Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salomonsen ... - Ordbøgerne: T - tvetydig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
403
tvinde—twelve
efter det atter strømmer ind af den forreste; dyret drives
derved stødvis fremover. Det indre hulrum svarer
saa-vel til gjelletarmen som til peribranchialsækken hos
asci-dierne (se Sækdyr). Indvoldene ligger i almindelighed
sammentrængt til en klump (nukleus) bagtil i
hudmuskellaget. Ved den bagre ende findes en vegetationstap eller
kimtap (stolo proUfer), fra hvilken der ved en
knopskyd-ningsproces efterhvert afsnøres flere roset- eller oftere
kjedeformede kolonier. Koloniindividerne er kjønnede
og som alle sækdyr hermafroditer. Hvert af dem
producerer ét eg, som udvikles til en solitær s. De to
former adskiller sig i udseende betydelig fra hverandre og
havde, før sammenhængen mellem dem var opdaget,
faaet egne navne; af denne grund benævnes fremdeles
arterne med dobbeltnavne.
Salpeter er den vanlige betegnelse for salpetersurt
kali eller kalisalpeter (s. d.). S. bruges ogsaa om
chilisalpeter (s. d.) og kalksalpeter (se Gjødning af luften).
Salpëterbaktêrier kaldes en gruppe bakterier, som
har stor betydning for salpeterdannelsen i jordbunden.
De formaar nemlig at omdanne den i jorden værende
ammoniak til salpetersyre. Denne omdannelse foregaar
i to faser, og det er to slags bakterier, som besørger den,
nemlig nitritbakterier, der overfører ammoniak til
salpetersyrling, og nitratbakterier, som oksyderer
salpetersyrlingen til salpetersyre. S. er merkelige derved,
at de ikke behøver organisk næring, de opbygger sit
protoplasma af kulsyre og ammoniak (eller
salpetersyrling) og benytter hertil den energi, som frigjøres ved
oksydationen ; de kan ikke leve uden at nitrificere. Vor
kundskab om s. skyldes især Winogradsky s
undersøgelser; det er ogsaa lykkes denne forsker at rendyrke
bakterierne, hvorved deres naturhistorie er klarlagt. Andre
bakterier virker reducerende, idet de omdanner nitrater
til nitriter, hvilke stoffe saa igjen reduceres videre under
afspaltning af frit kvælstof. Denne proces kaldes d e n
i-trifikation, og de bakterier, som bevirker den, kaldes
denitrificerende (el. salpeterødelæggende) bakterier.
Medens s. behøver surstof for at kunne leve, kan de
denitrificerende bakterier ogsaa leve uden surstof, og det
er netop naar de mangler surstof, at de er
salpeterødelæggende. S. findes i vel gjennemluftet jord, og i saadan
foregaar derfor salpeterdannelse; de denitrificerende
bakterier findes derimod i jordbund med daarlig lufttilgang;
jo rigere jorden er paa organiske stoffe, desto kraftigere
virker disse bakterier til at ødelægge det deri værende
salpeter. Derfor er det ogsaa uheldig at anvende naturlig
gjødsel og salpeter samtidig.
Salpetersyre, HNO3, er en farveløs, rygende, sterkt
etsende vædske, der har egenvegten 1.56 ved 0°, stivner
krystallinsk ved -^47° og koger ved 86° under delvis
dekomposition. S. kan blandes med vand i ethvert
forhold. Den vanlige i handelen gaaende koncentrerede s.
indeholder 68 pet. HNO3 og har egenvegten 1.414. S.
er en sterk syre og et kraftigt oksydationsmiddel, der
opløser og oksyderer de fleste metaller (ikke guld og
platina). Ogsaa de fleste metalloider, som jod, svovl, fosfor
og kul, oksyderes og overføres til syrer, ligeledes
oksyderes mange organiske stoffe af s. Ved sine oksyderende
virkninger gaar s. over til kvælstoffets lavere oksyder,
kvælstofoksyd og kvælstofdioksyd. 1 alkalisk opløsning
Salpeter—Salta
404
overføres den af nascerende vandstof (f. eks. ved
zink-filspaan) fuldstændig til ammoniak. De salpetersure salte,
nitraterne, er alle let opløselige i vand. S. findes
ikke fri i naturen, men kun som salte, navnlig som
natron-, kali- og kalksalpeter, der opstaar ved forraadnelse
af kvælstofholdige organiske stoffe under nærvær af en
bestemt bakterieart, bacillus nitrificans. Som salpetersur
ammoniak forekommer s. ogsaa i ringe mængde i luften.
Raaproduktet for fremstilling af s. er for tiden
hovedsagelig chilisalpeter (s. d.), der ved destillation med
svovlsyre giver s.: NaNO;, + H^SO^ ^HNO,, + NaHSO^. S.
kan ogsaa fremstilles af luften ved hjælp af elektriske
lysbuer (se Gjødning af luften\ Rød rygende s.
kaldes en koncentreret s., der indeholder opløst
betydelige mængder kvælstofdioksyd; den kan faaes ved at
destillere vanlig s. med koncentreret svovlsyre og virker
særlig sterkt oksyderende. Rlandes s. med saltsyre, faaes
kongevand (s. d.). S. anvendes ved fremstilling af
svovlsyre, af sprængstoffe som nitroglycerin og
skydebomuld etc., af kollodium, af nitrobenzol og nitrotoluol,
der anvendes til fabrikation af kunstige organiske
farve-stoffe, til etsning af metaller (f. eks. til kobberstik) og til
adskillelse af guld og sølv («skedevand», i. Scheidewasser).
Salpëtersyreanhydrïd, kvælstofpentoksyd, NgO^, er
et i farveløse rombiske prismer krystalliserende stof, der
smelter ved 30° og koger ved 47°. Det kan faaes ved
at ophede salpetersyre med fosforsyreanhydrid og
forener sig under sterk varmeudvikling atter med vand til
salpetersyre.
Salpetersyrling, HNO^, kan ikke eksistere i fri
tilstand og kjendes kun som salte, de saakaldte nitriter,
hvoraf natriumnitrit (s. d.) er teknisk vigtig.
S.-an-hydrid, kvælstoftrioksyd, NgOg, er en indigoblaa, meget
ubestandig vædske, der koger ved 3.5° under afgivelse
af kvælstofperoksyd og kvælstofoksyd.
Salpetersyrlingæter, se ætylnitrit.
Salpêtrière, La [salpœtricër], gamlehjem og hospital
i Paris, omfatter forskjellige afdelinger, hvoraf den største
for over 3000 trængende kvinder over 65 aar. En anden
afdeling tjener som asyl for 700—800 sindssyge kvinder
og unge piger. Det egentlige sygehus har kun plads for
100 patienter, omtrent halvparten af hvert kjøn; især
behandles nervøse tilstande. Her virkede den berømte
nervelæge Charcot.
Salsette, 0 paa vestkysten af Forindien, 630 km.^ med
100 000 indb.^ er forbundet med Bombay ved en
dæmning, har buddhistisk huletempel (9—10 aarh.).
Hovedbyen er Thana; 10 557 indb. (1901).
Salt er den vanlige benævnelse for den handelsvare,
der hovedsagelig bestaar af natriumklorid (s. d.). Der
indførtes til Norge i 1910: 170 096 tons sjø-s. til en
værdi af 1956100 kr. og 12192 tons stensalt til 265800
kr.; i 1911: 176767 tons sjø.-s. til 2209600 kr. og 15588
tons sten-s. til 296 200 kr.
Salta, provins i det nordvestlige Argentina^ grænsende
til Chile og Bolivia; 161 000 km.^ med ca. 150 000 indb.
Paa vestgrænsen hæver sig Ånderne til 6000 m.;
pas-høiderne ligger ca. 3600 m. o. h. Øst for grænsefjeldene
er lavere fjeldstrækninger, og længst mod øst bestaar S.
af fladt, lavtliggende sletteland, der gjennemstrømmes af
Rio Bermejo, Pasaje og flere betydelige elve. I vest er
tvinde — ® zwirnen,
zusammendrehen — @ twine — (D
(re)-tordre.
tvinge - ® zwingen; (t.
igjennem) durchsetzen ; (t.nde) dringende
(Umstände) - (g force, compel,
constrain, coerce; (t.nde)irresistible
— ® forcer, contraindre, obliger;
(t.nde) impérieux, irrésistible, ur-
gent, (grund) majeur; (tvungen)
ogs. gêné, embarrassé,
tvist se strid, trætte.
tviste(s) se strides, trætte,
tvætte se vaske,
twaddle @ sludre, prat(e),
snak(ke).
twain (g) to, tvende.
twait(e) © en art alose,
alet-fisk.
twang (e) (lade) klinge skarpt,
haardt; klirre med; skarp klang,
klirren; affekteret syngen; eget slæng.
twankay (i) simpleste sort
grønté.
twattle (e) se twaddle,
twayblade © (bot.) egbladet
fliglæbe.
tweak © klemme, klype ; knib,
ryk; knibe, pine.
tweed © let sommertøi;
tweeds-frak.
tweedle © gnikke (paa); lokke
tweel ® se twill,
tweezers © pl, pincet,
nippe-tang.
twelfth © tolvte(del).
twelfth-day©
helligtrekongersdag = twelfth-tide.
twelve © tolv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
