Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sartorius von Waltershausen ... - Ordbøgerne: U - udgaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
483
udgrave ~ udhugst
Sasyk (Kunduk)^ strandsjø i det sydvestlige Rusland,
guvern. Bessarabien, 223 km.^ Der udvindes af den en
mængde salt.
Sa^takunta, Finland, kystlandskab i sydvest, paa
begge sider af Kumoelven, 24 300 km.^ 300 000 indb.
Delt mellem Åbo, Björneborg, Vasa og Tavastehus län.
Satan (hebr., modstander), navn paa djævelen (s. d.).
Satellitt, livvagt, drabant; i astronomien
himmellegemer i vort solsystem, der bevæger sig om en planet
og med denne om solen. Jorden har 1, Mars 2, Jupiter
8, Saturn 10, Uranus 4 og Neptun 1. Merkur og Venus
har ikke nogen s.
Sathas, Konstantinos (1842—), græ. historiker,
behandlede væsentlig Grækenlands historie i
middelalderen: «Grækenlands historie under osmannisk
herredømme», «Middelalderligt bibliotek» (7 bd., 1872—94) og
«Uudgivne dokumenter til Grækenlands middelalder»
(9 bd., Paris 1880 ff.).
Sati el. Sa tet, ægyptisk
gudinde; sammen med
gudinden Anuket var hun
forenet til en triade med
lokalguden i Elefantine, Ghnum
(s. d.).
Satin [satæii], tøi vævet
saaledes, at rendingstraadene
(el. islættraadene) kun i
enkelte punkter er fæstet til
vævningen, men forøvrigt
ligger glat ved siden af
hinanden og skjuler islætten
(eller rendingen), hvorved
tøiet faar en glat overflade.
S.-vævning kan anvendes for
hele tøistykket eller kun for
dele af et mønster.
Betegnelsen b’enyttes mest for tøi
af bomuld eller uld;
anvendes silke, benyttes
betegnelsen atlask.
Satinere er at glatte
overfladen paa tøier, papir o. 1.
ved at stoffet passerer et eller flere valsepar. For at
øge glatheden kan valserne være opvarmet under
satineringen.
Satire (af lat. satura lanx, en skaal med forskjellig
slags frugt), en hos romerne opstaaet digtart, nærmest
et læredigt, der bekjæmper tidens laster og naragtigheder
ved spot eller latterliggjørelse. Digtarten udformedes
først af Ennius, og dens største repræsentanter i den
romerske litteratur er Horats og Juvenal. Humanismen
bragte igjen s. paa mode. I moderne litteratur bruges
betegnelsen om enhver digtning, der med spottens vaaben
gaar løs paa tidens, samfundets eller det enkelte
menneskes skrøbeligheder.
Satis (lat.), tilstrækkelig.
Satisfaktion (lat.), tilfredsstillelse, skadesløsholdelse,
opreisning.
Satledsj (eng. Sutlei), den største og østligste af de
fem elve i Pundsjab, udspringer i Tibet, gjennembryder
Himalaja og forener sig med Indus; 1500 km. lang.
Sasyk—Satu’rn
484
Sâtoralja-Ujhely [-Ûjhœlj], Ungarn, by i komitatet
Zemplin, ved østfoden af Hegyaljafjeldet, ved Ronyva
(til Bodrog), 117 m. o. h., jernbaneknudepunkt; 17 000
indb. Jernbaneverksteder, tobaksfabrik, møller.
Satrap (pers.), i det oldpersiske rige betegnelse for
statholderne over de forskjellige provinser.
Sats, se Bogtrykkerkunst (bd. II, sp. 1144).
Sats, se Fyrværkeri.
Sats betegner den enkelte del af et cyklisk
musik-verk, f. eks. andanten i en sonate, finalen i en symfoni.
Man taler om første s., anden s. o. s. v. Desuden
betyder s. musikalsk skrivemaade i det hele, f. eks. ren s.,
flydende s., polyfon, homofon, vokal, kirkelig m. v.
Sat sapie’nti, seSapientisat.
Satsuma, distrikt i Japan, paa øen Kiusiju, bekjendt
allerede i 16 aarh. for sin fajanceindustri. Dets
frembringelser er nu meget efterspurt og kostbare.
Sattler, Joseph (1867—),
t. maler og tegner; søger i
sine tegninger tilbage til
go-tiken og Dürer. Hans suiter,
som «Dødsdansen», «Meine
Harmonie» (1896) o. 1., virker
ofte søgt aandfuldt; bedre er
han som illustratør, saaledes
i det store verk «Geschichte
der Rheinischen
Städtekultur». S. har ivrig deltaget i
den moderne, dekorative
bestræbelse, var saaledes
medarbeider i tidsskriftet «Pan».
Saturation (lat.) bruges
sjeldnere end
neutralisation (s. d.) om mætning af
en base eller en syre. I
tekniken bruges betegnelsen
s. særlig om den proces i
sukkerfabrikationen, hvorved
den kalk, der er tilsat
sukkersaften, atter udfældes ved
indledning af kulsyre eller
svovlsyrling (se Sukke r).
Satu’rn, solsystemets næststørste planet, haren
ækvatordiameter af 120 000 km. Dens masse udgjør Vssoo af
solens. S.s betydelige fladtrykning (Vio) staar i nær
forbindelse med dens hurtige rotation, idet et S.-døgn er
10 timer 14 min. S.s middelafstand fra solen er 9.54
gange jordens, og banen, hvis ekscentricitet er V20, og
hvis heldning mod jordbanen er ca. 2V2°, gjennemløbes
i ca. 30 aar (nøiagtig 10 759.24 dage). S.s ækvator helder
ca. 27 ° mod banens plan. Planetens tæthed er den
mindste, der kjendes blandt planeterne (0.7 af vandets).
Tyngden paa S.s overflade er omtrent lig tyngden paa
jordoverfladen. S. har striber, der minder om Jupiters,
men er svagere. Hvide, ofte pludselig opdukkende pletter,
er vistnok store skylag. Af spektret sees, at S. har en
tæt atmosfære. 1656 opdagede Huygens, at S. svæver
frit i en tynd, flad ring. Denne ligger i S.-ækvatorens
plan, som stadig har samme skraa stilling, hvoraf følger,
at ringen snart viser sig mere, snart mindre aaben. Med
15 aars mellemrum gaar S. gjennem knudelinjen, der
udgrave se grave (ud),
udgravning — ® Ausgraben n ;
Ausgrabung, Herausgrabung f —
@ digging out, exhumation,
excavation - (D creusement m; ex
cavation f; (u.er) fouilles f pl.
udgrunde — (f) ergründen,
erforschen — @ penetrate, fathom —
® découvrir (à force de
méditations), trouver.
udgyde — (t) ausgiessen,
ver-giessen — @ pour out, (taarer,
blod) shed — ® verser, répandre.
udgydelse — (t) Aus-, Ver ,
Ergiessung f, Erguss m — ® pouring
out, effusion, outpouring; (blods-)
bloodshed; (pl) lucubrations — (î)
effusion f; épanchement m; (rei.)
descente f (du Saint-Esprit).
udhaler — ® ausschweifender
Mensch m — (e) rake, dissipated
fellow, old rip - (F) libertin; (vieux)
marscheur m.
udholde — (t) aushalten,
-stehen, ertragen; (nød, kulde) ogs.
erdulden — @ bear, stand, endure,
support, sustain — (î) supporter,
endurer, soutenir, souffrir, essuyer,
subir.
udholdende — ® ausdauernd.
beharrlich — ® persevering — (g
persévérant, persistant; (flittig)
assidu; avec persévérance.
udholdenhed — ® Ausdauer f
— (ê) perseverance, endurance,
staying — (g) persévérance,
persistance, endurance; assiduité;
patience f.
udhugst — (g Ausbauen n,
Lichtung f — @ hewing, cutting
Saturn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
