Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheel ... - Ordbøgerne: U - udstyr ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505
Scheel—Scheele
506
udstyr—udsætte
Minden-jernbanen (forbi Bückeburg). Landdagen tæller
15 medlemmer, af hvilke to udnævnes af fyrsten, en
vælges af adelen, en af geistligheden, en af visse
funktionærer, resten af folket. Hovedstad: Bückeburg.
Scheel, Anton Vilhelm (1799—1879), d. retslærd
og justitsminister, f. i Stavanger, kom 1811 til Kbh. 1836
juridisk professor, 1839 høiesteretsassessor, 1846
generalauditør. 1850 var han en af Danmarks delegerede i
Berlin for at afslutte freden med Preussen, 1851—55
justitsminister og 1856—71 atter generalauditør, 1869
geheimekonferensraad. S. var en høist fremragende
retslærd. Hans videnskabelige skrifter: «Person- og
familieret» (2 bd., 1859—60) og «Privatrettens
almindelige del» (2 bd., 1865—66), nyder megen anseelse for
sin nøiagtige, klare og skarpsindige, i dansk ret
grundlæggende fremstilling. Hans efterladte formue deltes
efter testamentarisk bestemmelse i to lige dele, der som
legatmidler tilfaldt Kra. og Kbh.s universiteter.
Scheel, Arne (1872—), n. diplomat. Student 1890,
cand. jur. 1895, sekretær ved generalkonsulatet og
vicekonsul i Hamburg 1896—1900, hvorefter han indtraadte
i handelsdepartementets daværende udenrigsafdeling, hvis
bureauchef han blev 1902. Herfra fulgte han med over
i det nye udenrigsdepartement, ved hvis organisation han
medvirkede, og hvis ekspeditionschef han er siden 1906.
Havde 1909—10 statsstipendium til Frankrige og England.
Scheel, Christian Fredrik (1865—), n.
ekspeditionschef. Student 1883, cand. jur. 1889, fik 1891
ansættelse i det daværende indredepartement, som han fulgte
ved dets overgang til handelsdepartement 1898. Her
blev han knyttet til industrikontoret, hvis bureauchef
han blev 1905. Som saadan har han havt indflydelse
paa udviklingen af vor seneste handels- og
sociallovgivning. Har bl. a. 1907 udgivet «Lov om handelsnæring
med anmerkninger og henvisninger» (3 udg. 1908). Siden
1911 er han ekspeditionschef for sjøfartskontoret.
Scheel, Hans von (1839—1901), t. statistiker og
socialøkonom. Professor i Bern 1871, fra 1877 i Berlin,
hvor han 1891 blev direktør for det Tyske riges
statistiske centralbureau. Grundlagde 1892
«Vierteljahres-schriften zur Statistik des Deutschen Beiches> og
redigerede den fortræffelige haandbog «Die deutsche
Volkswirtschaft am Schlüsse des 19 Jahrhunderts» (1900). Sit
moderat reformvenlige standpunkt i socialpolitiken
udviklede han i «Die Tiieorie der sozialen Frage» (1871),
«Unsere sozialpolitische Parteien» (1878), og i artikler i
Schönbergs «Handbuch», 1—4 udg., «Handwörterbuch der
Staatswissenschaften» 1 og 2 udg. foruden i fagtidsskrifter.
Scheel, Herman Carsten Johannes (1859—), n.
jurist. Student 1876, cand. jur. 1881. Efter studieophold
i Berlin og London 1887 universitetsstipendiat og docent
i retsvidenskab ved Kra. universitet, 1892 dr. jur., 1893
—98 konstitueret som professor (medens prof. Hagerup
var statsraad), 1898—1910 og fra mars 1912
høiesteretsassessor. Statsraad og chef for justitsdepartementet i
ministeriet W. Konow 1 feb. 1910—15 feb. 1912.
Repræsenterede her høire. Foruden kontratrykte
forelæsninger over tingsrettens og strafferettens alm. del
samt en del afhandlinger i tidsskrifter og i dagspressen
har S. udgivet «Om egtefællers formuesforhold»
(doktorafhandling, 1892) og to hefter af et større verk, «Fore-
(Fot. af L. Forbech.)
Merman Carsten Johannes Scheel.
læsninger over norsk
tingsret» (1901 og 1905).
I en række vigtige love,
som blev givet eller
forberedt i hans
ministertid, har hans
medvirkning sat dybe spor, selv
hvor hans opfatning ikke
blev den seirende, som
f. eks. i den nyeste
vas-dragsret og i
lovgivningen om afhændelse af
fast eiendom.
Scheel, Signe(1860-),
n. malerinde, elev bl. a.
af Chr. Krohg, Carl
Gussow i Berlin og af Puvis
de Chavannes i Paris.
Hun maler portrætei og
større religiøse
kompositioner, som f. eks. «Se,
jeg er Herrens tjenerinde» (1896). Endvidere gade- og
gaardsinteriører, hvor hendes fine koloristiske evne med
dens forkjærlighed for en eiendommelig sølvgraa tone
kanske kommer bedst til sin ret.
Scheele, Carl Wilhelm (1742—86), berømt sv.
kemiker, levede i mange aar som farmaceut og døde
som apoteker i Köping ved Målaren. Trods sin beskedne
livsstilling formaaede han at gjøre vidtrækkende
opdagelser i kemien, hvad der skyldes hans intense interesse,
glimrende eksperimentelle evne, store skarpsind og
selvstændige opfatning. Dog formaaede han ikke at frigjøre
sig fra den gamle flogistonlære. S. fremstillede
sur-stoffet samtidig med Priestley, ligesom han fandt, at
luften bestaar af to bestanddele, hvoraf blot den ene
underholder forbrændingen og aandedrættet. Han
opdagede endvidere klor og erkjendte elementerne mangan
og barium, ligesom fosforets fremstilling af ben skyldes
S. Flussyre, molybdænsyre, wolframsyre, arsensyre og
blaasyre opdagede han, ligesom han fandt en række
vigtige organiske syrer, som oksalsyre, vinsyre, æblesyre,
citronsyre og gallussyre. Endvidere fremstillede han
glycerinet ved at forsæbe fedtarter med blyoksyd. Hans
overordentlig talrige og værdifulde iagttagelser og
opdagelser er samlet offentliggjort paa latin (Leipzig 1788)
og paa tysk (Berlin 1792), ligesom hans kemiske breve
af A. E. Nordenskiöld blev offentliggjort 1893.
Scheele, Frans Alexander von (1853—), sv. filosof
og pædagog, var længe knyttet til Upsala universitet som
docent og (fra 1903) som professor i filosofi. 1905 blev
han skoleinspektør i Sthm. Blandt S.s talrige skrifter
merkes hans udførlige fremstilling af den moderne
psykologis resultater: «Det manskliga själslifvet» (1894—96).
S. har været sterkt interesseret i moderne
folkeopdragelse («Om allmänbildning och själfstudier», 1905).
Scheele, Ludvig Nicolaus von (1796—1874), d.
statsmand. Var holstener af fødsel og blev cand. jur. i
Glückstadt 1821, 1827 amtmand. Var en fremragende
dygtig embedsmand og vandt som udpræget
anti-slesvig-holstener megen popularitet i Danmark. 1846 chef for
hertugdømmernes centralregjering paa Gottorp slot.
cel out — (f) diviser; partager;
(jord) parceller.
udstyr — (î) Aussteuer,
Ausstattung f — @ (brude ) trousseau ;
(især til reise) outfit, equipment;
(bogs osv.) get up, make-up - (g
(brude-) trousseau ; (reise-)
équipement m.
udstyre — (î) aussteuern,
-statten, -schmücken, — @ furnish —
® équiper (de); pourvoir, munir,
fournir, garnir; (begave) douer;
(pryde) orner, parer, décorer.
udstøde (skrig) - (g ausstossen
@ give, utter — ® pousser, jeter;
proférer. Se ogs. udelukke.
udsuge — ® aussaugen — @
suck out; (flg.) fleece; shear, (med
skatter) overtax — ® sucer; (flg.)
ogs. épuiser.
udsuger — ® Aussauger m —
(g fleecer, extortioner — (g
sangsue f.
udsvævelse(r) — (g
Ausschweifung f — (e) debauch(ery)
-(g excès m; débauche; vie (f)
dissolue, déréglée.
udsvævende — ®
ausschweifend ; (et u. menneske) Wüstling m
— © debauched, dissolute, licen-
tious — (g dissolu, déréglé,
débauché; libertin.
udsy - (g ausnähen — @
embroider — (g broder (de).
udsæd — ® Aussaat f — (ê)
seed (sown) — (g semailles f pl.
udsætte - ® aussetzen;
(opsætte) ogs. aufschieben ; (dadle) ogs.
ausstellen - © expose (to); (have
at u. paa) find fault with ; (musik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
