Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schirwa ... - Ordbøgerne: U - uforbeholden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
521
Schîrwa—Schjelderup
522
uforbeholden—uforenelighed
Schirwa, Øst-Afrika, sjø i den sydøstlige del af britisk
Nyasaland Protectorate paa grænsen af portugisisk
Øst-Afrika, 550 m. o. h. Har af og til afløb mod nord til
Rovumas bielv Lujenda, men er for det meste uden afløb
og har derfor brakt vand. Svandt som følge af sterk
tørke 1903 ind til en dam, men er nu atter i fremgang.
Opdaget af Livingstone 1859.
Schive, Claudius Jakob (1792—1878), n.
numismatiker, hvis store arbeide «Norges mynter i
middelalderen», udgivet 1865, er hovedverket i norsk
numismatik. S. var oprindelig militær, deltog som løitnant i
træfningen ved Matrand, gik over til ingeniørvaabenet,
og indlagde sig som direktør for kanal-, havne- og
fyrvæsenet 1833—40 fortjenester af fyrvæsenets udvikling.
1840—75 var han toldinspektør i Stavanger.
Schizofy’ter, se Bakterier og Lavere alger.
Schlzomycëter, spaltesoppe, se Bakterier og Sop.
Schiødte, Jørgen Matthias Christian (1815—84),
d. zoolog. Lagde sig specielt efter studiet af Danmarks
insektverden. 1842 ansat ved det Kgl. naturhistoriske
museums insektsamling og fik overdraget at holde
forelæsninger ved universitetet. 1854 professor, 1863 docent
i zoologi ved Landbohøiskolen og inspektør ved Zoologisk
museum. Udgav 1841 et større verk om danske løbebiller
og vandkalve med 25 fortrinlige af ham selv stukne
kobberplancher, «Zoologia Danica», hefte 1—3, og redigerede
1862—84 tredje række af «Naturhistorisk tidsskrift». Ved
disse og andre arbeider, næsten alle vedrørende
insekterne og krebsdyrene, vandt S. europæisk ry.
Schiøtz, Hjalmar August (1850—), n. oftalmolog,
studerede i Wien og var 1880—81 i et aar assistent hos
den bekjendte øienlæge Javal i Paris, 1883 dr. med.
(«Om nogle optiske egenskaber ved cor/îea»), professor
i øiensygdomme i Kra. 1901. Udstrakte undersøgelser
paa øiensygdommenes omraade; bl. a. er det øienspeil,
han har konstrueret sammen med Javal, ligesom S.s
selvregistrerende perimeter og hans ligeledes sterkt benyttede
tonometer (apparat til at maale det intraokulære tryk
f. eks. ved glaukom, saakaldt grøn stær) har gjort hans
navn meget bekjendt blandt samtidens øienlæger.
Foruden afhandlingen om øienspeilet (af Javal og S.) og
enkelte lærebøger har S. off’entliggjort en række
afhandlinger om refraktionsanomalier, astigmatisme,
muskelforhold i øiet, skelen etc.
Schiøtz, Johannes (1835—97), n. forstmester. Tog i
1859 juridisk embedseksamen og studerede derefter
forstvidenskab ved akademierne i Aschaffenburg og Tharandt.
Blev ved sin tilbagekomst i 1861 ansat som forstassistent
i Søndre Trondhjems amt. I 1873 konstitueret som
skog-inspektør ved Røros kobberverk. I 1877 udnævnt til
forstmester i Romsdals og Søndre Trondhjems distrikt.
Ved skogvæsenets omorganisation i 1896 blev han ansat
som skogforvalter i Søndre Trondhjems
forvaltningsom-raade, hvilken stilling han indehavde til sin død. S.
indlagde sig stor fortjeneste af plantningsvæsenet. Han maa
i denne henseende regnes som en af banebryderne i vort
land. De vidtstrakte og særdeles vellykkede
beplantninger i Trondhjems bymark skyldes saaledes væsentlig
hans initiativ og arbeide.
Schiøtz, Oscar Emil (1846—), n. fysiker og geolog,
realkandidat 1871, reiste 1872 til udlandet og studerede
(Fot. af L. Forbech.)
Oscar Emil Schiøtz.
fysik i Göttingen, Heidelberg og Berlin, fra 1875 professor
i fysik ved universitetet i Kra. 1876 blev han medlem
af den europæiske gradmaaling og har som saadan
fra 1891 overtaget undersøgelsen af tyngdekraften i landet.
Saa godt som hver sommer har han foretaget
pendelobservationer i de forskjelligste dele af Norge, saa der
nu foreligger en meget fuldstændig beskrivelse af
tyngdekraftens størrelse over
hele landet. 1877—80
arbeidede S. sammen med
G. A. Bjerknes og
konstruerede apparaterne for
dennes hydrodynamiske
forsøg. Videre har S.
udgivet afhandlinger om
havstrømme, om
osmotisk tryk, refleksion af
longitudinelle bølger,
luftelektricitet o. s.v. og
har skrevet en lærebog i
fysik (4 opl. 1896). Som
geolog har han
navnlig undersøgt
sparagmit-kvartsfjeldet i det østlige
Norge. 1884—93 var S.
medlem af
undervisnings-inspektionen, fra 1897
formand i
elektricitets-kommissionen, fra 1898
medlem af patentkommissionen (fra 1911 styret for det
industrielle retsvern), 1894—98 formand i det akademiske
kollegium.
Schjelderup, Gerhard Rosenkrone (1859—), n.
komponist, født i Kristiansand, studerede en tid
filologi, men begyndte allerede i barneaarene flittig at sysle
med musik, blev elev af cellisten Franchomme i Pari»
og har ogsaa optraadt som cellist paa koncerter, men
har i de senere aar omtrent helt virket som komponist
og forfatter efter at have afsluttet sine studier hos Savard,
Massenet o. a. Han er siden 1896 bosat i Dresden. Hans
første verk var «En søndagsmorgen», som opførtes af
H. Levi i München 1893, siden fulgte musikdramaet
«Bruderovet» (Prag 1900), « Offerilden» til tekst af
Gjellerup (Dresden 1903), og «Foraarsnat» (Dresden 1908),
desuden «Østenfor sol og vestenfor maane>, «Et folk i nød»,
«Julespib, et dramatisk eventyr «Sampo», danseeventyret
«Wunderhorn», orkesterstykkerne «Sommernat paa
fjorden», julesuite, musik til Borngräbers «Over Attilas grav»,
«Brand», en symfoni, en kvartet, sange m. v. Desuden
har han skrevet biografier over Grieg paa norsk og,
sammen med Walter Niemann, paa tysk, samt en
Wagnerbiografi og talrige opsæt, særlig i «Morgenbladet». Han
har selv skrevet teksterne til sine verker undtagen
«Offerilden ». S., der har stipendium af den norske stat, ledede
en stor symfonikoncert med egne verker i Nationalteatret
i Kra. 1911.
Schjelderup, Jens Pedersen (ca. 1510—82), n.
biskop; studerede i Kbh., hvor han sluttede sig til Nils
Hemmingsens kreds, besøgte senere fremmede
universiteter og blev ca. 1550 professor i naturvidenskaberne ved
Kbh.s universitet. Efter at have taget den medicinske
rate, confirmed — (f) incoirigible.
uforbeholden se ligefrem, op
rigtig.
uforberedt — ® unvorbereitet
— © unprepared; off-hand - ®
non préparé; improvisé; sans
pré-paration(s).
ufordelagtig — (t)
unvorteilhaft — (e) disadvantageous,
un-profitable; (ydre) unprepossessing —
® désavantageux (pour),
défavorable (à).
ufordragelig — ®
unerträglich ; zanksüchtig — (g) intolerable ;
intolerant - (f) insupportable,
intolérable ; intolérant.
ufordragelighed - ®
Unverträglichkeit f - (ê) intolerance
— ® intolérance f.
ufordærvet — ® unverdorben.
-vei’derbt — @ uncorrupted,
unspoiled, innocent — ® non gâté,
non corrompu; pur, innocent.
ufordærvethed — (g
Unver-dorbenheit f — (g) incorruptness,
innocence — (f) pureté,
innocence f.
ufordøielig — ® unverdaulich
- @ indigestible — (?) indigeste,
ufordøielighed - (t) Unver-
daulichkeit f - (e) indigestibility
-® caractère (m) indigeste.
ufordøiet — ® unverdaut —
@ undigested; (mest fig.) crude —
® non (mal) digéré; cru.
uforenelig — ® unvereinbar —
(e) incompatible, irreconcilable,
inconsistent — ® incompatible,
inconciliable.
uforenelighed — ® Unverein-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
