaxartes; siden
blev de trængt sydover og erobrede ca. 130 f. Kr. landet
Drangiana, som efter dem fik navnet Sakastan (nu
Seïstan).
Sakkara (arab., «hokerede»), ægyptisk landsby, ca.
20 km. syd for Kairo og 5 km. vest for Nilen. Her var
i oldtiden det store gravfelt, hvor der endnu findes
talrige mindesmerker, især fra det «gamle riges» tid (ca. 2800
—2500 f. Kr.), da Memfis var hovedstad. Her ligger
saa-ledes den af kong Zoser (tredje dynasti) opførte
merkelige trinpyramide, desuden pyramider, som stammer fra det
femte og sjette dynasti, endvidere en række mastabaer
(s.d.), Serapeum (se Apis) o. 1. I 1860 fandt Mariette i
S. den saakaldte S.-tavle fra Ramses H’s tid, et af de
vigtigste dokumenter vedrørende Ægyptens oldtidshistorie.
Sakkarin, se Saccharin.
Sakral (lat. sacer, hellig), i forbindelser, det hellige,
religionen. —
Sakrame’nt (lat.; græ. mysterion) betegnede i
oldkirken kirkelige handlinger, kristelige lærdomme og
gjen-stande, som blev benyttet ved gudstjenesten. Dog blev
daab og nadver altid betragtet som de betydningsfuldeste
og grundlæggende s. Senere begrænsedes s. til de af Jesus
indstiftede hellige handlinger, i hvilke Guds naade skjænkes
gjennem et ydre middel. Romerkirken lærer, at kirken
besidder syv s.: daab, konfirmation, nadver, bod, den
sidste olje, ordination og egteskab. De evangeliske
kirkesamfund hævder, at kun daab og nadver med rette kan
betegaes som s. Den romerske kirke lærer, at s. altid
er virksomme, naar menneskene ikke bevidst modsætter
sig. Den lutherske kirke lærer derimod, at s.s gave i s.
kun modtages ved troen. I den reformerte kirke lærte
Zwingli, at s. er tegn og bekjendelseshandlinger, ved hvilke
menneskene aflægger vidnesbyrd om sin tro. Galvins
opfatning af s. som panter paa Guds naade staar den
lutherske lære nærmere.
Sakrame’nthus, ogsaa kaldt tabernakel, kaldes i
den kirkelige arkæologi et arkitektonisk opbygget
opbevaringssted for monstransen med hostien (ciboriet). S.
kom i brug i 14 aarh., " anbragtes oprindelig paa alteret,
stilledes senere frit og selvstændig paa evangeliesiden
(nordsiden) af alteret og da gjerne i form af et gotisk
taarnspir.
Sakristan kaldes i den katolske kirke den
kirketjener, som fører tilsyn med sakristiet.
Sakristi i en kirke er et eget rum, ofte en liden
tilbygning, hvor de kirkelige brugsgjenstande opbevares,
og hvor geistligheden kan opholde sig, naar de ikke er
i funktion.
Saks, et verktøi med to skarpe kanter, som bevæges
forbi hinanden og derved bevirker overklipning. Forat
ikke klipningen skal foregaa samtidig efter en større
turncap—turnkey
længde, lader man de skarpe kanter danne en vinkel
(klipningsvinkelen) med hinanden, og for at opnaa god
klipning lader man saksbladene under klipningen være
presset mod hinanden. Er de samvirkende saksblade
dreielige om en tap, kaldes s. en buesaks, er det ene
blad fast, medens det andet forskyves i føringer,
saa-ledes at den skarpe kant altid bliver parallel sin opr.
stilling, benyttes betegnelsen p a r a 11 e 1 s a ks. Er
saks-bladene cirkelrunde, kaldes s. en cirkelsaks, og
klipningen kan da foregaa kontinuerlig, medens den ved de
foran nævnte s. foregaar trinvis. En cirkelsaks kan ogsaa
benyttes til klipning af cirkelrunde plader.
Arbeidsstykket fastspændes da alene i et punkt, som bliver
centrum i den klippede plade. Ved alm. buesakse
aftager klipningsvinkelen under klipningen, medens den
ved de øvrige holder sig konstant.
Saks, fangstindretning. Gjennem tiden er i Norge
brugt mange slags s. til drab af saavel rovdyr som
madnyttigt vildt. Saaledes bjørne-s., ulve-s., ræve-s.,
hvilke sidste ogsaa nu er i almindelig brug.
Anvendelsen er i vore dage udvidet til benyttelse af forskjellige
slags s., med og uden lokkefugl, til fangst særlig af
rovfugle. I den sidste tid er navnlig denne saksebrug
kommet i skuddet og har utvilsomt i høi grad befordret det
madnyttige vildts forøgelse. Samtidig er gjennem den
offentlige diskussion gaaet en vistnok virkningsfuld
paa-tale af grusom misbrug. Den saakaldte « tramp-s.» til
fangst af madnyttigt fuglevildt er ophørt. Som andre
fangstindretninger til drab af rovdyr anvendes fælder af
forskjellig slags, af hvilke den simpleste er en stenhelle
under og en stenhelle over med stillepind mellem. Til
fangst af madnyttigt vildt stok og snare, se bl. a. under
Rypeslegten. Om en egen tidligere fangstindretning,
se D y r e g r a V.
Sakse,’ se Saxo.
Sakskøbing, Danmark, by paa Lolland, i n.ø., hvor
Hardenbergaaen munder i S.-fjord, og ved jernbanen
langs efter øen (Nakskov—Sundby); 1600 indb.
Ud-havnen Oreby ved flordmundingen.
Sakslund, tidligere adelig sædegaard i Stange herred.
Hedemarkens amt, der i flere generationer var i den
norske adelsæt Bjelkes besiddelse. Gaarden, hvis
tidligere skyld var 38 daler, nu 65 skyldmark, eies af et
aktieselskab.
Saksnebslegten (rhyncops), siegt af middelsstore,
langvingede, kløfthalede, ternelignende tropiske
maagefugle, som karakteriseres ved, at overnebbet er betydelig
kortere end undernebbet, ligesom nebbet i det hele er
meget høit og smalt. De har sortbrune og hvide farver
med rødt neb og røde ben og lever af smaafisk og
vandinsekter, som de fanger ved at flyve tæt henover
vandskorpen og «pløie» denne med undernebbet. De er
natlige af levevis og hviler om dagen paa sandbanker i
elvene.
Saksumdalen, langt, trangt dalføre, der fra Mjøsens
Vestbred i dens nordlige del skjærer mod n.v. i retning
mod Vestre Gausdal. Gjennem dalføret bygdevei. S.
gjennemstrømmes af Saks um el ven.
Saktal el. bau gat al kaldtes i oldnorsk retssprog
beregningen over, hvorledes drabsbøderne forholdsvis
skulde fordeles mellem saavel den krænkede som den
turncap © bevægelig røghat
(paa skorsten).
turncoat @ vendekaabe.
turncock @ rørlægger,
turn-down collars @ pl,
ned-brettede snipper.
turne-©turnen-©practice
athletics (gymnastics) ; vault — ®
exercer la gymnastique.
Turnanzug ® m,
gymnastikdragt.
turneps ® m, turnips.
turner - ® Turner m — ©
athlete, gymnast, turner — (D élève
de gymnastique, gymnaste m.
turner @ dreier; klippedue =
Turner (t) m.
turnere - (f) turnieren - ©
tilt, joust — ® combattre dans un
tournoi, jouter; courir, rompre des
lances.
turnering - (t) Tournier n - (e)
tournament - (f) tournoi m, joute f.
Turnerschaft (t) f,
gymnastikforening.
turnery @ dreining;
dreier-arbeide.
Turnhalle (t) f, gymnastiksal.
turning @ (om)dreining; gade-
hjørne; udslag i vegt;
strømkæntring; (mil.) omgaaende bevægelse;
(pi) dreiespaan.
turning-lathe © dreierbænk.
turning-point © vendepunkt,
turnip © roe, næpe; turnips,
turnip-cabbage © kaalrabi.
turnips - ® Turnip m — ©
turnip - ® turneps m.
turnkey © slutter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>