Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schamyl ... - Ordbøgerne: U - udsolgt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udstede—udstykke
503
Schari—Schaumburg-Lippe
504
for sagen. Tilhører den radikale fløi, som ikke af
opportunistiske hensyn viger tilbage for at optage landsforbud
som aktuelt politiske program. 1 en artikelrække i 1909
udformede han planen om alkoholforbudets
gjennem-førelse i Norge, hvorefter man skulde begynde med
brændevinsforbud, der tænkes gjennemført inden 1920.
1910 medlem af alkoholkommissionen. S.s arbeide er
præget af ærlig sandhedssøgen, men i stridens hede har
hans agitation faaet en ensidig, sterkt aggressiv karakter.
Hans anskuelser er i det hele sterkt radikale, men han er
ikke tilsluttet noget bestemt parti. Deltog aktivt i den
republikanske agitation 1905. Udgav 1889 en digtsamling
(«Hjemløse sange> under pseud. Kai Lykke).
Schari, Central-Afrika, elv i Sudan, Tsad-sjøens
vigtigste tilløb, dannes af mange kildeelve fra de svage
vandskil mod Ubangi, rinder n.v. gjennem fransk Kongo
og danner efter den nyeste grænseregulering (4 nov. 1911)
kun paa den korte strækning fra Fort Lamy, hvor S.
optager Logone fra syd, grænsen mellem tysk Kamerun
og fransk Kongo. Munder gjennem et stort delta i Tsad.
Opdaget af Barth 17 mars 1852.
Scharling, Carl Henrik (1836—), d. teolog og
forfatter. Professor ved Kbh.s universitet 1870 i systematisk
teologi, særlig etik og religionsfilosofi. I dette fag har han
skrevet «Menneskehed og kristendom» (1872—74), et
forsøg i historiens filosofi, «Jakob Böhme» (1879;
doktorafhandling), og «Kristelig sædelære» (1884—86). Hans
«Dogmatik» er under udgivelse (1912). — I litteraturen
har hans harmoniske livssyn og lyse humor sat sig et
smukt minde i de tildels under pseudonymet Nicolai
udgivne fortællinger: «Ved nytaarstid i Nøddebo
præste-gaard» (1862), «Min hustru og jeg» (1875), «Sverre præst»
(1888), «Jøvik» (1901) o. a.
Scharling, Edvard Au gu s t (1807—66), d. kemiker,
cand. pharm. 1828, 1834 polyteknisk kandidat, professor
i kemi ved Kbh.s universitet 1842. S. har udført en
række organisk-kemiske arbeider, som alle præges af
stor grundighed. Særlig grund er der til at nævne hans
undersøgelser over blæresten, over kulsyreudaandingen
og over naturlige balsamer og fedtstoffe.
Scharling, Hans William (1837—1911), d.
socialøkonom og politiker. Student 1855, juridisk kandidat
1861, hvorefter han valgte socialøkonomi og statistik som
særfag og blev professor heri 1869 efter en
konkurrance-afhandling om «Pengenes synkende værdi». S. udfoldede
en flersidig og omfangsrig videnskabelig produktion.
Fortræffelige verker er hans «Danmarks statistik» i 5 bd.
(sammen med Falbe-Hansen m. fl. 1878—87),
«Bankpolitik^ (1900, ogsaa i tysk udg.), «Handelspolitik» (1905)
og «Samfundsproduktionen med særligt henblik paa dens
historiske udvikling» (2 bd., 1907—09), fortsat med
«Handel, værdi og penge> (1910). S.s skrifter udmerker sig
lige meget ved lærdom som ved klarhed, aktualitet og
letlæsthed. S. var desuden en ivrig politiker, var 1873
—81 borgerrepræsentant i Kbh , 1876—98 folketingsmand
og ofte høires fører i finansielle og økonomiske
spørs-maal, 1900—01 finansminister i ministeriet Sehested. S.
holdt 1904 en række forelæsninger ved Kra. universitet.
Scharnhorst, Gerhard Johann David von (1756
—1813), preus. general, indtil 1801 i hannoversk tjeneste.
Som chef for officersskolen fik S. ved sine forelæsninger
stor indflydelse paa aanden i det preussiske officerskorps.
Forestod 1807—10 hele den mil. administration,
gjennem-førte ny hærordning og virkede energisk for udviklingen
af hærens kampdygtighed, organiserede landevernet og
udvidede vernepligten. Han forberedte frihedskrigen,
men faldt ved Grossgörschen som Blüchers stabschef.
Schartau, Henrik (1757—1825), sv. prest,
kommi-nister ved domkirken i Lund. S. var en udpræget
lutheraner, der gjorde front saavel mod rationalismen
som mod pietistiske følelsesretninger. Han havde stor
betydning som prædikant, kateket og sjælesørger. Selv
udgav han intet, men de efter hans død udgivne skrifter
har faaet blivende betydning for den svenske kirke.
Scharwenka, Xaver (1850—), t. pianist og
komponist, grundede 1881 sit eget konservatorium i Berlin
med udmerkede lærere, men er siden ansat som direktør
for et konservatorium i New York, som ogsaa bærer
hans navn. Han har skrevet flere verker for piano, opera,
symfoni, studieverker, mus. afhandlinger m. v.
Schaudinn, Fritz (1871—1906), t. zoolog. Deltog
med Römer i en ekspedition til Spitsbergen og
undersøgte faunaen her («Fauna arctica», 1900 flg.). Særlig
bekjendt gjennem sine vigtige arbeider over protozoer;
arbeidede fra 1896 væsentlig med sygdomsvækkende
protozoer og fik 1900 af Kaiserliche Gesundheitsamt i opdrag
at oprette og lede et eget institut for protistforskning, et
hverv som han dog ikke kom til at udføre. Opholdt
sig derefter en tid i Rovigny, hvor han studerede
malariasygdommen og dens aarsagsforhold ; leverede et vigtigt
arbeide over dysenteriens aarsag, studerede indgaaende
trypanosomernes generationsveksel og opdagede 1905 i
Berlin den snylter, som fremkalder syfilis, spirochæte
pallida. Blev 1906 udnævnt til leder af protozoafdelingen
ved det store institut for skibs- og tropesygdomme i
Hamburg, men døde samme aar af blodforgiftning. S.
oprettede 1902 «Archiv für Protistenkunde» og indstiftede
1906 «Freie Vereinigung für Mikrobiologie».
Schauman [sjå’man], Eugen Valdemar (1875—
1904), finsk frihedshelt, søn af senator Fredrik
Valdemar S. (1844—1911), tog 1899 forvaltningseksamen
og gjorde nogle aar tjeneste i administrationen. Under
general Bobrikovs (s. d.) despoti kom han efterhaanden
til erkjendelse af, at de yderste midler var nødvendige,
og 16 juni 1904 skjød han først Bobrikov, dernæst sig
selv. S.s sympatiske personlighed og den uhyre
sjæls-j styrke, hvormed han uden anden bistand udførte sin
I plan, har forlenet hans navn med martyrglorien. Han
I blev begravet (et aar efter sin død) under enestaaende
deltagelse paa Borgå kirkegaard, tæt ved Runebergs grav.
S.s daad fremkaldte en stor litteratur. Først af alle bidrag
staar Tor Hedbergs «Johan Ulfstierna». Hans fader sad
en tid fængslet, uden grund mistænkt for medskyldighed.
Schaumburg-Lippe, Tyskland, fyrstendømme og
forbundsstat, omgivet af Preussen, mellem Weser (øst) og
Leine (vest), fra Süntel i syd til (og med) Steinhuder
Meer i nord, 340 km.^ 46 600 indb. (1910), 137 pr. km.^
Befolkningen, nedersachsere, er væsentlig evangelisk
lutherske. Vigtigste næringsgren i det for det meste lave land
er jordbrug. Endel udvinding af stenkul, sandsten, kali,
torv. Mineralkilder ved Stadthagen og Eilsen.
Ubetydelig industri, liden handel. Gjennemskjæres af Hannover—
ironisk) rig (out), caparison, dress
up — ® garnir, parer.
udstede — ® ausstellen,
-fer-tigen, erlassen — (e) issue ; (veksel)
draw, give a bill - (g (lov)
promulguer, publier; (pas) délivrer,
expédier: (seddelpenge) émettre;
(veksel) tirer.
udstedelse — (D Ausstellung,
-Fertigung, Erlassung f - (g issue ;
drawing — (f) promulgation,
publication ; expédition; délivrance;
émission f; (veksel) traite f.
udstille - (t) ausstellen - (e)
exhibit; (varer) expose — (?)
exposer; (varer) étaler.
udstilling - ® Ausstellung f
— (ê) exhibit(ion), exposition —
(D exposition f; étalage m; pose f.
udstoppe — (g auspolstern,
-stopfen — @ stuff, pad - ®
rembourrer ; capitonner, matelasser ;
(dyr) empailler.
udstraalin g — ® Ausstrahlung f
— Ce) radiation — ®
rayonnement m.
udstrakt - ® ausgedehnt —
@ extensive, wide — ® étendu,
vaste.
udstrækning — ® Ausstreck-
ung, -dehnung f; Umfang m —
@ extension; (omfang) extent
-® extension; (omfang) étendue;
(maal) dimension f ; (i stor u.) sur
une grande échelle, en grand,
amplement.
udstrø se strø, sprede,
udstykke — ® ausstückeln,
zerstückeln, parzellieren — @ par-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
