Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saturnalia ... - Ordbøgerne: U - udhule ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
485
Saturnalia— SauSârkrôkur
486
peger i retning mod Løven (længde 166 og Vandmanden
(346°). Da vender ringen kun sin smale kant mod os
og forsvinder helt, naar den solbelyste side vender bort
fra jorden. Fra 1892—1907 vendte ringens nordside, fra
1907—22 vender dens sydside mod jorden. Ringen (se fig.)
er ved en spalte delt i en ydre og en indre ring. Indenfor
denne er den gjennemsigtige «crap»-ring. Hele
ringsystemets diameter er 270000 km., dets tykkelse ca. 20
km. Ad spektroskopisk vei mener man at have paavist, at
de ydre ringdele roterer i 15, de indre i 5 timer, saa at ringen
kan ansees for at være en samling af utallige smaakloder.
Imidlertid har prof. Birkeland 1911 udtalt den opfatning,
at ringen er et elektrisk lysfænomen. S. ledsages af 10
maaner i baner udenfor ringen; den yderste er retrograd
og møder ^Itsaa de øvrige maaner.
Saturnalia (lat.), fest opkaldt efter Saturnus (s. d.);
det var den gamle, romerske midtvinterfest, som
begyndte 17 dec. og feiredes i en række dage. Det var en
munter fest, i meget af lignende karakter som den
nordiske jul. Rettergang og krig stansede, man samlede
sig i hjemmene, hvor slaverne fik fri eller for en tid
blev ligestillet med sine herrer. Man sendte gaver til
hinanden, spillede terningspil om bagateller, og der
herskede et vist frisprog. Gaverne kunde blive
betydelige, f. eks. fra keiseren til embedsmændene, men var
oftest smaa, af halvglemt symbolsk art (vokslys,
smaa-figurer).
Satu’rnisk (olditalisk) vers kaldte de romerske
filologer et versemaal, der anvendtes meget i den ældste
romerske poesi, før den græske paavirkning fortrængte
det; baade stavelsernes kvantitet og tryk synes at have
spillet en rolle.
Satu^rnus var en af de ældste italiske guddomme,
opr. nær knyttet til akerbruget; ofte afbildedes han med
kornsegl. I senere tider identificeredes han med
grækernes Kronos (s. d.), og i tilknytning til de græske
sagn blev der fortalt, at han efter at være styrtet fra
verdensherredømmet flygtede til kong Janus i Italien og
her fik ny kongeværdighed. S.s tid er den lykkelige
«guldalder». Helligdomme for S. fandtes i stort tal.
Hovedtemplet for ham og hans hustru. Ops, laa ved
opgangen til Kapitolium og gik i sit opr. anlæg vistnok
tilbage til kongetiden. Under det var skatkammeret.
Dyrkelsen af ham var af en eiendommelig ceremoniel
karakter, en del afvigende fra sedvanlig romersk ritus.
Satyrer, i græsk mytologi halvguddommelige væsener
i Dionysos’ følge. De nævnes ikke hos Homer, men ofte
i senere poesi. Det er kaade, støiende dæmoner af
mandlig skikkelse; de hører hjemme paa fjeldet og i
skogene, hvor de færdes med nymferne. Hermes eller
Silen nævnes som deres ophav. For digtning og især
kunst har satyrfiguren været af stor betydning. I ældre
tid er det lade, men livslyStne og sterkt sanselige væsener ;
i kunstens fremstilling understreges det dyriske:
braknæse, spidse ører, hale. Mod menneskene er de nærmest
fiendtlige. (Se Satyrspil.) Men i senere klassisk tid,
især fra Praxiteles, ændres og forædles typen. Den unge
s. bliver udtryk for det ungdommelige, livsfriske
menneske og fremstilles som en neppe fuldvoksen mandlig
skikkelse, medens den ældre s. forædles til Silen (Seilenos).
Blandt de talrige kunstfremstillinger merkes særlig den
udhule—udkig
hvilende s., bevaret i mange kopier, der antages at
gaa tilbage til Praxiteles’ original. Andre fremstillinger
er paa Lysikratesmonumentet i Athen og den borghesiske
vase (Louvre). Figuren fremstilles nøgen, kun med et
skind over skulderen og ofte med vinløv.
Satyriasis kaldes den sygelig forøgede kjønsdrift hos
mænd. S. optræder navnlig under nogle former af
sindssygdom. Det tilsvarende S3^gdomstilfælde hos kvinder
kaldes nymfomani (s. d.).
Satyrspil, hos grækerne et lystigt drama (med emne
fra sagnene) med satyrer til kor; det opførtes som
slutspil til de tre sammenhængende tragedier i en trilogi;
bevaret er kun ét, «Kyklopen» af Euripides (s.d.).
Sau (Save), tilløb fra høire til Donau, udspringer i
Øst-Alperne, i Krains vesthjørne, med to kildeelve,
Wur-zener S., den nordlige, fra Manhart, og Wocheiner S.,
den sydlige, fra Triglav, hvilke flyder sammen nær
Radmannsdorf, løber forbi Laibach i Krain og kort
søndenfor Agram i Kroatien, danner grænsen mellem
Slavonien paa den ene side og Bosnien og Serbien paa
den anden side, og munder ved Belgrad, 712 km. lang,
vanddistrikt 97 361 km.^ Dampskibsfarten (589 km.)
begynder ved Sissek i Kroatien. Tilløb fra venstre mindre
betydelige, fra høire Laibach, Kulpa, Una, Vrbas, Bosna
og Drina.
Sau, norsk benævnelse svarende til dansk-norsk faar;
dertil sø i e om hunfaar. Ordet (oldn. sauâr) hører til verbet
«syde» og betegnede oprindelig det kogte faarekjød.
Saadant brugtes ved de hedenske ofringer, deraf gotisk
saups, off’er.
Sauberknegt kaldes ved enkelte bergverk, f. eks. ved
Kongsberg sølvverk, den arbeider, som har at fjerne det
udskudte berg.
Sauce, saus, er en oftest tyktflydende vædske, der
bruges som smagstilsætning til flere slags mad. S. kan
være varm eller kold. De varme s. er enten brune
eller hvide. De brune s. bruges særlig til kjødretter og
har som grundlag kjødkraft eller kjødekstrakt, hvortil
kan sættes forskjellige slags krydder eller sop
(champignons, trøfler). Hvide s. nydes foruden til kjødretter ogsaa
til fisk, i sidste tilfælde bruges fiskekraft som
grundlag. Enkelte sterkt krydrede s. fremstilles fabrikmæssig
særlig i de engelsktalende lande. Mest kjendt er den
engelske Worchester-saus. Disse bruges mest
til kjød og fisk for at forbedre den sammen med disse
retter tilberedte varme s. Hertil hører ogsaa den
oprindelig kinesiske soya, der fremstilles af soyabønnen ved
en egen gjæringsproces. Der laves ogsaa en slags soya
af flere slags sop (sopsoya). Af de kolde s. er der
særlig to hovedarter: de, som særlig bruges til fisk og
kjød, og de, som bruges til desserter. Af de første er
mayonnaise mest kjendt. Dens hovedbestanddel er
eggehvide og olivenolje. Oljen bringes ad mekanisk vei
til en draabeformig findeling (emulsion, s. d.).
Dessert-sauserne er gjerne frugtsauser, fremstillet af forskjellige
slags søde frugtsafter, eller flødesauser, hvor enten
upisket eller pisket fløde er hovedbestanddelen
(krem-sauser). Flødesauser kan ogsaa bruges til fisk
(pepper-rodsaus til kold fisk).
SauSârkrôkur, handelsplads paa det nordlige Island
ved bunden af SkagafjörSur; 480 indb.
out — (D éclaircissement m;
(lysning i skog) clairière f.
udhule - ® aushöhlen - @
hollow, scoop (out), excavate —
® creuser, excaver; (indvendig)
évider; (undergrave) miner,
udhungre se udsulte,
udhus - ® Neben-,
Wirtschaftsgebäude, Vorwerk n - ©
out-house, (out-)office — ® bâti-
ment (m) de dépendance; (pl)
dépendances f pl, communs m pl.
udisciplineret — ®
undisci-pliniert - @ undisciplined - (f)
indiscipliné.
udjevne - (t) ausglätten, ebenen,
schichten; (kløft) ausfüllen;
(vanskeligheder) wegschaffen — @
smooth; even, level; (fig.) adjust,
settle - ® aplanir, égaliser; (kløft)
combler ; (strid) accommoder ;
(op-veie) compenser.
udjevning — ® Ausglätten n;
-gleichung, -füllung, Schlichtung,
Wegschaffung f, Ausgleich m - ©
smoothing ; settlement, adjustment
— ® aplanissement m, égalisation
f; comblement; accommodement
m ; compensation f.
udkaare se udvælge.
udkant — (t) entlegene Gegend f
- @ outskirt, out-of-the-way-part
- d) extrémité ; partie écartée ; (af
skog) lisière f.
udkast — (î) Entwurf, Plan m
- @ draught, sketch, design — ®
plan, projet m; (til kunstverk)
esquisse, ébauche f, (flygtig) croquis;
(klad) brouillon m.
udkig — ® Ausschauen n, (til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
