Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scholander ... - Ordbøgerne: U - ugjenkaldelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
541
Scholander—Schopenhauer
542
ugjenkaldelig- ujevn
af og til i vasalforhold til Abessinien blev det 1889 atter
forenet med dette, da Menelik II, ras af S., blev
Abes-siniens keiser (Negus Negesti). Hovedstad (nu tillige
Abessiniens) Adis Abeba.
Scholander, Fredrik Vilhelm (1816—81), sv.
arkitekt, maler og digter. Studerede arkitektur ved
akademiet i Sthm. og paa reiser i udlandet og blev 1848
professor i bygningskunst ved akademiet. S., der var
en frisindet og høit dannet personlighed, var en ypperlig
lærer, idérig og forstaaelsesfuld overfor eleverne. Af
hans egne arbeider kan nævnes Tekniska högskolan i
Sthm., Bernadotteska grafkoret ved Riddarholmskirken
og den mosaiske synode. Han var ogsaa en dygtig
akvarelmaler (arkitekturbilleder, historiske situationer
og genrebilleder) og optraadte desuden som digter under
pseudonymet A char i us (den versificerede fortælling
«Luisella» (1867) og prosafortællingerne «Sagan om
trä-hästen» og «Fjolners saga» (s. a.), de sidste med
pennetegninger af ham selv).
Scholander, Sven (I860—), sv. sanger, optraadte
første gang 1893 i Kbh. med sine viser med luth og
har siden saavel i Skandinavien som i udlandet vundet
popularitet ved sin sjeldne evne til at tolke smaa
svenske (særlig Bellman’ske) og franske sange. S. er af fag
billedhugger.
Scholasti’k, se Skolastik.
Schölier (græ.), korte randbemerkni-iger i græ. og
lat. haandskrifter, oplysende sproglige eller reale
vanskeligheder; hviler mest paa alexandrinske lærdes arbeider.
Schomburgk, Sir Robert Hermann (1804—65),
tysk-eng. reisende, født i Freiburg, reiste 1829 til
Nordamerika, 1830 til Vestindien til øen Anegada og
udforskede 1835—39 og 1840—44 britisk Guyana. Var 1848
—57 britisk konsul paa Haiti, senere i Bangkok. Han
har udgivet: «Description of British Guyana» (London
1840, Magdeburg 1841), «History of Barbados> (London
1848), ligesom han har givet gode skildringer af San
Domingo og Siam.
Schongauer, Martin (ca. 1450—91), t. maler og
kobberstikker, virksom i sin fødeby Kolmar. Hans
ung-domsverker viser paavirkning af Rogier van der Weyden,
saaledes «Madonna im Rosenhag» (1473, Kolmar). Senere
arbeider som «Den hellige familie» (Wien) viser
selvstændigere opfatning og inderligere følelse. Langt bedre
kjendt og langt betydeligere end som maler er S. som
kobberstikker ; her er han Tysklands betydeligste
kunstner inden Dürer. Som den første, der fuldt behersker
de tekniske midler, behandler han i malerisk opfatning
og med inderlig religiøsitet og sikker psykologi gjerne
scener fra bibelen. Fra hans tidligere periode er endnu
passionssuiten, medens suiten med de kloge og daarlige
jomfruer viser hans fuldt udviklede stil. S. har ogsaa
raderet blade af et mere folkelig genreagtigt indhold.
[Litt. bl. a.: A. Wurzbach: «M. S.» (Wien 1880); «L’œuvre
de M. S.» publié par A. Durand (Paris 1881).]
Schopenhauer, Arthur (1788—1860), t. filosof, født
i Danzig, død i Frankfurt am Main. Hans fader var
en rig kjøbmand, en selvstændig, frihedselskende,
republikansk sindet personlighed. S. blev oprindelig
uddannet som handelsmand og ansat i Hamburg. 21
aar gammel, efter faderens død, opgav han handelen
for filosofien. Han drog til Göttingen; siden slog han
sig ned i Berlin^ hvor han hørte Fichte, og i 1813 tog
han doktorgraden i Jena med afhandlingen «Ueber die
vierfache Wurzel des Satzes vom Grunde». Allerede
gjennem dette arbeide faar vi et indblik i flere af hans
vigtigste grundtanker. Sit erkjendelsesteoretiske
standpunkt bygger han helt og holdent paa Kant, men med
tilnærmelser i mystisk-metafysisk retning, som viste, at
han i sit spekulative syn var vel saa besiegtet med
romantikerne Fichte og Schelling. I det følgende aar
kommer han i forbindelse med Goethe og bliver paa en
maade dennes elev og medarbeider i forskninger og
studier vedkommende farvelæren. S. skilte dog snart folge
med mesteren; hans farvelære, udformet i skriftet «Ueber
das Sehen und die Farben» (1816), er fysiologisk i
modsætning til Goethes fysiske. I Dresden udarbeidede S. sit
hovedverk, «Die Welt als Wille und Vorstellung» (1819).
Han har skildret sin sindsstemning under nedskrivningen
som en tilstand af uafbrudt ekstase. — S.s filosofi har
til fundament Piatons idélære og Kants skjelnen mellem
fænomen og «Ding an sich»; denne er ifølge Kant
uer-kjendelig for os, og i
enhver betydning af
for-staaelse os utilgjængelig.
Men hovedhjørnestenen
i S.s metafysik er, at det
ukjendte og
uerkjende-lige X, som Kant kaldte
«tingen i og for sig», er
vilje, viljen i
mennne-sket som viljen i naturen.
Vilje i denne forstand
omfatter alt begjær og
al higen lige fra de
kemiske affiniteter til
sindsbevægelser og [-lidenska-]-] {+lidenska-
]+} her i menneskets bryst.
Denne viljes legemlige
eller stoflige udtryk, dens
«objektivation», er den
hele vrimlende verden,
den organiske og
uorganiske natur, saadan som
videnskaben og anskuelsen kjender den. Viljen er endvidere
«viljen til liv», blind, irrationel, uden andet maal end at
storme frem fra form til form, fra eksistens til eksistens.
Denne blinde evige livsvilje kan ifølge S. bekjæmpes ved to
midler: det ene er den rent kontemplative selvløse ekstase,
hvori kunstens ypperste verker hensætter os; den anden er
medlidenheden, den universelle medfølelse med de levende
væseners nød og elendighed. Dog, alene gjennem den
frivillige fornegtelse af livets væsen og gjerninger kan
livet helt overvindes. Kun den hellige, som har
gjennem-vandret alle livsillusionens stadier, opnaar gjennem
fuldkommen askese nirvana: den sollyse saligheds eller
«behovløsheds» tilstand. S. var gjennem orientalisten
Fr. Majer blevet indført i brahmanismens og
buddhismens tankeverden; de dunkle filosofemer i
upanisha-derne saavel som urkristendommens verdensforsagende
frelseslære vedblev altid for ham at staa som
livs-forstaaelsen og religionens sidste ord. — S.s filosofi vandt
Arthur Schopenhauer.
legbar, unwiderleglich — (ê)
irrefutable, unanswerable — (f) irréfutable.
uigjenkaldelig - ®
unwider-ruflicti; unwiderbringlich ~ @
irrevocable — ® irrévocable ; sans
retour.
uigjennemtrængelig — ®
undurchdringlich — @
impenetrable — (D impénétrable;
(vandtæt) imperméable.
uimodsagt — ® unbestritten,
unwidersprochen — (ê)
uncontradicted — ® non contredit,
incontesté.
uimodsigelig — ®
unwider-sprechlich, unwiderlegbar; ohne
Widerrede — @ incontestable,
incontrovertible, indisputable — (f)
incontestable; sans contredit,
uimodstaaelig — ® unwider-
stehlich - @ irresistible, resistless
— (f) irrésistible.
uimodtagelig — (t)
unempfänglich - @ insusceptible — ®
peu susceptible (de), insensible (à).
uindbunden - ®
un(ein)gebun-den — @ unbound - ® non relié.
uindskrænket — ® unum-,
-einge-, - beschränkt — (e) unlimited,
■restricted, -bounded, -controlled.
absolute; sovereign (lord) - ®
illimité; absolu, souverain; sans
restriction.
uindtagelig — ®
uneinnehmbar — ((^ impregnable — (f)
imprenable, inexpugnable.
ujevn - (t) uneben, rauh; (om
vei) holperig — @ uneven, rough
- (f) inégal; (terræn) accidenté;
(vei) raboteux, rude.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
