Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Santiago de Compostela ... - Ordbøgerne: U - ubillig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463 Sao Domingo—Saponi^t
ubændig—udannethed
Sao Domingos(Minas de S. D.),
Portugal, bergstad i det sydøstlige hjørne af prov. Alemtejo,
nær grænsen; 166 m. o. h., udvinding af kobberholdig
svovlkis.
Sao Francisco [såu-fransfsku], elv i Brasilien,
udspringer paa 20° 20’ s. br., gaar først nordøstover, senere
sydover og munder ud i Atlanterhavet paa 11 ° 30’ s. br.
Nedbøromraadet udgjør 645 000 km.^ længden 2900 km.
Kort efter sammenløbet med Rio das Velhas danner S. F.
et 15 m. høit fald, og nedenfor dette er elven seilbar paa
en strækning af ca. 1500 km. Paa de nederste 300 km.
danner S. F. derimod flere fald, som afsluttes med det
84 m. høie vandfald ved Paolo Alfonso, og disse fald
danner en hindring for skibsfart paa denne del af elven.
Bredderne af S. F. er saa godt som overalt dækket af
tropisk urskog.
SâO Francisco [såu-fransfsku], ø ved kysten af den
brasilianske stat Santa Catharina, 69 km.^, frugtbar og
veldyrket (tobak, kaffe, korn og sydfrugter). Paa
vestsiden ligger byen af samme navn med ca. 3000 indb.
Ganske god havn.
Sao Leopoldo [såu-leopoldu], by i den brasilianske
stat Rio Grande do Sul, ved jernbanen S. L.—Porto Alegre
og Rio dos Sinos; 32 000 indb. Byen er hovedstad i en
i 1824 grundlagt tysk koloni.
SâO Luiz de Maranhäo [sâu-lutz demaranå’u], se
Maranhâo.
Sao Miguel [såu-migél], ø, den største af (de
portugisiske) Azorer; 777 km.’^, 118 500 indb. Vulkansk,
hæver sig til 1088 m. Hovedstad Ponta Delgada (s. d.).
Saône [sånj (oldtidens Ar ar), Frankrige, tilløb fra
høire til Rhône, udspringer paa det lave vandskil la Vôge
i Monts Faucilles, 472 m. o. h., løber gjennem Burgund
med overordentlig lidet fald forbi Ghalon og Mâcon, og
munder ved Lyon, 482 km. lang, hvoraf 374 km. farbar.
Tilløb fra vest Doubs. Kanalforbindelse med Loire, Seine,
Marne, Maas, Mosel og Rhinen.
Saône, Haute [åtsån], se Haute-Saône.
Saône-et-Loire [sånelwar], Frankrige, departement,
en del af det gamle Burgund, 8627 km.^ 604 500 indb.
(1911); 70 pr. km.^ S. deles i arrondissementerne Autun,
Chalon-sur-Saône, Gharolles, Louhans og Mâcon.
Hovedstaden er Mâcon.
Sao Nicolao [säunikoläu], en af Kap Verde-øerne.
Sâo Paulo (Paolo)/sâiz-/?dizZu7. 1. Brasiliansk stat,
grænsende til Atlanterhavet og staterne Rio de Janeiro, Minas
Geraës, Goyaz, Mato Grosso og Parana; 290 000 km.^ stor
med ca. 2.5 mill. indb. Udenfor kysten er flere øer og
indenfor en forholdsvis smal kystbrem. Bag denne hæver
Serra do Mar sig steilt op til en høide af ca. 1200 m.
og gaar mod syd over i andre fjelddrag. Vestenfor
kystfjeldene udbreder der sig i S. P. et mod Parana
skraa-nende^ bølgeformigt høiland, som for den største del
be-staar af frodige græsstepper. Af elve i S. P. merkes
kystelven Ignape, som er seilbar. I det indre er der
flere betydelige bielve til Parana. Klimaet i S. P. er
tropisk, men skal være forholdsvis sundt, ialfald i det
indre. Jordbunden er frugtbar og egner sig særlig vel
til dyrkning af kaffe, som udgjør den fornemste
indtægtskilde. Desuden dyrkes sukkerrør, bomuld, ris, tobak,
mais, byg m. m. Af andre næringsveie kan nævnes ad-
464
skillig industri, som særlig i de senere aar er blomstret
op (væverier, spinderier, støberier, bryggerier,
læderfabrikation, cigarfabriker etc.). Af nyttige mineraler
brydes jernmalm og marmor. Jernbanenettet i S. P. har
en længde af vel 4000 km.; handelen er betydelig. —
2. Hovedstaden S. P. i ovennævnte stat ligger i nærheden
af sydgrænsen, 6 km. syd for Rio Tieté. Byen har en
helt moderne bebyggelse, er et vigtigt jernbaneknudepunkt,
danner sæde for regjeringen og en biskop, har
retsfa-kultet, polyteknisk skole, handelsskole, gymnasium,
seminarium med flere andre høiere læreanstalter, museum,
hospitaler m. m. S. P. har i den senere tid vokset meget
sterkt; 332 000 indb. (1905). Der er adskillig industri og
handel, og byen udgjør i det hele taget en af Brasiliens
saavel aandelige som materielle brændpunkter. Den
grundlagdes i 1560.
Sao ThiagO [sâu-tiâgu], ø, den største af Kap
Verde-øerne (s. d.), i s.ø., 967 km.^ 45 000 indb. Naar en høide
af 2260 m. Hovedstad er Praia.
Sâo Thomé [såu-], portug. ø ved Afrikas vestkyst
i Guineabugten, 825 km.^ med ca. 40 000 indb. Øen er
af vulkansk oprindelse og naar i Pico del Sâo Thomé
op til en høide af 2140 m. Klimaet, som er udpræget
tropisk, regnes for at være noget sundere end paa de
nærliggende øer og kyster. Øen dækkes af skog, hvor
ikke denne er ryddet for at give plads for plantager. Af
befolkningen er ca. 600 hvide, hovedsagelig embedsmænd
og plantageeiere. Øen er meget frugtbar og leverer en
betydelig mængde kakao og kaffe, samt pepper, mais,
maniok, frugt m. m. Hovedstaden S. T. ligger paa
nordøstkysten og har en liden, men god havn. Den har 3000
indb., er sædet for forvaltningsmyndighedarne og en biskop.
Sao Vicente, ø, en af Kap Verde-øerne (s. d.), 219 km.^
6200 indb., 28 pr. km.^ S. V. med havnen Porto Grande,
øernes hovedhandelsplads, vigtig kulstation.
Sapie’nti sat (lat., «for den forstandige (er der sagt)
nok»), citat af Plautus («Persa» V, 726).
Sapindacéæ, frikronet, tofrøbladet plantefamilie
be-staaende af over 1000 arter, trær eller buske, som har
sin væsentligste udbredelse i troperne. De udmerker sig
gjennemgaaende ved sin haarde ved og ved melkesaft
eller harpiks i skuddene og de sammensatte blade. De
uanselige blomster er samlet i rigtgrenede stande, de
har fem bæger-, fem kron-, otte støv- og tre frugtblade.
Kapsel-, nød-, bær- eller stenfrugt. Flere arter har
spiselige frugter eller frø, saaledes blighia sapida, som dyrkes
i Vestindien for sine frø, «akee» eller vegetable marrow,
andre er lægeplanter, hos en del arter anvendes veden.
Herhen ogsaa sapindus saponaria, « sæbetræ», af hvis
frugtkjød der tilberedes et slags sæbe, medens frøene,
som har sort, benhaard skal, bruges til rosenkranse.
SapO (lat.), sæbe; f. eks. sap o viridis, grønsæbe.
Saponaria, se Sæbeurt.
Saponin kaldes nogle glykosider, som bl. a. findes i
kvillajabark og sæberod. Opløsningen i vand skummer
som sæbevand og bruges som vaskemiddel, da støv og
smuds kan holdes opslemmet deri, medens farver i
regelen ikke angribes deraf.
Saponi’t, et hvidt el. lyst farvet, amorft mineral, som
i kemisk henseende er et vandholdigt
magnesium-aluminiumsilikat. S. er meget blødt og findes enkelte steder
self-invited - ® non invité; sans
avoir été invité; (u. gjest) intrus m.
ubændig — (t) unbändig,
unzähmbar — @ indomitable,
unruly - (f) intraitable, indocile;
effréné; (voldsom) impétueux.
ubøielig - ©unbiegsam; (fig.)
unbeugsam, unbeweglich ;
unerschütterlich — (ê) inflexible —
® inflexible; invariable.
ubønhørlig — (t) unerbittlich
— (e) & (g inexorable, inflexible.
ubønhørlighed — ®
Unerbittlichkeit f — (e) inexorableness,
inflexibility — (i) inflexibilité f;
caractère (m) inexorable.
ud " ® (hin-, her)aus — © out,
forth - d) (u. af) par; (u. af, fra)
de; (gaa u.) sortir,
udaad se ugjerning.
udaande (intr.) - ® verröcheln,
verscheiden — © expire — (î)
expirer; rendre l’âme.
udad(til) - (t) auswärts, nach
aussen — © outward(ly) — ® en
(au) dehors.
udadlelig — ® untadelhaft —
© unblamable, irreproachable —
® sans blâme, irréprochable,
udannet — (t) ungebildet, roh
— © uncivilized, rude, uneducated
— (?) sans culture (éducation,
instruction); mal élevé; impoli,
grossier.
udannethed - (t) Mangel an
Bildung, Roheit f - © want of
education ; bad manners — ®
manque (m) de culture, d’éducation,
d’instruction, de politesse;
grossièreté f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
