Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheel ... - Ordbøgerne: U - udstyr ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
507
udsættelse-udtrykkelig
Efter oprøret 1848 spillede han fremdeles en
fremtrædende rolle paa dansk side. 1854 indtraadte han som
udenrigsminister og minister for Holsten i ministeriet
P. G. Bang. Samtidig som han stødte holstenerne og
de tyske magter fra sig, bragte hans antiskandinavisme
ham i strid baade med Danmarks nationalliberale parti
og med den svensk-norske udenrigsminister i Sthm.,
hvorfor han sammen med det øvrige ministerium maatte
træde tilbage 1857. 1861—63 var han overpræsident i
Altona, hvorfra han blev forjaget af de tyske
forbunds-kommissærer. Resten af sit liv levede han i Kbh.
Scheele’s grønt er en giftig grøn farve, der bestaar
af arsensyrligt kobber.
Scheeli’t (tungsten), et tetragonalt krystalliserende
mineral, som i kemisk henseende er
kalcium-wolframnat (GaWO^). S. er farveløs eller har en lys farve og
er tung. Mineralet findes hyppig sammen med tinsten
og forekommer paa flere steder bl. a. i Erzgebirge, i
Piémont samt i Sverige og Finland. I Connecticut brydes
den og anvendes til fremstilling af v^olframsyre.
Scheel-Plessen, se PI ess en.
Scheerer, Karl Johann August The o dor (1813
—75), t. metallurg og mineralog. Blev 1833 ansat som
hyttemester ved Modum blaafarveverk og 1841 lektor
ved Kra. universitet. I 1848 blev han professor ved
bergakademiet i Freiberg. S. har foretaget en række
udmerkede studier over kemiske, metallurgiske,
mineralogiske og geologiske emner, hvis resultater han
offentliggjorde i forskjellige norske og tyske tidsskrifter.
Scheffel, Joseph Victor vo n (1826—86), t. digter.
Virkede først som jurist og drev ved siden af historiske
og sprogvidenskabelige studier, men drog allerede 1852
til Italien for at blive maler. Her kom han dog snart
paa det rene med, at det var digter han var, og vinteren
1853 skrev han under et ophold paa Capri den episke
digtning «Der Trompeter von Säckingen» (udk. 1854).
1855 fuldendte han «Ekkehard», en historisk roman fra
10 aarh. (udk. 1857). Begge bøger gjorde overordentlig
lykke; ved sit lyse humør og sin dybe kjærlighed til
det tyske folk og dets fortid var S. med ét slag blevet
en af Tysklands folkekjæreste og mest læste forfattere.
Stor yndest vandt ogsaa hans studenterdigte «Gaudeamus»
(1867). Nogle lyriske og episke verker fra hans senere
aar holdt ikke paa langt nær maal med hans
ungdoms-digtning. Derimod viste en efterladt samling digte «Aus
Heimat und Fremde» (1891) delvis hans talent fra nye
sider, idet han her aabenbarer sig som en sjælfuld, dybt
personlig lyriker. S. blev 1876 optaget i adelsstanden,
og 1890 reistes der en statue af ham i Heidelberg.
Scheffer. 1. Karl Fredrik S. (1715—86), sv.
statsmand. Fik som ivrig hat og ven af Frankrige sæde paa
rigsdagen 1738, 1743—51 svensk minister i Paris, 1751
rigsraad, 1756 blev han mod kongens ønske indsat som
guvernør for kronprinsen, 1761 mistede han
rigsraads-værdigheden, men gjenvandt den s. a. og nærmede sig
nu mere og mere hoffet, 1765 udtraadte S. af rigsraadet,
ledsagede 1770—71 kronprinsen til udlandet og støttede
denne 1772. S., der var en varm ven af videnskaben,
optoges 1786 i det svenske akademi. — 2. Ulrik S.
(1716—99), SV. statsmand, foreg.s broder. Efter en
aar-række at have tjent i den franske hær, vendte han hjem.
Scheele’s grønt—Scheitlie
508
blev oberstløitnant og deltog i rigsdagen 1751—52 som
erklæret hat, 1752 minister i Paris, 1755—56 optraadte
han som hoffets fiende, men blev efter sin hjemkomst
fra Paris 1764 efterhaanden tilhænger af en sterkere
kongemagt. 1769 traadte han i forbindelse med
kronprinsen og fik s. a. sæde i rigsraadet, 1772 ophøiedes
han til greve og fik udenrigspolitiken betroet, et hverv
han varetog med megen kløgt og forsigtighed. 1780 deltog
han i dannelsen af den væbnede neutralitet. Nedlagde
1783 sine embeder.
Scheffer [sæfær], A ry (1795—1858), fr. maler, f. i
Holland, elev af faderen Joh. Baptist S. og af P. Guerin,
noget paavirket af Rembrandt. S., der var meget skattet
af sin samtid, begynder med at male sentimentale
genrebilleder, senere inspireres han væsentlig af digterverker,
specielt af «Faust». Hans arbeider viser digterisk fantasi,
men er teknisk lidet fremragende. Saaledes «Faust i
sit studerkammer», «Francesca da Rimini og Paolo»
(1834) og «Margrete ved brønden» (1858). I sine senere
aar malte han mest religiøse billeder som «Kristus
Con-solator» (1837) o. a. Han har ogsaa malet enkelte
historiemalerier for Versailles og portræter, samt har
raderet og litograferet enkelte blade.
Scheffler, Johann, se Angelus Silesius.
Scheibe, Johann A d o 1 p h (1708—66), t. musiker og
musikforfatter. Opholdt sig længe i Kbh., hvor han var
kapelmester 1740—48. Han virkede for en ny smag i
musiken og har efterladt sig mere end 400
kompositioner. Kunstneriske sympatier forenede ham med
Holberg, hvis «Peder Paars» han oversatte.
Oversættelsen er slet, derimod har den indledende biografi værd
som et af de faa samtidige bidrag til Holbergs
levnets-beskrivelse.
Scheibler, August Hermann (1854—), n.
bogtrykker, uddannet som typograf i sit fødeland Tyskland,
siden 1878 fast bosat i Kra., hvor han 1899 blev
disponent for trykkeriet W. C. Fabritius & sønner. S. har
udgivet flere fagskrifter: «Haandbog for typografer» (1890),
«Lære- og mønsterbog for typografer» (1896), «Om
udstyret af illustrerede kataloger» (1903),
«Bogtrykkerkunstens og avisernes historie» (1910) o. fl.
Scheidegg (Scheideck), Schweiz, to pas i Berner
Oberland, detene. Store S., 1961 m. høit, fra Grindelwald
n.ø. over Rosenlaui bad til Meiringen i Haslidalen, det
andet. Lille S., 2066 m. høit, fra Grindelwald s.v. over
Wengernalp til Lauterbrunnen. Over Lille S. fører en
tandhjulsbane (fra 1893), fra hvilken i passet udgrener
sig Jungfraubanen.
Scheik, se Sheik.
Scheiner, Julius (1858—), t. astronom, 1881
assistent ved observatoriet i Bonn, 1887 assistent og 1894
observator ved det astrofysiske observatorium i Potsdam,
1895 professor i astrofysik i Berlin. Hans undersøgelser
over stjernen Algols lysskifte og hans verker over
spektralanalysens og fotometriens anvendelse i astronomien er
meget værdifulde.
Scheitlie, Nikolai (1753—1824), n. bergmand,
eids-voldsmand, 1780—1802 kgl. magasinforvalter i Drammen,
senere kommis;sionær for Kongsberg verk og
Blaafarve-verket, medlem af rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814
og af stortinget 1818, hvor han sad i seks komitéer.
transcribe, adapt, arrange; (u. sig
for at) run the risk of — ®
exposer (à); (opsætte) suspendre,
ajourner, remettre ; (u. sig for) encourir,
risquer; (mus.) arranger; (have at
u. paa) trouver à redire à.
udsættelse — ® Aussetzen,
-stellen n; (om tiden) Aussetzung,
Vertagung f; Aufschub m — ©
exposure; (om tiden) delay, postpone-
ment - ® exposition f; (om tiden)
ajournement m, (jur.)prorogation f.
udsøgt — ® auserlesen, gevi’ählt
- (e) choice, select, exquisite,
picked — ® exquis, recherché, de
choix, d’élite.
udtale — ® aussprechen; (u,
sig (om)) ogs, sich auslassen — @
pronounce; express (a wish);
declare (that) — (D prononcer;
(udsige) dire, exprimer; proférer;
déclarer.
udtale — (t) i^ussprache f —
(g pronunciation - ®
prononciation f; (fremmed(agtig)) accent m.
udtalelse se ytring,
udtjene (sin vernepligt) — ®
ab-, ausdienen — (e) serve one’s
time — (D faire son temps de;
faire ses jours.
udtog se uddrag,
udtryk - ® Ausdruck m
-(e) expression; phrase; (ansigts)
ogs. look(s) — (?) expression f; (ord)
terme m ; (talemaade) locution ;
(ansigts ) mine f.
udtrykke — ® ausdrücken —
(e) express; tell of - ® exprimer.
udtrykkelig - ®
ausdrücklich, bestimmt — (e) distinctly, oiî
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
