Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sartorius von Waltershausen ... - Ordbøgerne: U - udgaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481
Sartorius von Waltershausen—Sassu^litsj 482
udgaa—udgjøre
betydeligste mestre, et specielt malerisk geni. Hans
kunst er mindre sjælfuld end en Rafaels og en
Michelangelos, men ikke mindre artistisk sikker og
repræsenterer den høieste klassiske fuldending, som
Florentinerskolen naaede. Baade i fresco- og i oljemaleriet har han
ydet udmerkede ting. Af hans fresker nævner vi fem
med motiver fra den hellige Philips historie, «
Helligtre-kongers tog» og særlig den festlig-fornemme «Marias
fødsel» (1514) og «Madonna del Sacco» i Sta. Annunziatas
gaard i Florens, videre de graat i graat malte 10 fresker
af Johannes den døbers liv i Lo Scalzo, Florens, og
«Nadveren» (1526—27, S. Salvi ved Florens), vel, naar
Leonardos undtages, den bedste fremstilling af dette emne
i italiensk kunst. Af staffelibilleder kan nævnes
«Bebudelsen» (1511, Pitti, Florens), «Disputa della Trinità»
(1517, smst.), forskjellige hellige familier og madonna
med helgener, saaledes i Pitti (1524) og i Berlin (1528);
endvidere «Johannes den døber som ung» (Pitti), samt
flere udmerkede portræter (bl. a. i Pitti og Uffizierne,
Florens), et «Portræt af en billedhugger» findes i National
gallery, London. [Litt.: H. Guinness, «A. del S.»
(London 1899); F. Knapp, «A. del S.» (1907), bd. 90 af
Knackfuss’ monografier.]
Sartorius von Waltershausen, August, friherre
(1852—), t. socialøkonom, siden 1888 professor i
Strassburg. Har med stor sagkundskab og fin kritik behandlet
forskjellige økonomiske, sociale og socialpolitiske forhold,
navnlig i de Forenede stater: «Die nordamerikanischen
Gewerkschaften» (1886), «Der moderne Sozialismus in
den Vereinigten Staaten von Amerika» (1890),
«Deutschland und die Handelspolitik der Vereinigten Staaten»
(1898), «Die Handelsbilanz der Vereinigten Staaten»
(1901). Paa nye veie er han slaaet ind i det udmerkede
verk «Das volkswirtschaftliche System der Kapitalanlage
im Auslande» (1907).
Sartorø (Sotra), to øer, hvoraf den største. Store S.,
er 173.13 km.^ og den mindste. Lille S., er 16.51 km.^
straks s.v. for Bergen. Øerne, der har sin største
udstrækning i retningen nord—syd, er træbare, myrlændte
og opfyldt af fjeldknauser (Litaarnet paa Store S. er
341 m.), er adskilt ved et trangt sund. Kysterne er
sterkt indskaaret af grunde og trange vaager og poller.
Den nordlige del af den langstrakte Store S. udgjør
sammen med Lille S. den væsentlige del af Fjeld herred
(s. d.). Den sydlige del af Store S. hører til Sund herred.
Paa Store S. boede der i 1900 635 mennesker, paa
Lille S. 72.
Sartz, Richard Sophus Nielsen (1852—), n.-amer.
journalist, f. i Stryn, Nordfjord, cand. jur. 1873. Kom til
Amerika 1879. Opholdt sig i New York til 1887, redigerede
«Minneapolis daglig tidende» og dens daværende ugeudg.
«Budstikken» til 1892 og «Norden», Chicago, til 1895.
Har siden 1898 været translatør i regjeringens
landbrugs-departement, Washington. Han har hele tiden fortsat
sin journalistiske virksomhed bl. a. som redaktør af den
amer. afdeling af «Nordmandsforbundet». Har taget
aktiv del i arbeidet for norsk sprog og kultur. Foreslog
indsamlingen til en mindegave til Kra. universitet og
fungerede som formand for den deputation, som overrakte
den. Har skrevet «Norway’s contributions to the natural
sciences» (1905).
Sarysu, elv i den rus. asiatiske prov. Akmolinsk,
udspringer nord for Balkasjsjøen og deler sig efter et 800 km.
langt løb i to arme og munder ud i Asjikul og Usunkul.
Sarzäna, Italien, by i det s.v. hjørne af prov. Genua,
ved jernbanen øst for Spezia, ved Magra; 4700 indb.
(kommunen 12 000). Bispesæde, med gotisk katedral
(14—15 aarh.), borg, Palazzo del Gapitano (1472).
Sasebo, krigshavn paa nordvestsiden af den japanske
0 Kiusiju, ved indløbet til Omurabugten; 93051 indb,
(1910). Spillede en vigtig rolle i den russisk-jap. krig.
Saskatschewan [sæskætsdwån]. 1. Elv i Canada,
dannes af North S. og South S., der begge kommer fra
Bocky Mountains. Den er kun seilbar i sit midtre løb
og falder ud i Winnipegsjøen. 1760 km. lang. — 2.
Provins i Canada, ligger i det indre paa begge sider af elven
S. vest for Manitoba, mellem 49° og 60° n. br. og 102’’
og 110° V. 1. for Grw.; 475 000 km.^ med 453000 indb.
(1911). Jordbunden er langtfra frugtbar overalt, og klimaet
er et meget strengt fastlandsklima (Prince Albert + 16.6°
1 juli og -f- 57 ° i jan.). Akerbrug og kvægavl er de
vigtigste næringsveie. S. styres af en statholder med
et raad paa 25 medlemmer. Til kongressen sender S. 4
senatorer og 6 repræsentanter. Hovedstaden er Begina.
Sassanïder, persisk dynasti (226—551), stiftet af
Ardeschir Babekan, der styrtede Arsakiderne (s. d.). Flere
S. var dygtige herskere og førte Persien under et
nationalt opsving frem til en stormagtstilling ved siden af
romerriget. S. styrtedes af araberne (se P e r s i e n, historie).
Sassari. 1. Sardiniens nordligste provins; 10 678 km.^
med 335 000 indb.; 31 pr. km.^ Deles i distrikterne
Alghero, Nuoro, Ozieri, S. og Tempio Pausania. — 2.
Hovedstad i prov. S., med jernbaneforbindelse til
kystbyerne Alghero og Porto Torres; 37 800 indb. Universitet
(1903 162 studerende), erkebispesæde. Bly- og zinkgruber.
Sassla^vl, Busland, by i guv. Volhynien i syd, ved
Goryn (til Pripet); 15 300 indb. Landbrug, livlig handel.
Sassnitz, Preussen, landsby og badested ved
nordøstkysten af Bügen; 2000 indb. (1906 indlemmedes det i
s.ø. liggende Krampas). I 1908 over 20 000 badegjester.
Fiskeri, kridtslemning, skibsfart. Den i 1909 aabnede
færgeforbindelse med Trelleborg i Sverige (fire timer, to
gange daglig) har gjort S. til et vigtigt punkt i den
europæiske færdsel.
Sassoferräto, Giovanni Battista Salvi, kaldt
(1605—85), ital. maler, elev af faderen Tarquino Salvi,
tilhører tidens eklektiske kunst og er særlig paavirket af
Guido Beni. Hans talrige, smaa madonnafremstillinger
viser elskværdig, men ofte ogsaa noget sødlig opfatning,
men er tørre i farven og uden personlig holdning. Af
hans større kompositioner nævnes «Madonna del Bosario»
(S. Sabina, Bom) som den betydeligste.
Sassuaitsj, Vjera (1853—1910), rus. nihilist. For at
hevne en mishandlet meningsfælle, som forøvrigt var
hende personlig ubekjendt, gjorde hun 5 feb. 1878 et
revolverattentat paa kommandanten i St. Petersburg,
general Trepow, og saarede ham alvorlig. Juryen
fri-kjendte hende, og hun undkom til Schweiz, hvorfra hun
i mange aar medvirkede ved den revolutionære
propaganda i Busland. Dennes tilhængere saa op til hende
som et stort eksempel til efterfølgelse; hendes daad fik
derfor vidtrækkende betydning.
udgaa - ® ausgehen;
wegfallen — (e) be omitted, struck out
- ® être omis, supprimé, biffé.
Se ogs. gaa (ud).
udgaaende: for u. — ®
absegelnd, nach auswärts bestimmt
— (g) outward-bound — ® (være
for u.) sortir (du port).
udgang — ® (slutning) Ende n ;
Ausgang m - ® (slutning) issue;
(sted) outlet, passage out ~ ®
(slutning) fin; sortie; issue f.
udgangsbillet — ®
Kontermarke f — ® (pass-)check - ®
contremarque f.
udgangspunkt — ®
Ausgangspunkt m – (ej starting-point, (point
of) departure — ® point (m) de
départ.
udgave — ® Ausgabe f — ©
edition — ® édition f.
udgift — ® Ausgabe f - (e)
expense, expenditure, outgo(ing) —
® dépense f.
udgive — ® herausgeben - @
give out, publish, edit - (f) publier,
éditer, faire paraître ; (u. for)
donner (faire passer) pour.
udgivelse - (t) Herausgabe f.
Ausgeben m — @ & (?)
publication f.
udgiver — ® Herausgeber m —
@ publisher; (redaktør) editor - ®
(avis-)rédacteur ; (bog-) éditeur m.
udgjøre — ® ausmachen,
betragen — (e) constitute, compose,
make, form; (gjæld) amount, come
to - (?) faire, former, constituer,
composer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
