Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmiegelow ... - Ordbøgerne: U - uhildet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
539
Schnitler, Carl Wille (1879—), n. kunsthistoriker.
Cand. mag. 1904, universitetsstipendiat 1910. S., der har
beskjæftiget sig med væsentlig norsk kunst- og
kulturhistorie i tiden før og efter 1800 (afhandlinger som f. eks.
«Den første norske kunstskole i Christiania» i «Norsk
historisk tidsskrift» 1907, «Norsk rococo» i «Festskrift til
professor Dietrichson » 1909 og indledningen til «Vore
oldeforældres land», 1910) har vakt særlig opmerksomhed ved
sit betydelige, bredt anlagte verk «Siegten fra 1814»
(Kra. 1911).
Schnitler, Didrik Thomas Johannes (1833—
89), n. officer og krigshistoriker, officer (infanteriet) 1854,
blev 1859 beordret til tjeneste ved generalstaben. Efter at
have tjenstgjort her som adjoint og kaptein blev han
1876 knyttet til generalstaben i en for ham oprettet egen
stilling som krigshistoriker. Han avancerede 1881 til
oberstløitnants grad. Allerede meget tidlig havde han
kastet sig over historisk studium. Hans hovedverk er
«Almindelig krigshistorie», hvoraf han dog kun naaede
at fuldføre de fire første afsnit: Den græsk makedoniske
periode (1878), den romerske (1880), middelalderen (1881)
og krigskunstens
gjen-fødelsestid, omkr. 1350
til omkr. 1650 (1885).
Dette verk har baade ved
sit originale anlæg og ved
sin form vundet stor og
udelt auerkjendelse,
saavel inden som udenfor
vort land. Endvidere
efterlod S. sig flere, dels
trykte, dels utrykte
arbeider vedrørende
Norges krigshistorie. Disse
er efter forfatterens død
samlet udg. som «Blade
af Norges krigshistorie»
(1895). S. var i over 20
aar lærer i krigskunst og
krigshistorie ved
krigsskolen og i krigskunst,
lines Schnitler, krigshistorie, militær
administration og
general-stabslære ved den militære høiskole. Hans omfattende
kundskaber og hans ildnende foredrag, det ideelle syn
og hans varme kjærlighed til det militære kald og
specielt til vor hær og dens traditioner, som han bar
frem gjennem sin undervisning, fik en overordentlig stor
betydning for aanden inden vor officersstand og
der-igjennem for hele hæren. S.s indsigt og kundskaber blev
udnyttet i adskillige af den tids større militære
kommis-sionsarbeider. S. var medlem af Videnskabsselskabet i
Kra. og af det svenske Krlgsvetenskapsakademien.
Schnitler, Gudmund (1868—), n.officer og
militærforfatter, søn af foreg, officer 1890 (infanterietj, traadte
senere ind i generalstaben, hvor han for tiden (1912) er
kaptein, siden 1903 lærer ved den militære høiskole i
krigshistorie og strategi. Han har gjentagne gange, i
længere tid, med offentligt stipendium studeret i udlandet
(særlig i Berlin, Wien og Kbh.), deraf to aar ved den
store generalstab i Berlin. Foruden flere militære af-
Schnitler—Schoa
540
Didrik Thomas Joha
handlinger, dels af generalstabsmæssig, dels af
krigshisto-risk indhold, hvoraf en blev belønnet med «Norsk
militært tidsskrifts» sølvmedalje, har han udgivet, som
fortsættelse af sin faders «Almindelig krigshistorie», et bind
(1905), omfattende «Lineartaktikens tidsalder» (1650—
1790). Saavel dette arbeide som hans verk «Strategi»
(1911) har været modtaget med fortjent anerkjendelse.
Han har været adskillig benyttet i det ofl’entlige liv i
Kra.: medlem af fællesstyret for Kra. organiserede
venstre i flere aar, medlem af kommunestyret 1908—10.
Schnitzer, Eduard, se Emin pasha.
Schnitzler, Arthur (1862—), t.-østerr. forfatter. S.
fremstod 1893 med en samling enaktere, «Anatol», der
henter sine emner fra Wiens kunstnerkredse. 1895 kom
det gribende kjærlighedsdrama «Liebelei», 1898
officers-skuespillet «Freiwild», 1899 «Der grüne Kakadu» (tre
enaktere), 1901 renaissancedramaet «Der Schleier der
Beatrice», 1902 «Lebendige Stunden» (fire enaktere), 1904
«Der einsame Weg», 1906 «Der Ruf des Lebens» o. fl.
S. har ogsaa optraadt som fortæller: novellerne «Sterben»
(1895), «Leutnant Gustl» (1901; denne bog kostede ham
hans stilling som militærlæge), «Dämmerseelen» (1907)
og romanen «Der Weg ins Freie» (1908). S. hører baade
som dramatiker og novellist til vor tids ypperste
tyskskrivende forfattere. Høiest er han hidtil naaet i sine
enaktere med deres tungsindige erotik, skepsis og
skjønhedsfølelse.
Schnorr von Carolsfeld, Julius, Ritter (1794—1872),
t. maler fra Sachsen, elev af faderen, Johann Veit
S. V. G. (1764—1841), senere af Wienerakademiet. 1817
til Rom, sluttede sig nær til nazarenerne uden dog at
blive katolik, paavirkedes sterkt af den italienske
høi-renaissances malerkunst, dekorerede et værelse i Villa
Massimi med fresker efter Ariost (1820—26). 1827
professor ved Münchenerakademiet; for slottet her malte
han en række fresker med motiv fra Niebelungenlied,
desuden andre vægmalerier med motiver af Tysklands
historie. 1846 akademiprofessor og galleridirektør i
Dresden. S.s betydeligste arbeider er hans illustrationer til
bibelen og til «Der Niebelungen Not». Videre kan nævnes
dygtige portrættegninger og landskabsstudier samt
kartoner til en del glasmalerier i St. Paulskirken i London.
[Litt.: H.W. Singer, «J. S.v. G. (1911), nr. 103 af
«Knackfuss’ monografier».]
Schnäbele (1831—1900), fr. politikommissær i Pagny
ved Mosel, f. i Elsass. Drev spionage i Elsass, hvorfor
den tyske regjering 1887 gav ordre til at arrestere ham
ved første leihghed, og da han 20 april 1887 efter
indbydelse af den tyske politikommissær Gautsch i Metz
tog til Novéant for at forhandle om embedssager med
denne, blev han arresteret paa tysk grund. Skjønt han
blev givet fri, idet man gik ud fra, at der ved
indbydelsen var givet ham frit leide, vakte sagen stor forbitrelse
i Frankrige, hvor den boulangistiske krigsstemning i
forveien var sterk.
Scho, japansk maal = 1.804 1.
Schoa, Øst-Afrika, den sydøstlige hoveddel af
keiserriget Abessinien, et 2000—3000 m. høit plateau mellem
elvene Abai og Hauasch, 40000 km.^ med IV2 à 2 mill,
indb. (amhara og galla). Frugtbart og tættere befolket
end det øvrige Abessinien. Før et selvstændigt kongerige.
Unreinlichkeit f — © filthiness,
nastiness; (u.er) filth — (f) ordures,
saleté(s) f (pl),
uhygge - ® Unheimlichkeit f
— (e) discomfort, uncomfortableness
- (D manque (m) de confort;
(u.-følelse) horreur f.
uhyggelig — ® unheimlich,
unwohnlich — © uncomfortable,
cheerless; (fæl) dismal — (f) peu
confortable; (truende) inquiétant,
sinistre; (fæl) repoussant; (u. til
mode) mal à son aise.
uhyre - ® ungeheuer, riesig,
erstaunlich, enorm; entsetzlich
-@ enormous, tremendous, huge,
prodigious — ® énorme, colossal,
monstrueux, prodigieux; vaste,
immense; (prix m) exorbitant.
uhyre sb — Ungeheuer, Unge-
tüm n — (e) monster, prodigy —
(î) monstre m.
uhæderlig - ® unehrenhaft,
schimpflich, unrühmlich — @
inglorious; dishonourable — d) peu
glorieux ; honteux ; déshonnête,
improbe.
uhøflig - ® unhöflich - (e)
uncivil, impolite, discourteous, rude
— ® impoli, malhonnête.
uhøflighed — ® Unhötlichkeit
f — @ incivility, impoliteness,
discourtesy, rudeness - ® impolitesse,
malhonnêteté f.
uhørlig - ® unhörbar — @
inaudible — ® imperceptible.
uhørt - ® unerhört - @
unheard of, unprecedented - ® inouï;
fabuleux.
ugjendrivelig — ® unwlder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
