Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schröder ... - Ordbøgerne: U - ulidelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
549
Schröder—Schubothes boghandel
550
Schröder, Wilhelm (1808—78), t. forfatter. Har
paa plattysk skrevet en række humoristiske fortællinger :
«Schwinegels Lebensloop un Enne in’n Staate Muffrika»
(1867), «Dat Wettloopen twischen den Swinegel un den
Maasen:» (1868), <Jan Peik» (1869) o. fl. I «Heideland
un Waterkant» (5 bd., 1871) har han samlet sine
for-nøielige smaahistorier og digte.
Schröder-Devrient [-døvriå’], Wilhelmine (1804
—60), t. operasangerinde, datter af skuespillerinden Sophie
S. Hun debuterede opr. i skuespillet paa Burgteatret
(1820), men efter at hun 1822 havde sunget Leonore i
Beethovens «Fidelio», blev hun en af tidens mest
berømte sangerinder. Sine partier, bl. a. Donna Anna,
udførte hun med stor dramatisk kraft; gav gjesteroller rundt
omkring i Europa.
Schröderheim, Elis (1747—95), sv. embedsmand.
Stod høit i Gustaf Ill’s gunst, blev 1782 statssekretær
og kom paa grund af sin aandrighed og sine selskabelige
talenter til at spille en fremtrædende rolle i hoflivet.
1786 landshøvding over Upsala Ian, s. a. medlem af det
svenske akademi, 1792 hofkansler. 1794 afskediget,
mistænkt for delagtighed i Armfelt-sammensvergelsen. Død
i fattigdom. Han skrev en del komedier og humoristiske
skrifter, samt «Anteckningar till Gustaf Ill’s historia».
Schrödter, Adolf (1805—75), t. maler, raderer og
litograf, elev af Berlinerakademiet, fra 1829 af Schadow
i Düsseldorf. Den der herskende sentimental-romantiske
retning spotter han i sin «Trauernde Lohgerber» (1832).
Hans hovedfelt er den humoristiske illustration. Særlig
nævnes: Don Quixote-suiten (16 raderinger), illustrationer
til Musæus’ folkeeventyr, til Chamissos «Peter
Schle-mihl» o. a., videre litografier og akvareler; ikke mindst
maa fremhæves hans livfulde ornamentale friser o. 1.
Schtiplja (lytip, Ysjtyb), Tyrkiet, by i vilajetet
Kos-sovo (Makedonien), ved Bregalnica (til Vardar); 20 000
indb. Industri.
Schtschedrin, se Saltykov.
Schu (Shu), ægyptisk gud. Som kosmogonisk guddom
havde han ingen lokalkultus. Se forøvrigt Himmel,
bd. IV, sp. 116 og illustr. sp. 117.
Schubart, Christian Friedrich Daniel (1739
—91), t. digter. Studerede først teologi, men ofrede
sig snart helt for litteraturen og Journalistiken. 1774
—77 udgav han «Deutsche Chronik», tidens eneste
uafhængige politiske blad i Tyskland. Hans dristige artikler
og lidenskabelige frihedsdigte vakte imidlertid flere
magthaveres forbitrelse, og 1777 lod den fra Schillers
historie sørgelig bekjendte hertug Karl Eugen af
Württemberg ham lokke over grænsen og arrestere. Uden lov
og dom blev han sat i et umenneskelig strengt fængsel
paa fæstningen Hohenasberg. Skrivesager fik han ikke,
og de bøger, han forfattede i fængslet («Leben und
Gesinnung» og «Ideen zu einer Ästhetik der Tonkunst»)
stjal han sig til gjennem væggen at diktere en fange i
sideværelset. Endelig efter ti aars forløb slap han ud
paa den preussiske konges forbøn, men han var da en
knækket mand og nedlod sig endog til at skrive
lovsange over sin fyrstelige bøddel. Som digter naaede S.
høiest i sin politiske lyrik, og gjennem den saavel som
gjennem sin tragiske skjæbne har han øvet indflydelse
bl. a. paa Schiller, som forøvrigt hentede stoffet til sit
ulidelig—ultérieur
første drama «Die Bäuber» fra hans fortælling «Zur
Geschichte des menschlichen Herzens» (1775). [Litt.;
Udvalg af hans skrifter i Kürschners «Deutsche
Nationallitteratur» (bd. 81); D. F. Strausz, «S.s Leben in seinen
Briefen» (2 bd., 1849); Hölzer, «Schubartstudien» (1903)
og «S. als Musiker» (1905).]
Schubert, Franz Peter (1797—1828), østerr.
komponist, født nær Wien som søn af en skolelærer med 19
børn. Hans overordentlige musikalske begavelse viste sig
meget tidlig ; faderen lærte ham fiolinspil, senere blev
han elev af Salieri. S. var en melodiens mester og meget
fremragende som harmoniker. Han skabte den moderne
«Lied» og var for musiken, hvad Goethe var for poesien.
Melodiens kilde flød uafbrudt hos ham og gjorde det
mulig for ham uden mindste besvær næsten i et eneste
drag at skrive sine skjønne, fint beaandede og
følelsesfulde sange og klaverstykker. Skjønt han ikke havde
gjennemgaaet nogen streng skole i kontrapunkt og
derfor heller ikke gav sig meget af med den imitatoriske
form, er hans sats bvgget med geniets skaberevne. Ï
hans sange knytter melodien sig uadskillelig til teksten.
Allerede i sine tidligste
ungdomsaar skrev han
en række operaer, messer
og andet, og efterhaanden
steg hans produktion til
en næsten uoverskuelig
høide. Mange operaer,
korverker af verdsligt og
geistligt indhold, flere
symfonier, hvoraf den i
C-dur og den ufuldendte
i H-moll er høit anseet,
megen kammermusik,
deriblandt den bekjendte
Es-dur trio, den
efterladte kvartet i D-moll,
«Forellkvintetten»,
kla-ververker for to og fire
hænder, deribl. de
poesirige sonater,
«Wandererfantasien», marscherne,
det ungarske
divertissement, valserne, moments musicales m. v. samt en
uudtømmelig skat af sange, omkr. 600, deriblandt henimodlOO til
tekster af Goethe, saaledes hans første komposition «Erl
könig», «Gretchen am Spinnrad», «Wanderers Nachtlied»,
«Haidenröslein», af Schiller «Des Mädchens Klage», af
Heine «Am Meer», «Die Stadt», af Uhland
«Frühlingsglaube», af Bückert «Du bist die Buh», af Claudius «Der
Tod und das Mädchen», som ogsaa er benyttet i D-moll
kvartetten. Særlige samlinger er «Die schöne Müllerin»,
«Die Winterreise», «Fräulein vom See», den af 14
efterladte sange sammensatte «Schwanengesang» m. fl. Hans
samlede verker er udgivet af Mandyczewski. [Litt. :
Biografier og monografier af Hellborn, Beissmann,
Heuber-ger, Bourgault-Ducoudray>,Niggli, Frost, Friedländer, Bissé,
Curzon, Scheibler, Natsewsky, Prout, Deutsch, Gallet.]
Schubin, Ossip, se Kirschner, Aloys (Lola).
Schubothes boghandel i Kbh., Nordens ældste forlag,
grundedes 1728 af F. C. Mumme, gik omsider over til
Franz Peter Schubert.
ulidelig se utaalelig.
ulig - (t) unähnlich — ©
unlike — ® dissemblable, différent.
ulige - ® ungerade, -gleich;
(ved komparativ) bei weitem — (e)
unequal; (tal) uneven, odd; (ved
kompar.) far - ® inégal, différent;
(tal) impair; (ved kompar.) bien,
infiniment.
ulighed - ® Unähnlichkeit f
- @ dissimilarity, disparity - ®
dissemblance, différence, inégalité f.
uliginous (g myrlændt, sid.
ulk - ® Kaulkopf m — (e) sea
scorpion — (f) chabot m. Se ogs.
sjøulk.
Ulk ® m, puds, streg; løier.
ulken (D gjøre gale streger,
ulkig ® kaad, overgiven,
morsom.
ulmaceous (j^ af almefamilien.
ulmaire ® f, mjødurt,
ulme — ® glimmen; fig. ogs.
gären — (e) smoulder — ® (se)
couver, se préparer; fig. ogs.
dormir.
Ulme ® f, alm.
ulmen ® almetræs-.
ulmine (ê) ulmin.
ulna armrør, albuben.
ulovlig - ® ungesetzlich — @
unlawful, illegal - ® illégal;
illégitime.
ulovlighed — ®
Ungesetzlichkeit f — © unlawfulness, illegality
- ® illégalité; illégiUmité f.
Ulster ©, ulster ® m, ulster;
© ogs. slags uldtøi.
ultérieur ulterior ©
længere borte, paa den anden side,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
