Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saporoger ... - Ordbøgerne: U - udarbeide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465
Saporöger— Sarajevo
466
som aarer i serpentin (eks. ved Svärdsjö i Dalarne
og i Cornwall).
Saporöger, se Kosakker.
Sapotaceæ, helkronet, tofrøbladet, væsentlig tropisk
plantefamilie; trær og buske med lansetformede,
hel-randede og haarede blade, i hvis hjørner blomsterne
sidder enkeltvis eller faa sammen. Bærfrugter, hvis frø
har blanke, brune skal. Frugterne anvendes af achras- og
chrysophyllum-SiTierne, hvis frugter er velsmagende, medens
butyrospermum- og bassia-arterne indeholder fedt. Af
mi-musops, payena og palaquium faaes guttaperka.
Sappantræ, ogsaa kaldt rødtræ, er den
farvestofhol-dige kjerneved af cæsalpinia sappan, som dyrkes i stor
udstrækning paa Ceylon.
Sappe, det første grundlag for de ved en beleiring
anlagte løbegrave, hvori angriberen efterhaanden arbeider
sig frem mod fæstningsverkerne, og som senere
efterhaanden gjøres dybere og kraftigere. Udføres en større
strækning af s. af en række arbeidere samtidig under
beskyttelse af mørket o. 1., faar man en flyvende s.
Anlægges s. ved, at én mand graver sig videre frem i
spidsen af løbegraven, benævnes den en fuld eller
skridtvis s. Denne vil dog neppe længere kunne
benyttes, hvis forsvareren kan beskyde den med artilleri.
I almindelighed maa der vistnok gaaes «sprangvis» frem
ved sukcessive anlæg af flyvende s. indtil 200—300 m.
fra fæstningen, hvorefter der skrides til storm.
Sapphisk vers (efter Sappho), græ. vers : — –-!
^ ^ — ^ — den sapphiske strofe: verset tre gange
gjentaget med et fjerde adonisk vers — ^ ^ — ^ ;
efterlignet (ofte unøiagtig) af danske digtere (Oehlenschläger :
«Evig naturen skjænker sine gaver>).
Sappho, græ. digterinde, oldtidens berømteste, fra
Lesbos, ca. 600 f. Kr. ; de faa bevarede digte og
fragmenter af hende (oversat af Thor Lange i «Ældre græsk
lyrik») viser, at hun i en skjøn form kunde give længsel,
kjærlighed og skinsyge gribende udtryk. Det frie liv,
hun som andre aioliske kvinder førte, har givet anledning
til, at man allerede i oldtiden (grundløst) beskyldte hende
for usedelighed; ligesaa opdigtet er fortællingen om, at
hun i forsmaaet kjærlighed til den unge Faon styrtede
sig i havet fra den leukadiske klippe (benyttet i
Grill-parzers «S.»).
Sapporo, by i Japan, øen Jesso; 70084 indb. (1910).
Byen har en god havn, akerbrugsskole, museum og driver
stor handel.
Saprofytter kaldes de planter, som lever paa døde
organiske rester af planter eller dyr. H e 1-s. mangler
bladgrønt og maa derfor optage det for dem nødvendige
kulstof i organisk form. Herhen hører en stor mængde
lavere planter, som en hel del bakterier og alle de soppe,
som ikke er snyltere. De fleste soppe optager næringen
gjennem et mycelium, som grener sig rigt i
nærings-bunden. Ogsaa blandt blomsterplanter findes en hel del
hel-s., saaledes de til marihaandfamilien hørende arter,
koralrod og fuglerede, som vokser i muldrig skogbund.
De saprofyte blomsterplanter er reduceret i sin
bygning, deres blade er saaledes blege og skjællignende,
rødderne mangler rodhaar og er ofte korte^ tykke og
ugre-nede eller forsvinder helt, som hos koralrod. En del
planter staar paa overgangen mellem de grønne kulsyre-
udarbeide—udbrede
assimilerende planter og s. Af saadanne halv-s. kan
nævnes mosslegten splachnum, som indeholder
bladgrønt, men som dog kun vokser paa gjødning.
Saprolegenïa, vandmug, hørende til de lavere
alge-soppe med kjønslig formering. Snylter især paa fisk og
fiskerogn. Krebspesten er foraarsaget af en
herhenhørende sopart.
Sappør, ingeniørsoldat, der tjenstgjør i
s.-kompani-erne og uddannes i forskansningsarbeider, nødbrobygning,
sprængning m. v. Vi har i linjen seks s.-kompanier.
Sara, Abrahams (s. d.) hustru.
Sarabande er opr. en spansk, kvindelig solodans i
trippeltakt med langsomme, høitidelige bevægelser. I
middelalderen blev den optaget i instrumentalsuiten.
Sarabraaten, vakkert beliggende eiendom ved
Nøkle-vandet, s.ø. for Kra., Østre Aker. S., der længe har
været i familien Heftyes eie, eies nu (1912) af Akers
kommune.
Saracener (af arab. sarkijun, østlig), navn, allerede
af en romersk historieskriver anvendt om et folk i Arabien,
men i middelalderen overført paa muhammedanerne
overhovedet.
Saragossa (Zaragoza), Spanien, hovedstaden i prov.
S., vigtigt jernbanekrydspunkt, ved Ebro; 99 000 indb.
Over Ebro 250 m. lang bro fra 15 aarh. Sæde for
gene-ralkapteinen over Aragonien, erkebiskop. S. ligger i en
oase af veldyrket land, vandet fra Canal Imperial og
omgivet af en ufrugtbar slette, hjemsøgt af nedfaldsvindene
fra den kastiliske høislette, hede om sommeren, isnende
om vinteren. Det nærmestliggende kulturland er dækket
af haver, bondegaarde og landhuse. S., som paa afstand
tager sig vakkert ud med sine kupler og taarne, er en
besynderlig modsætning mellem gammelt og nyt: ældre
trange gader med den gamle aragoniske adels
fæstnings-lignende slotte, nye forretningsgader med et helt moderne
præg. Gotisk katedral (1119—1520), den arabiske borg
Aljaferia, børs (1551), universitet (grundet 1474, 800
studenter). Læder-, silke- og uldindustri og chokoladefabriker.
S , oprindelig ilergeternes Salduba, blev 27 f. Kr. romersk
militærkoloni, Cæsarea Augusta, 255 bispesæde, erobret
af svever, vestgoter, maurer (712), fra hvilke det toges
1118, for saa at blive Aragons hovedstad indtil 1469. Den
mest navnkundige begivenhed i S.s historie er dets
heltemodige udholdende forsvar under beleiringen af
franskmændene 1808—09 (Palafox og «jomfruen af S.» Maria
x\gustin, se Byrons «Childe Harold»).
Sarajevo (Serajevo, Bosna Saraj), Bosniens hovedstad,
ved Milajacka og jernbanen Bosnisj—Brod (Save) —
Zelenica (Cattaro-bugten), 533 m. o. h., 52 000 indb., mest
serbiske kroater, en del zigeunere og jøder. Tyrkisk basar,
den storartede Begova Dsjamia-moské (16 aarh.), katedral.
Søndenfor den kristne bydel ligger keisermoskéen (fra
16 aarh.), konak (guvernørslottet), borg og kaserne med
østerrigsk garnison, muhammedanerbydelen opefter
fjeld-skraaningen. Stor nybygning, regulering af elven m. m.
har fundet sted efter 1870. S. er midtpunktet for det
bosniske undervisningsvæsen, sæde for rom.-kat. biskop,
ortodoks erkebiskop og metropolit, muhammedansk
reis-el-ulema. Fabrikation af uldvarer, læder, jern- o. a.
metalvarer, tepper, kunstindustrielle sager,
tobaksfabri-kation. I nærheden badestedet Ilidze og Bosna-kilden.
udarbeide — ® ausarbeiten —
@ compose, prepare — ® élaborer ;
faire, former; composer; écrire,
rédiger.
Udarbeidelse — (t)
Ausarbeitung f - © composing - ®
élaboration f. Se ogsaa stil.
udarte — ® ausarten, entarten
— © degenerate — (?) dégénérer;
(u. til) ogs. tourner en.
udartning — (t) Ausartung,
Entartung f — @ degeneration —
(D dégénération f.
udaset - ® ermattet, völlig
erschöpft; (hest) ausgemergelt —
§ knocked out, dead beat, jaded
-ereinté, harassé, épuisé,
udbasunere — ®
ausposaunen — @ trumpet, blazon forth.
abroad ~ (f) crier sur les toits,
divulguer.
udbede: u. sig — ® erbitten;
sich ausbitten — @ request —
(D demander.
udbedre - ® ausbessern,
reparieren — @ repair, mend —
® raccommoder, réparer.
udbedring - ® Ausbesserung f
— (e) repair, mending, restoration
— ® raccommodage m,
réparation f.
udbetale - ® ausbezahlen
-(e) pay (out), disburse — ® payer,
verser.
udbetaling — ® Auszahlung f
- (e) disbursement — ®
payement m.
udbrede — ®aus-, verbreiten;
(u. sig) ogs. sich auslassen - @
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
