Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saker ... - Ordbøgerne: T - turncap ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
Sakuntäla—Salât
392
turnout—turreted
skyldige æt. Hovedregelen var, at drabsmandens
slegt-ninge skulde betale til den dræbtes lige nære beslegtede,
i senere tid lige ned til 15 led, dog saa, at ansvaret
formindskedes i samme grad som slegtskabet blev
fjernere. S. blev i tidens løb detaljeret og indviklet, men
forenkledes i begyndelsen af 13 aarh. af lagmanden Bjarne
Maardssøn til en fortegnelse paa 6 alternativer, eftersom
det samlede ansvar bestemtes til 1—6 mark i guld
(1 mark = 535 kr. i nutidspenge, men med mangedobbelt
kjøbeevne). S. bortfaldt ved Magnus Lagabøters
lovgivning. S. er vigtig kilde til forstaaelse af de ældste
ætte- og samfundsforhold i Norden.
Sakuntäla (Çakuntalâ), drama af den indiske digter
Kalidâsa (s. d.). ’
Sal (lat.), salt, f. eks. sal Garlsbadense,
Karls-badersalt.
Sala sølvverk, bekjendt gammelt bergverk i Sverige.
Gruberne ligger 3 km. fra byen S. og er drevet paa en
steiltstaaende malmstok, der især fører blyglans med et
sølvindhold fra 0.25 til 1.5 pet. Den største dybde af
gruberne er 320 m., og mægtigheden har været op til
40 m. S. blev optaget omkring 1500 og har siden den
tid produceret omkring V2 mill. kg. sølv.
Saladëros (sp.), store slagtehuse i Sydamerika; de fra
disse kommende huder.
Saladin (arab. Salah ed-dîn, troens frelse), eg. Jussuf
S. (1137—93), ægyptisk sultan, søn af kurderhøvdingen
Ejjub. Sendtes til Ægypten for at kjæmpe mod franske
korsfarere, styrtede 1169 Fatimiderne (s. d.) og grundede
dynastiet Ejjubiderne (s.d.). Erobrede 1174 Syrien, 1183
Mesopotamien og fratog korsfarerne Jerusalem efter den
glimrende seier ved Hittin 1187. Ved forliget 1192 efter
det tredje korstog overlod S. kun Palæstinas kystland til
de vantro og tre aars adgang til de hellige byer. Berømt
for sit høimodige retsind og sin ridderlige tapperhed
omgives han baade i Orienten og i Europa af et romantisk
skjær i et utal af sagn og anekdoter.
Salädo (Rio S.), Spanien, navn paa flere elve, blandt
dem de to nordre tilløb til Guadalete, som munder i
bugten ved Cadiz.
Salama^nca, Spanien, hovedstad i prov. S., ved
Tor-mes (romersk bro), jernbanekrydspunkt, 26 000 indb.
Katedral fra 12 aarh. Universitet fra 1239. S. (tidligere
Elmantica, Salmantica) er en af Spaniens ældste
byer, som allerede kjæmpede mod Hannibal, senere mod
romerne. I middelalderen stod universitetet i stor
anseelse. 1812 stormet af franskmændene under Marmont.
Salatna^nder, se Elementæraander.
Salama^nder, en underorden af padderne (se Padder,
Halepadder), hvoraf nogle lever paa land, men de fleste
i vand (land-s. og vand-s.). De alm. træk i deres
bygning og de almindeligste arter er nævnt under de i
parentes anførte ord.
Salami, en slags italiensk røgepølse af grovhakket
svinekjød med løg, særlig fra Bologna og Verona, hvor
den ogsaa lages af æsel- og muldyrkjød.
Salamis (nu Kul ur i), Grækenland, 0 i det
nordøstlige hjørne af Æginabugten, tør, klippig, med by af
samme navn midt paa øen. I slaget ved S. beseirede
480 f. Kr. den græske flaade under Themistokles den
persisk-fønikiske.
Salamvrïas, se Pen ei o s.
Salanga (Junk Ceylon), hovedøen af den til Siam
hørende øgruppe S. paa vestkysten af Malakka, 762 km.^
og indtil 563 m. høi; 12 000 indb. S. har tingruber,
havnebyen er Puket. I 1906 udførtes 4232 tons
metallisk tin.
Salanganerne (collocalia) tilhører mursvalernes
familie (s. d.) og udmerker sig ved mørke farver, et meget
kort neb, særdeles lange vinger og smaa fødder, hvis
første taa er dreiet bagud. Mundspalten naar helt hen
under øinene. Spytkjertlerne er særdeles store og leverer
byggematerialet for de tynde, skalformige reder, som
fæstes paa steile klippevægge ud mod havet, hvorfra de
samles ind i mængde for som «spiselige svalereder» at
sendes til Kina o. a. st., hvor de betales høit. S. hækker
indtil fire gange aarlig og streifer vidt om under sin
søgen efter føden, som mest bestaar af havdyr. Deres
hjemstavn er Indien og Sunda-øerne.
Salangen, herred i Tromsø amt, øst for Harstad,
511.70 km.2 med 3025 indb. (1910); 5.90 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. sogn af Ibbestad prestegjeld,
ligger omkring fjorden af samme navn og opefter det
dalføre, der fører mod øst over til Bardo og Maalselven.
Fjeldene naar i Hjerttind i nordøst 1390 m. Af arealet
opgives 8.73 km.^ at være aker og eng, 37.89 km.^ skog,
9.52 km.^ er ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og
myr. 5455 maal udyrket til dyrkning skikket jord; i
tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 404 maal. De
vigtigste næringsveie er jordbrug, fiskeri og
bergverksdrift. Et meieri. S.s m al m f el ter med store anlæg
(sepa-rationsanlæg, knuseverk, stenbryderhus,
koncentrations-hus, ovnhal m. v.) ved Salangsverket
dampskibsan-løbssted, hvor Salangsfjorden gaar over i Sagfjorden; 7
km. lang taugbane, 200 m. lang grubebane. I 1909
be-skjæftigedes 340 mand, og der blev udbrudt 8000 tons
jernmalm. Der forudsættes aarlig produceret 5000 tons
briketter. S. sparebank, oprettet 1908. Fra Sjøveien
dampskibsanløbssted ved Sagfjorden fører offentlig
kjørevei over til Bardo og Maalselven. Antagen formue 1910
2 385 000 kr., indtægter 412 500 kr.
Salangor (Selangor), britisk vasalstat paa Malakka;
294014 indb. (1911). Hovedstad er Kwala Lampur. S.
er rig paa tinmalm. Der dyrkes sago, pepper, kakao,
sukker, tobak. Indførselen var 1910 4.5 mill. kr. og
udførselen 9.3 mill. kr.
Salangselven, ca. 50 km. lang elv, Salangen herred,
Tromsø amt. Udspringer af det 2.2 km.^ store Isvand
paa grænsen mod Nordlands amt, nær grænsen mod
Sverige, flyder først i nordlig, senere i vestlig retning,
danner de to vande Øvrevandet og Nedrevandet, straks
før den falder i Salangsfjordens indre arm Sagfjorden.
Flere vandfald, hvoriblandt den 15 m. høie Kistefoss, der
for tiden (1912) repræsenterer 150 eff. hk.
Nedslagsdistrikt 580 km.2
Salangsverket, dampskibsanløbssted med store anlæg
for brikettering af malmen fra Salangens malmfelter,
Salangen herred^ Tromsø amt. Se forøvrigt under
Salangen herred.
Salât (lactuca), siegt af løvetandgruppen i
kurvblomstfamilien. Siegten omfatter henved 100 arter, der
fortrinsvis hører hjemme i den gamle verden. Hos os er
turnout® udrykning; streik;
kort sidespor (paa jernbane) ;
udstyr; kjøretøi; bevertning.
turn-over (e) velt(n)ing;
omsætning; (slags) terte; som kan
brettes ned.
turnpike (e) (vei)bom; chaussé
= t.-road; (skotsk) vindeltrap;
(mil.) spansk rytter.
turnpikeman (j^ bommand.
turnplate (i) dreieskive (paa
jernbane) = turn-table,
turn-sick @ se sturdy,
turnsole @ (bot.) heliotrop;
lakmus.
turnspit (e) stegevender,
turnstile (e) korsbom paa vei.
turn stone (i) stendreier (fugl),
turn-up (e) (indrettet) til at slaa
op; basketag; rømning; svineheld.
t. bedstead sengebænk. t. nose
opstoppernæse.
Turnus ® m, omgang, skifte,
turn-wrest plough @
vende-plog.
turpentine @ terpentin,
turpitude © & (F) f, skjendig-
hed, skjendselsgjerning.
turquet ® m, tyrkisk hund;
mais.
turquette ® f, (bot.) knytling.
Turquie ® f, Tyrkiet,
turquin (|): bleut, tyrkeblaa.
turquois (g, turquoise © f,
tyrkis, spanskgrøn til mørkeblaa
ædelsten,
turrel (i) (bødkers) baandhake.
turret (mindre) taarn.
turreted, turriculated (e)
taarnformig; med taarn(e).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
