Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweigaard ... - Ordbøgerne: U - umindelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
563 Schweinfurt—Schweiz
umliegen—Umschlag
Schweinfurt, Tyskland, by i Bayern, Unterfranken,
ved Main; 20 000 indb. (1908). Store farvefabriker o. a.
industri.
Schweinfurtergrønt er et smukt grønt salt
be-staaende af eddikesurt og arsensyrligt kobber; det er
meget giftigt; var før brugt som malerfarve, til farvning
af tapetpapir o. s. v., men er nu overalt forbudt til dette
brug. Opdaget af Sattier 1814.
Schweinfurth, Georg August (1836—), t.
naturforsker og afrikareisende. S. var særlig uddannet som
botaniker, og efter i 1864—66 at have foretaget reiser i
Ægypten og Nubien, foretog han i 1868—71 en berømt
reise til den Hvide Nils sydvestlige bielve, hvor han gjorde
mange meget vigtige opdagelser. Senere foretog han flere
reiser til Nord-Afrika, Abessinien og Sokotra. S.s mest
bekjendte publikation er «Im Herzen von Afrika» (1874).
Schweitzer, Philipp (1846 — 90), t.
litteraturhistoriker, skrev især om nordisk litteratur: «Die
Entwicklung der nationalen Dichtung in Norwegen 1758—
1858» (1881), «Island, Land und Leute, Geschichte,
Litteratur und Sprache» (1885) og «Geschichte der
skandinavischen Litteratur» (3 bd., 1885—89). S.s fremstilling
er let og klar, men uden større selvstændighed.
Schweiz (fr. Suisse, ital. og rætoromansk Svizzera)
eller Schweizerische Eidgenossenschaft (Confédération
Suisse eller Helvétique), republikansk forbundsstat i
midten af Vest-Europa, mellem 45° 49’ og 47° 48.5’
n. br., 5° 57’ og 10° 30’ ø. 1. og mellem Frankrige,
Tyskland (Elsass, Baden, Württemberg), Østerrige
(Vorarlberg), Liechtenstein og Italien; 41 324 km.^ 3 736 700
indb. (1910), 90 pr. km.^ S. er en af de faa
europæiske suveræne stater, som ikke naar havet. Høieste
punkt Dufourspitze i Monte Rosa-massivet, 4638 m.,
laveste ved bredden af Lago Maggiore (Langensee), 197
m. o. h. Gjennemsnitshøide 1350 m. S falder i tre
naturlige hoveddele: Alperne (58 pet. af den hele flade,
gjennemsnitshøide 1850 m.). Mitteiland (midtlandet,
31 pet.) og Jura (11 pet., gjennemsnitshøiden af de to
sidste landskaber, i hvilke flerheden af befolkningen bor,
720 m.). Schweizeralperne udgjør den del af
alpesystemet (se Alperne), som rækker fra Mont Dolent i
Montblanc-massivet til Piz Ghavalatsch i Ortlermassivet,
i lige linje 275 km. langt. De deles først ved
Rhinen-Rhônes længdedal i Nord- og Sydalper og dernæst ved
Reuss-Tessins tverdale yderligere, saaledes at der
fremkommer fire store grupper: Berner- og Glarneralperne,
Walliser- og Bundneralperne. St. Gotthard danner
Schweizeralpernes egentlige midtre fjeldknude, skjønt
langtfra det høieste stykke, men snarere et
indsænk-ningsomraade. Foran den nordlige zone, med
hoved-kjeden fra Martigny ved Rhône til Chur ved Rhinen,
bærende topper op til 3—4000 m., ligger et lavere
bergland, som i trin sænker sig ned mod Midtlandet.
Alpelandet er rigt paa pas med gode fremkomstveie :
Grimsel, Furka, Store St. Bernhard, Simplon, St.
Gotthard, Bernhardin, Splûgen, Julier, Albula, Flüela, Maloja,
Bernina (s. d.). Som det schweiziske Mittellaad eller
den schweiziske Høislette (fr. Plateau Suisse) betegner
man den store trekant, som ligger mellem Jura og
Alperne og strækker sig fra Bodensjøen til Genf, i en
længde af 300 km., med en grundlinje paa 60—70 km.
564
og med 12 900 km.^ fladeindhold. Oprindelig dannede
dette midtland en stor skaal mellem Alperne og Jura.
Dets overflade helder svagt fra sydøst mod nordvest og
er nu udformet til et aasland med dalbundene 350 —
500 m. o. h. og høiderygger fra 700—1800 m., idet
saa-vel det rindende vand som istidens jøkler har udfoldet
en mangeartet eroderende virksomhed, og umaadelige
mængder af morænemateriale er ført udover og stablet
op. Den del af midtlandet, som ligger nærmest Alperne,
gaar i det ydre umerkelig over i alpeforposternes land.
Erosionen, som i alpevæggen har skaaret ud bekvemme
gjennemgange, har opstykket midtlandet i en grad, som
snarere har vanskeliggjort samfærdselen i denne tættest
befolkede del af S. Enkelte landskaber bærer her endnu
egne navne: Gros de Vaud, midtstykket af Waadt,
Üchtland i Freiburg, Seeland mellem Murten-,
Neuchâtel-og Bielsjøerne, Berner Mittelland o. fl. Jura (s. d.), det
langstrakte kjedefjeld af kalkberg, som danner S.s
naturlige grænsevold mod n. og n.v., betegnes allerede af
Cæsar som grænseskjel mellem helvetierne og sequanerne.
Dets østlige afslutning er Lägern ved Regensberg i Kanton
Zürich. Den høieste Juratop i S. er Mont Tendre,
1680 m. (Dole følger efter med 1678 m.). Den største
del af S., 28 000 km.^ hører til Rhin-Aares vanddistrikt,
til Rhône hører 7575 km.^ (Wallis o. a.), til Po 3875 km.’^
til Inn 1811 km.^ (Engadin), til Etsch 138 km.^
(Mün-sterdalen, Graubünden). 3.3 pet. (1305 km.^) optages af
sjøer. S. har andel i Bodensjøen, Genfersjøen (største
alpesjø og største indsjøparti), Lago Maggiore (dybest,
372 m.) og Lago Lugano, omfatter helt alle
Aare-distriktets iodsjøer (Brienzer, Thuner, Neuchâteller
(største helt schweiziske indsjø, 218 km.^),
Vierwald-stätter, Zûrichersjo o. a.), samt talrige fjeldsjøer. Om
Alperne og Jura geologisk s. d. I det schweiziske
midtland forekommer kun yngre tertiære og kvartære
af-leiringer. Berømte sundhedskilder i Schuls-Tarasp, St.
Moritz, Baden, Schinznach, Pfäfers o. fl. Klimaet er
mellemeuropæisk med forskjelligheder efter lokale forhold.
Steder. Høide (m.). Januar. Juli. [-Aars-middel.-] {+Aars- middel.+} Nedbør (mm.).
Basel...... 278 -i-0.2 19 9.4 774
Bern...... 572 1 ^1.9 18 8.1 1 928
Altorf...... 455 0.2 18 9.2 1 1235
Säntis...... 2500 -^8.8 ! 5 2.5 2149
Lugano..... 275 1 1 21.5 11.3 1708
Snegrænsen begynder ved Säntis i en høide af 2450 m.,
i Berneralperne ved 2950, ved Monte Rosa 3260 m.; de
store daljøkler gaar ned til 1300—1500 m.. Nedre
Grindel-waldgletscheren 1080 m. — Plante- og dyreverden.
S. hører til tre vegetationsomraader : det nordeuropæiske
(Nord-S. op til 1350 m., øvre korngrænse 1300 m., i
Monte Rosagruppen 2075 m.), det alpine (i n. op til
2700 m., i s. 3000 m.), og Middelhavslandenes omraade
(Wallis, Genfersjøegnen, med vinavl). S. hører i forhold
til sin udstrækning til de paa flora arter rigeste lande i
Europa (omtr. 2640 endogene arter). Naar undtages de
selvfølgelig manglende strandplanter, er vistnok alle
biologiske typer af Europas flora at paatræffe i S., helt
fra kaktus og agave til dvergbirk og den arktiske zones
utnliegen (t) ligge veltet,
ummachen ® gjøre om igjen ;
binde, tage om; omgive.
umoden — ® unreif — ©
unripe, immature — (î) qui n est pas
mûr; vert; cru; (fig.) peu mûri.
umodenhed — Unreife f —
(e) immaturity — (f) verdeur,
crudité f.
umoralsk — ® unmoralisch,
unsittlich, sittenlos — @ & (g
immoral.
umotiveret — ® unbe-,
gegründet, grundlos — © gratuitous,
uncalled for - (f) non fondé,
gratuit; sans fondement,
umpacken (D pakke om, ind.
umpire © opmand,
voldgiftsmand; kamp-, prisdommer.
umpireship @ stilling som
opmand.
umrändeln, -randen,
»rändern (t) forsyne med rand, kante,
umräumen ® omordne, flytte.
Umriss ® m, omrids, kontur.
Umritt (t) m, procession (til
hest), kavalkade.
Umsatz ® m, omsætning.
Umschau ® m, mønstring, revy.
umschauen ® se sig om.
umschichten (t) onstable
ordne.
umschichtig (t) afvekslende
skiftevis.
umschiffen (t) omseile.
Umschlag (t) m, omslag,
omskifte; abort; konvolut;
(for)-bind(ing) ; omsætning, marked.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
