Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schouwen ... - Ordbøgerne: U - ukrigersk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
547
ulastelig—ulempe
Schrey—Schrøder
548
Hans Paludan Smith Schreuder.
til at gaa ud som missionær var ikke drømmende føleri,
men en urokkelig forvisning om kristendommens
guddomskraft. S.s plan vakte levende interesse, og der blev
straks dannet en bidragskomité bestaaende af anseede
mænd i Kra. Paa ansøgning modtog S. den norske kirkes
ordination 1843 og reiste samme aar ud til Syd-Afrika,
hvor han valgte
Zululand til missionsmark.
Han stødte straks paa
mange hindringer og gik
endog en kort tid til
Kina, men vendte snart
tilbage til Zulu, hvor
han 1846 fik de tre første
medhjælpere uddannet af
det Norske
missionssel-skab. 1852 grundlagde
han stationen Entumeni,
blev 1866 indviet til
missionsbiskop og
udvidede 1867 missionen
ogsaa til Madagaskar.
Hidtil havde han staaet
i det Norske
missions-selskabs tjeneste, men
paa grund af dettes
overformynderi opsagde han
denne sin stilling, og da
generalforsamlingen i Drammen 1873 vedtog hans
opsigelse, blev han understøttet af komitéen for den
Norske kirkes mission ved Schreuder (s. d.). S.s store
virksomhed er efter hans død med megen dygtighed
fortsat af brødrene N. og H. Astrup. Blandt S.s skrifter
maa nævnes hans «Grammatik for zulusproget» (1850).
[Litt.: D. Thrap, «Biskop S.s liv» (1877).]
Schrey, Johann Ferdinand (1850—), t. stenograf,
skaberen af «Vereinfachte deutsche Stenographie» (1887),
der er overført til en række andre lande. 1897 gik S.
med paa sammenslutningssystemet Stolz e—S c h r e y,
der har vundet stor udbredelse i Tyskland.
Schroeter, Jens Fredrik Wilhelm (1857—), n.
astronom, realkandidat 1882, første observator ved den
norske polarstation i Alten 1882—83, assistent ved det
norske meteorologiske institut 1884—90 og fra 1891
observator ved universitetets astronomiske observatorium
i Kra. Af S.s videnskabelige arbeider kan nævnes:
«Untersuchungen über die Eigenbewegung von Sternen in
der Zone 65—70° nördlicher Declination» (Kra. 1903);
«Meridian-Beobachtungen von Sternen in der Zone 65
—70° nördl. Deel.» (sammen med H. Geelmuyden;
I Kra. 1909, II Leipzig 1912). Endvidere: «Bestimmung
der Bahn des Cometen 1864» (Kra. 1905) m. fl. astron.
og meteorologiske arbeider. S. har desuden leveret en
mængde astronomiske artikler i blade, tidsskrifter og
leksika (navnlig Salmonsens konversationsleksikon) og
har taget virksom del i Kra. folkeakademis arbeide.
Schröder, Friedrich Ludwig (1744—1816), t.
skuespiller og skuespilforfatter, stedsøn af Arkermann
(s. d.). En kraftgenial natur, som tidlig tiltroede sig det
største og ogsaa magtede det. Var en stor Harlekin ved
den vandrende scene, inden han 1771 paa det tyske
nationalteater i Hamburg indførte Shakespeare i sin egen
bearbeidelse (Hamlet 1776). Var i nogle aar ved
Burgteatret, 1786—98 og 1811 paany direktør i Hamburg.
Døde som en fornem og formuende privatier. Hans
skuespil er samlet i fire bind.
Schröder, Gustaf (1824—1912), sv. forfatter, ansat
1847—63 ved sagbrug i Varmland, 1863—84 i Dalarne
og fra 1887 bosat i Sthm., væsentlig optaget af
forfattervirksomhed. S. har vundet sig et navn ved en række
elskværdige og friskt fortalte jagthistorier og
folkelivsbilleder fra afsides svenske skogbygder. Til en serie
skattede ungdomsbøger har han fundet sit stof blandt
de värmlandske kvæners (finners) liv.
Schrøder, Hans Fredrik Ludvig (1836—1902),
n. skolemand og teaterchef, lærer og senere bestyrer ved
Nissens latin- og realskole i Kra. fra 1859—74, foretog
studiereiser i England, Frankrige, Tyskland og Italien,
blev 1879 chef for Christiania theater og vedblev i denne
stilling, til teatret afsluttede sin virksomhed 1899. Han
var en meget interesseret teaterleder, som førte teatret
frem gjennem mange vanskeligheder. Hans sympatier
paa det litterære felt kunde ikke altid forliges med vor
dramatiske litteratur i 1880-aarene. Han stillede sig her
flere gange afvisende og blev til gjengjæld mødt af en
sterk opposition, som gjorde sig gjældende fremover
under hans virksomhed. Med det moderne norske drama
og med den stab af nye sceniske begavelser, som i denne
tid traadte frem, havde Christiania theater i hans
chefs-tid kunstnerisk rige og betydelige perioder, særlig 1884
—93, da Bjørn Bjørnson stod ved hans side som artistisk
direktør. (Se forøvrigt Kristiania teater.)
Schrøder, Hans William (1831—), n.
snekkermester og foregangsmand for landets haandverkerstand.
Har tidligere gjennem en lang aarrække indehavt talrige
tillids- og æreshverv inden sin stand og af det offentlige
været sterkt benyttet som raadgiver i haandverkspolitiske
og middelstandsøkonomiske spørsmaal. Var bl. a.
medlem af toldkomitéen af 1897 og den departementale
toldkomité af 1903, medlem af den departementale
fagskolekommission 1897—1905. Desuden medlem af styret for
og senere æresmedlem af Kra. haandverks- og
industriforening, af bestyrelsen for Kunst- og haandverksskolen
m. V. Sad en aarrække i Kra. kommunestyre.
Schrøder, Ludvig Peter (1836—1908), d.
folkehøi-skolemand, teologisk kandidat 1860. S. blev som
student sterkt paavirket af Grundtvig og kom gjennem et
vikariat ved folkehøiskolen i Rødding ind paa sin
egentlige livsgjerning. 1865 oprettede han ved C. Flors hjælp
Askov høiskole, som under ham skulde blive den
verdens-kjendte skole, den nu er. S. var en eiendommelig og
fængslende foredragsholder, en alsidig og underholdende
forfatter. Han var medudgiver af «Nordisk
maaneds-skrift» 1871 — 83, «Historisk maanedsskrift» 1883—88,
«Danskeren» 1888—94, skrev talrige bladartikler om
høi-skolespørsmaal, historiske og litterærhistoriske
afhandlinger og bøger om «Det danske hedeselskab»,
«Danmarks hjælpekilder og næringsveie» (2 bd.), «Den
nordiske folkehøiskole» o. a. Ved siden af alt dette fik S.
tid og kræfter til meget andet arbeide i en række
bestyrelser og foreninger. 1887—90 havde han sæde i
landstinget og blev 1906 udnævnt til professor.
ulastelig se udadlelig,
ulcer ulcère ® m, byld,
svul.
ulcerate ©, ulcérer (f)
fremkalde verk; (flg.) saare, forbitre.
ulceration ulcération (f)
f, bylddannelse.
ulcéreux (î), ulcerous ©
verkende, betændt.
uld - ® Wolle f - ® wool
-(?) laine f; (bot.) coton, duvet m.
ulden — (î) wollen, wollig —
© woolen — (g laineux, de laine.
uldskjorte — ® wollenes Hemd
n - © woollen, flannel shirt —
® chemise (f) de laine.
uldspinderi - ®
Wollspinnerei f — © wool-spinning, woolen
mill - ® filature (f) de laine.
uldtøi, -varer — ® wollenes
Zeug, Wollenzeug n, -waren pl —
@ woolen (stuff, goods); worsted
articles, hosiery - ® étoffe (f) de
laine; articles d’estame, en laine;
lainages m pl.
uleilige - ® belästigen,
bemühen ; (sich) Mühe machen — ©
trouble, incommode, inconvenience;
(u. sig) take the trouble — ® dé-
ranger, incommoder, importuner;
(u. sig) prendre,se donner de la peine.
uleilighed - ® Ungelegenheit,
Mühe, Beschwerde f - ©
inconvenience, trouble — ®
dérangement; (forlegenhed) embarras m.
ulempe — (t) Ungemach n,
Beschwerde, Unannehmlichkeit f
-© inconvenience, drawback,
objection — (?) Inconvénient m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
