Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schelde ... - Ordbøgerne: U - udtryksfuld ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
Scheide—Scherbet
510
Scheide (fr. Escaut, oldtidens Scaldis), elv, udspringer
ved Le Gatelet i Nord-Frankrige, mellem St. Quentin og
Gambrai, optager Scarpe, løber forbi Cambrai,
Valenciennes, Gondé ind i Belgien, forbi Tournai, optager fra
venstre Lys ved Gent, fra høire Bender og Rupel, gaar
forbi Antwerpen og deler sig i Nederlandene i
Ooster-schelde og Westerschelde eller De Hont forbi Vlissingen
og munder i Nordsjøen, 430 km. lang, hvoraf 340 km.
farbar. Indtil 1863 opkrævede Nederlandene told ved
mundingen af S.
Scheler [selér], Jean Auguste U Ir i c (1819—90),
belg. romanist af tysk afstamning, professor i Brüssel,
prinselærer. Ham skyldes det etymologiske franske
leksikon, som endnu bruges, skjønt det i meget er forældet.
Desuden har han udgivet endel gammelfranske tekster
og leveret arbeider i historie.
Schelilf (fr. Ghelif, i oldtiden Ghylemath), fransk
Nordvest-Afrika, Algeries største elv, udspringer paa
nordskraaningen af Djebel Amur i Sahara-Atlas,
gjennem-strømmer n.ø. Schott-høisletten, gjennembryder i en bue
Tell-Atlas og munder efter et vestligt løb mellem dette
og kystfjeldene ud i Middelhavet n.ø. for Mostaganem.
Længde 650 km.
Schellak er en voksholdig harpiks dannet ved stik af
en skjoldlus paa grene af det indiske figentræ. Den
mørkfarvede, faste masse ophedes til 140° G. og øses i
tynde lag paa metalplader, hvor den stivner til tynde,
skarpkantede, rød- til brunfarvede plader. Er letopløselig
i spiritus og benyttes i denne form som snedkerpolitur.
Schelling, Friedrich Wilhelm Joseph von
(1775—1854), t. filosof, blev 15 aar gl. student, studerede
først teologi og mytologi, derefter filosofi, Spinoza, Kant
og Fichte, hvis videnskabslære han byggede videre paa.
Derefter dyrkede han naturvidenskab i Leipzig, hvor han
var hovmester for to adelsmænd. 1797 udkom hans
første verk om naturfilosofi, og 1798 blev han professor
i Jena til 1803. Hans navn er knyttet til den
naturfilosofi, som han udviklede i en hel række verker fra
denne periode. Det er modsætningen mellem natur og
aand, han vil forsone ved at pege paa en trinstige, der
fører fra det ubevidste stof til det høieste bevidsthedsliv.
Denne naturfilosofi fik stor betydning for den romantiske
kunstopfatning, i dansk-norsk litteratur gjennem H.
Steffens og dennes indflydelse paa Oehlenschlager o. fl.
Senere gik S. andre veie og fremsatte en ny lære, den
saakaldte positive filosofi, en teologisk religionsfilosofi
(1841). Han var da blevet professor i Berlin efter først
at have virket ved forskjellige andre universiteter. Flere
af hans skrifter blev først trykt efter hans død i den af
hans sønner besørgede udgave af hans samlede verker.
Scheltopüsik (pseudopus apus), firben, tilhørende
familien zoiiuridæ af de korttungede firbens underorden.
Mangler forlemmer. Baglemmerne er rudimentære, bare
synlige som korte toppe paa begge sider af gattet. Bliver
meterlange. Lever i det sydøstlige Europa, Lilleasien
og Nord-Afrika.
Schema, se Skema.
Schemacha, by i Kaukasien, prov. Baku, 680 m. o.h.,
ved elven Pisargat; 20 008 indb. (1897). Byen ødelagdes
1859, 1872 og 13 feb. 1902 af frygtelige jordskjælv. I
14 aarh. drev den silkehandel med Venedig og Genua.
udtryksfuld-uduelig
Schemnitz (madjarisk Selmecz-és Bélabânya), Ungarns
ældste bergverksby i komitatet Hont, i det ungarske
Erzgebirge; 16400 indb. Til S. hører fem forstæder og
i n.ø. bergstaden Dilln (Bélabânya). Betydelig udvinding
af guld (aarlig 120 kg.), sølv (over 6000 kg.), kobber, bly.
Tobak- og skofabriker, fabrikation af pibehoveder af 1er,
trævarer, kniplinger.
Schencke, Johann Friedrich Wilhelm (1869—),
n. religionshistoriker og orientalist (semitiske sprog,
fornemmelig arabisk, samt ægyptisk). Student 1887, cand.
theol. 1894, stipendiat i religionshistorie 1901, dr. philos.
1904 med en afhandling (i kontratryk) om «Amon Be. En
studie over forholdet mellem enhed og mangfoldighed under
udviklingen af det ægyptiske gudsbegreb». Desuden har
han udgivet endel afhandlinger î sammenlignende
religionshistorie, hvoriblandt «Ægypten-Israel-Babylonien»,
«Salomos oder», «De jødisk-aramæiske papyri fra Elefantine»,
«Die Hokma (Sophia) in der jüdischen
Hypostasenspekulation. Ein Beitrag zur Geschichte der religiösen
Ideen im Zeitalter des Hellenismus», og i mere populær
form en fængslende og klar redegjørelse for den
religionshistoriske arkæologis nyeste resultater i «Hvad jorden
gjemte» (Kra. 1911) samt talrige opsæt i dagspressen.
Schenectady [skenékt9di], by i de Forenede stater,
staten New York, ved Mohawk Biver og paa begge sider
af Eriekanalen; 72826 indb. (1910). Byen har høiskole
og driver tilvirkning af strikkevarer, landbrugsredskaber
og lokomotiver og har verksteder for General electric
company.
Schenkel (t., «laar») betegner i ryttersproget rytterens
ben fra lysken til hælen. Laaret kaldes over-s., leggen
under-s. eller alm. blot s.
Schenkendorf, Max Gottlob Ferdinand (1783
—1817), t. digter. Deltog som frivillig i felttoget mod
Napoleon 1813 og staar ved siden af Arndt og Körner
som en af «frihedskrigen»s sangere. Han er romantikeren
mellem dem. Medens kampen for de to nævnte digtere
kun gjælder befrielse fra «tyrannen». S. derimod drømmer
om, at den skal indvarsle det tyske keiserdømmes
gjen-opstandelse i middelalderlig herlighed. Hans fædrelandske
lyrik bærer helt igjennem præg af hans fromme,
mystiskreligiøse sind. 1815 udgav han «Gedichte». 1837 udkom
«Sämtliche Gedichte».
Scheöl, sheol (hebr.; græ. Hades; lat. Infernus), et
ord af ukjendt etymologi, der hos israeliterne tjente som
betegnelse for dødsriget. S., som væsentlig svarer til det
dødsrige, man finder hos andre antike folk, som ægyptere,
babyloniere, grækere, er beliggende nede i jorden (f. eks.
Es. 7,11) og er derfor mørkt og dystert (Job 10, 21 flg.).
Dernede mødes efter døden alle : onde og gode, rige og fattige,
gamle og unge (Ezek. 32; Es. 14; Job 3, 13 ff.; 30, 23).
De fører der en slags skyggetilværelse, uden glæde og
uden at tage del i det, som paa jorden laa dem paa
hjerte (Ps. 88, 11; Job 14, 21; Præd. 9, 5); i det høieste
er de istand til at føle en vis skadefryd (Es. 14, 9 flg.).
Paa samme maade som hos babylonierne betegnes S. som
det sted, hvorfra man ikke vender tilbage (2 Sam. 12,
23; Job 7, 9 flg.), man udfries ikke derfra, det er
menneskets «evige bolig» (Præd. 12, 5). (Jfr. Eskatologi.)
Scherbet (arab., «drik»), i Orienten betegnelse for
kjølende drikke, limonade (jfr. ital. sorbetto).
purpose, in set terms — ® exprès.
udtryksfuld — (t)
ausdrucksvoll — (e) expressive, suggestive,
meaning — (D expressif; parlant.
udtryksmaade — (Î)
Ausdrucksweise f — © mode of
expression — (î) manière de
s’exprimer, facon (f) de parler,
udtræde se træde (ud),
udtrædelse — (î) Austritt m
— © retirement, withdrawal — (f)
retraite f.
udtværet — (t) in die Länge
gezogen — @ prolix, tedious —
® prolixe, diffus.
udtænke — ® ersinnen,
-denken ~ @ invent, devise, think out
— (D imaginer, inventer,
udtæret - ® abgezehrt, -ge-
härmt — @ emaciated - ® maigre,
décharné.
udtømme (fig.) — ® erschöpfen
- @ exhaust - ® épuiser,
udtømmelse (afføring) — ®
Ausleerung f - © evacuation —
® évacuation f.
udtømmende — ©erschöpfend
- © exhaustive, full — ®
approfondi.
udtørre - austrocknen,
entwässern, trecken legen; (u.s) trocken
werden, vertrocknen, versiegen —
@ dry up, exsiccate; (om sump)
drain - (f) dessécher; (tørlægge)
mettre à sec, tarir; (us) se
dessécher.
uduelig — ® untauglich, -fähig
- @ incapable, unable, unqualified
- (?) incapable, inhabile, inepte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
