- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
523-524

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schirwa ... - Ordbøgerne: U - uforbeholden ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

uforfalsket—uformelig

523

Schjelderup—Schjøtt

524

doktorgrad i Rostock 1556 blev han det følgende aar
udnævnt til biskop i Bergen. Han fyldte denne stilling
med fremragende dygtighed og nød i sin samtid stor
anseelse. 1570—71 havde S. en strid med byraadet i
Bergen i anledning af, at han havde fjernet forskjellige
helgenbilleder fra høialteret i domkirken. Et litterært
minde om denne strid er hans skrift: «En kristelig
undervisning af den hellige skrift om hvad en kristen
skal holde om billeder og støtter udi kirkerne» (1571;
optrykt ved F. B. Wallem 1905). S. er stamfader til den
norske familie, som bærer hans navn.

Schjelderup, Kristian Vilhelm Koren (1853—),
n. biskop, blev teologisk kandidat 1875, kaldskapellan i
Kristiansand 1880, sogneprest i Dybvaag 1890, sogneprest
til Oddernes 1903. S., som har indehavt forskjellige
tillidshverv, blev 1908 biskop i Kristiansands stift.

Schjelderup, Wilhelm Melchior (1857—), n.jurist
og lokalhistoriker. Student 1876, cand. jur. 1882, siden
1892 overretssagfører i Bergen; dyrker historiske,
topografiske og personalhistoriske studier. S. gav 1894 stødet
til stiftelsen af Bergens historiske forening og
foranledigede oprettelsen af den lokalhistoriske afdeling ved
Bergens museum. Har udgivet bl. a. «Bergens
assurance-forening 1850—1900» (1900), «Bergens offentlige
søndagsskole 1802—1902» (1902) og «Selskabet for de norske
fiskeriers fremme 1879—1904» (1905).

Schjoldager, Dorothea Margrethe (1853—), n.
folkeskolelærerinde og forkjæmperinde for kvindens
rettigheder. Folkeskolelærerinde siden 1875, medlem af Kra.
folkeskole-raad siden 1890 og af Kra. vergeraad siden
1900, af justitsdepartementet beskikket medlem af
til–synsraadet ved det kvindelige landsfængsel siden 1905,
medlem af den kgl. kirkekommission 1908—11 og sidder
desuden i en hel række kvindelige tillidshverv, er bl. a.
medlem af Norske kvinders nationalraad siden 1903. Ved
siden af alle disse hverv har S. virket meget for at verne
om barn og forkomne.

Schjødt, Annæus Johannes (1857—), n. jurist.
Student 1875, cand. jur. 1880, siden 1885
høiesterets-advokat i Kra. Han var offentlig beskikket forsvarer ved
lagmandsretten 1890—99 og har senere været aktor og
forsvarer for høiesteret, siden 1891 tillige sagfører for statens
jernbaneanlæg. S. tog en lang aarrække særdeles aktivt del
i det politiske liv paa venstres side; foruden at være en
længe benyttet kommunemand, var han en af Kra.s
repræsentanter paa stortinget 1895—1900, i det sidste aar
ogsaa odelstingspræsident. Var i nogle aar formand for
Kra. venstres organisation. S. var medlem af den
militære kommandokommission 1897, af
arbeiderkommis-sionen 1900—02 og af den skandinaviske
civillovkommis-sion 1902 — 04 og 1910. Siden 1899 gift med
forfatterinden Edle Hartmann S. (s. d.).

Schjødt, Edle Hartmann (1862—), n. forfatterinde.
Skrev fra begyndelsen af 1890-aarene føljetoner i
«Verdens gang» og «Aftenposten» under signaturen «Sfinx» ;
et udvalg af disse blev samlet i to bind: «Vi og voreses»
(1899) og «Hjemme og gadelangs» (1900). Fra høsten
1901 leverede S. regelmæssige ugentlige causerier til
«Verdens gang», ledsaget i nogle aar af festlige
illustrationer fra Olaf Gulbransons haand. De bedste af
kronikerne udkom i bogform under titlerne: «Fif og

(Fot. af Rude & Hiltling.)
Edle Hartmann Schjødt

haivfif» (1902), < Blandet
selskab» (1903), «Fra
Vatland til Homansbyen»
(1905). S.s skarpe,
mali-ciøse rids og profiler af
hverdagsfigurer og
hverdagssituationer er noget
helt nyt i norsk litteratur.
De har tilknytninger til
Christian Krohgs
interviews af kjendte
Kra.-skikkelser og til Hilditchs

Trangviks-skildringer,
men har sin særlige
force i sprogets
uforlignelige sikkerhed og
egt-hed. S. kjender alle
arter af slang og jargon,
saadan som sligt former
sig i de forskjellige
rangklasser og lag af
hovedstadens befolkning, og hun gjengiver alt med en
forbløffende «fonografîsk» sanddruhed.

Schjølberg, Rasmus Martinus Blackstad (1860—),
n. jurist og bergverksfinansmand. Student 1878, cand.
jur. 1883, siden 1884 overretssagfører i Bodø, hvor han
har været en sterkt benyttet kommunemand, foruden at
han har staaet i spidsen for en række økonomiske og
finansielle foretagender. Var 1893 bl. a. en af stifterne og
senere direktionsmedlem i Nordlands privatbank. Har
navnlig arbeidet for at udvikle bergverksindustrien i
Nord-Norge. Er medlem af bestyrelserne for Sulitelma,
Syd-Varanger, Røstvangen og Salangen bergverker og har
ogsaa forøvrigt store bergverksinteresser nordpaa.

Schjøll, Oscar Carl Mauritz (1845—), n. aktuar.
Student 1865, cand. real. 1872, adjunkt 1873, aktuar i
«Idun» 1879. 1895 administrerende direktør for
Rigsfor-sikringsanstalten, siden 1904 administrerende direktør for
den Norske enkekasse og Pensionskassen for statens
tjenestemænd; siden 1900 har han desuden været
medlem af tilsynskommissionen for landets private
forsørgelses- og understøtteisesselskaber.

Schjørring, Helene Johanne Caroline, f. Krohn
(1836—1910), d. forfatterinde. Udgav 1875 sin første
større fortælling «Havets datter»; den gjorde megen lykke
og blev fulgt af en talrig række andre fortællinger, som
skaffede hende et stort og trofast publikum; deres bedste
egenskaber er jevnhed, elskværdighed og medfølelse.

Schjøtt, Peter O Ir o g (1833—), født i Dybvaag i
Nedenes. Student 1852, cand. philol. 1859, lektor i græsk
filologi 1865, professor 1866, for tiden universitetets nestor.
Han har udgivet oversættelser af Pindars «Oder» og
Æschy-los’ «Agamemnon»; men hans hovedvirksomhed har
be-staaet i mytologiske, etnografiske og politiske
afhandlinger, af hvilke de fleste er optaget i hans «Samlede
filologiske afhandlinger» (1896); de anskuelser, han her
har forfegtet, særlig om semitisk paavirkning i den ældste
græske historie, om etruskernes herkomst og om de antike
skibsformer, har været omstridt. I 1884 var S. med at
stifte den Liberale forening i Kra., og fra 13 mars 1888 til
12 juli 1889 medlem af det Sverdrup’ske ministerium.

barkeit f - @ incompatibility —
(?) incompatibilité f.

uforfalsket — ® unverfälsctit
- @ unadulterated,
unsoptiisti-cated, genuine — ® non falsifié,
non altéré; (dokument) authentique;
non frelaté ; (vin) naturel ; (ren) pur.

uforfærdet - (î)
unerschrocken, unverzagt, keck — (e) un-

daunted, intrepid, dauntless — (D
intrépide, sans peur.

uforfærdethed - ®
Unver-schrockenheit, Unverzagtheit,
Keckheit f, Mut n - © intrepidity,
undauntedness - ® intrépidité f.

uforgjængelig — ®
unvergänglich - CeJ imperishable — (î)
impérissable, immortel, éternel,
uforgjængelighed — ® Un-

vergänglichkeit f — @
imperish-ableness — ® nature impérissable ;
immortalité f.

uforglemmelig — ®
unver-gesslich — (e) never to-be-forgotten
- ® inoubliable, ineflFaçable.

uforholdsmæssig — ®
unverhältnismässig — (e)
disproportionate - ® disproportionné;
démesuré.

uforklarlig - ® unerklärlich
unerklärbar - @ inexplicable, un
accountable — ® inexplicable.

uforlignelig — ® unvergleich
lich - Çe) matchless, peerless
-® incomparable, sans pareil ; (ene
staaende) unique.

uformelig — ® unförmlich
formlos, ungeschlacht — @ shape

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:07:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free