Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiller-stiftelsen ... - Ordbøgerne: U - uendelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
519
uf—uforbederlig
optegnelser til Karl Johans historie af dennes papirer
m. m. Paa grundlag af hans samlinger paabegyndte
hans brodersøn, K. V. Bergman, udarbeidelsen af
«Minnen ur Sveriges nyare historia», som efter Bergmans
død blev fortsat af Bogberg, Hellstenius, Alin og Boëthius.
lait er udgivet 12 bind (1852—83), omfattende tiden 1771
—1828 samt 3 bind tillæg (1881—83).
Schinkel, Karl Friedrich (1781—1841), t. arkitekt,
1815 preuss. Geheime-Oberbaurath og opførte som saadan
en række storartede bygverker, der hvilede paa motiver
fra den græske bygningskunst, som han med stor
dygtighed omsatte efter moderne fordringer. Af disse kan
nævnes hovedvagten, skuespilhuset og det gamle museum
i Berlin samt Bauakademiet, Nikolaikirken i Potsdam,
opført i teglsten. Han fandt talrige efterlignere, bl. a. er
universitetets bygninger i Kra. opført helt i hans aand
og efter tegninger, der blev ham forelagt til revision. S.
har ogsaa komponeret en række storstilede idealudkast,
der aldrig er kommet til udførelse.
Schino’psis, planteslegt af familien apocynaceæ, hvortil
nogle S3^damer. trær, hvis ved giver garvemidlet quebracho.
Schipka-passet, Balkanpas i Bulgarien, nord for
landsbyen Schipka, mellem Jantradalen og Tundsjadalen, 1333
m. Bussiske seire 1877—78: russernes general Gurko
gik over 19 juli 1877 og hævdede stillingen 21—27 aug.
mod Suleiman pasha. 9 jan. 1878 blev den tyrkiske hær
(32 000 mand) taget tilfange.
Schiras, by i det sydlige Persien, prov. Far, 1580 m.
o. h.; 30—50 000 indb., ligger ved den vigtige
karavane-vei Teheran—Buschir, har forfaldne moskéer, basarer og
smudsige gader. I omegnen findes ruiner af Persepolis
og Pasargadæ, og her avles en bekjendt vin, desuden
udføres opium, tepper, huder, mandler og rosenvand.
— S. var i 7 aarh. kalifernes hofleir og blomstrede især
under Djingis-kan og hans efterfølger som midtpunktet
for kunst og videnskab, men tabte under Timur Lenk
al betydning. I 1824 led byen stor skade ved jordskjælv,
og 21—22 april 1853 omkom henved 10 000 mennesker
ved et voldsomt jordskjælv.
Schirmer, Adolf (1850—), n. arkitekt, søn af H. E. S.
Uddannet ved Bauakademiet i Berlin og École des beaux
arts i Paris. Praktiserede i 1874—86 i Kra. og
Trond-hjem og har i denne tid opført sparebanken og
privatbanken i Trondhjem, Kra.-udstillingens bygninger i 1883,
Kunstmuseets midtbygning i Kra., Ullevaals sygehus,
afdeling I og toldboden i Kra. Blev i 1887 ansat som
statens bygningsinspektør for statens bygninger i og ved
Kra. samt statens konsulent i byggesager. S. deltog
meget i det tekniske foreningsliv og har fungeret som
formand i den Norske ingeniør og arkitektforening. Har
i flere aar været medlem af Kra. kommunestyre.
Schirmer, Heinrich Ernst (1814—87), n. arkitekt,
men tysk af fødsel og uddannelse. I Dresden stiftede
han bekjendtskab med maleren prof. Dahl og besluttede
efter dennes paavirkning at reise til Norge, hvor han
straks under Linstows ledelse blev beskjæftiget ved
ind-redningen og den indre udsmykning af slottet i Kra.
Senere blev han sterkt interesseret af domkirken i
Trondhjem, som dengang henlaa i ruiner og forholdsvis
upaa-agtet. Her foretog han indgaaende undersøgelser og
fremkom med forslag til en restaurering. Sammen med
Schinkel-Schirmer
520
Heinrich Ernst Schirmer
historikeren P. A. Munch udgav han et stort illustreret
verk om kirken og leverede hertil tegningerne. Fra 1869
—71 ledede han disse restaureringsarbeider og fik bl. a.
færdig skrudhuset (kapitelshuset) og det saakaldte
Angelske kapel. Han flyttede
derefter til Kra. og
opførte her forskjellige store
bygverker for private og
for staten. Blandt disse
kan nævnes Gaustad asyl,
Bodsfængslet, de militære
bygninger paa Akershus,
St. Olavs kirke og af
private Greditbanken,
bygningerne paa Frognes m.
fl. SammenmedV.Hanno
byggede han
Bigshospi-talet og har desuden
opført en hel del asyler og
andre bygverker rundt
om i landet. Hans
bygverker udmerker sig ved
gode planer og en enkel,
virkningsfuld arkitektur.
Han var en af de første,
der begyndte at anvende
upudset teglsten til façaderne og øvede saaledes en gavnlig
indflydelse ligeoverfor den ordinære pudsarkitektur, som
mere og mere holdt paa at brede sig over hele landet.
Schirmer, Herman Major (1845—), n. arkitekt,
søn af ovenn. H. E. S. Uddannet ved akademiet i
Dresden. S. har bl. a. opført Hotel Boyal (nu
jernbanekontorerne) i Kra., Hamar kirke og Kreditbanken i Bergen.
Hans virksomhed har senere nærmest knyttet sig til
lærergjerningen, idet han har været overlærer ved
Kunst-og haandverksskolen i Kra. siden 1872. Hans
undervisning har havt stor betydning for en række af de
yngre norske arkitekter. Ogsaa i Foreningen til norske
fortidsmindesmerkers bevaring har han nedlagt et
betydningsfuldt arbeide. Han stod her mange aar som
formand og har i foreningens aarbog offentliggjort en lang
række afhandlinger og undersøgelser. Ogsaa andetsteds
har han deltaget med stor interesse i diskussionen om
vore gamle historiske mindesmerker og bl. a. udgivet
«Kristkirken i Nidaros» (1885) og «Femti bygninger fra
middelalderen» (1887). Han har ogsaa i dagspressen med
iver deltaget i diskussionen om arkitektoniske og
kunsthistoriske emner. I det tekniske foreningsliv har S. spillet
en fremtrædende rolle og bl. a. interesseret sig meget for
den nu opløste Yngre arkitektforening.
Schirmer, JohannWilhelm (1807—63), t. maler,
elev af Dûsseldorferakademiet under Schadow. Malte
en tid under Lessings paavirkning romantiske landskaber,
men gik senere over til det klassisk-stiliserede landskab
i Bottmanns smag og viser her ikke ringe dygtighed.
Han anvender ofte bibelsk stafl’age som i de 12 billeder
af Abrahams historie (1859—62, Berlins nationalgalleri).
Kunstmuseet i Kra. eier en række akvareller, tegninger
og raderinger af ham. S., der 1839 blev professor i
Düsseldorf og 1854 direktør for akademiet i Karlsruhe,
har havt stor betydning som lærer.
uf - ® uf! - © fy! oh! - (f)
aïe! ahi!
ufarbar — (t) unwegsam,
(tilsjøs) un(be)schiffbar — (e)
impassable; (flod) unnavigable ~ (f)
impracticable; (tilsjøs) innavigable.
ufarbarhed - ®
Unwegsamkeit, Un(be)schiffbarkeit f — @
im-passableness - (f) état (m)
impracticable, mauvais; innavigabilité f.
ufarlig - (t) gefahrlos,
ungefährlich — (e) undangerous —
© non dangereux, sans danger.
ufattelig — (t) unfassbar,
un-fasslich - © inconceivable,
incomprehensible — (f) inconcevable,
incompréhensible.
ufeilbar — ® unfehlbar
-© infallible, unfailing - (f)
infaillible.
ufeilbarhed - (t)
Unfehlbarkeit f - © infallibleness — ®
infaillibilité f.
ufeilbarlig — ®
unausbleiblich — © infallibly - ® sans
aucun doute.
Ufer ® n, bred, strand(bred).
Uferschwalbe ® f, dige ,
strandsvale.
uforanderlig — ® unver-,
unabänderlich, unwandelbar - ©
unchangeable, immutable,
unalterable, invariable — ® invariable,
inaltérable; constant; fixe.
uforandret — ® unverändert
- © unchanged, unaltered - ®
non changé, qui n’a pas changé;
inaltéré; tel quel.
uforbederlig — ®
unverbesserlich – © incorrigible, invete-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
