Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz ... - Ordbøgerne: U - Umschlagdeckel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
565
Schweiz
566
tundraflora. Endog typiske steppeplanter, som skriver
sig fra de asiatiske stepper, har slaaet sig ned i S.,
navnlig paa de høieste alpetopper, og hører til de
interessanteste elementer af den alpine flora. Ogsaa faunaen
er paa grund af landets centrale beliggenhed meget rig,
den tæller i nutiden antageligvis omtr. 18 000 arter. Se
forøvrigt art. Alpefauna, Alpeplanter. —
Befolkning. Folketal, folketæthed se foran. Tilveksten aarlig
1.1 pet. (fødselsoverskud 0.9 pet., indvandring 0.3 pet.,
udvandring (1909: 4915, deraf 3901 til de Forenede stater)
0.1 pet.). Største byer: Zürich 189 000, Basel 132 000, Genf
125 500, Bern 85 260, Lausanne 64000. 70 pet. lever i
landsbyer eller grænder med mindre end 5000 indb., 5 pet. over
1000 m. o. h. Høiest liggende landsby er Juf (2133 m.)
og Gresta (1949 m.), begge i Averserdalen i Graubünden.
Efter sproget deler befolkningen sig i fire grupper (1910):
omtr. 2 600 000 taler tysk (flertallet i 15 kantoner^
800 000 fransk (flertallet i 5 kantoner), 300 000 italiensk
(flertallet i den ene kanton Ticino) og 40 000 romaunsk
(kun i Rhinomraadet nedover til Reichenau og i Engadin
i Graubûnden, i hvilken kanton de ital. og rom. talende
sammen udgjør flertallet). Sproggrænsen mellem tysk
og fransk løber omtrent fra Pruntrut (Porrentruy) i
Berner Jura til Siders i Wallis. Desuden 565 300
udlændinger (1900: 383 400), især i Genf. Af religion er
der 2 100 000 reformerte (i flertal i 12 kantoner),
1 600 000 katoliker (i flertal i 10 kantoner), 19 000 jøder.
Den reformerte kirke, kalvinistisk i lære og
presbyteriansk i ordning, er organiseret kantonalt i synoder.
Det rom.-kat. presteskab, som er meget talrigere end det
reformerte, staar under fem biskoper, nemlig i Sitten (Sion),
Lausanne og Genf (residens Freiburg), Basel og Lugano
(residens Solothurn), Ghur, St.Gallen. «Gammelkatolikerne»
har et nationalt bispedømme i Bern og et fakultet ved
universitetet sammesteds. Undervisningen er en
kantonsag, der er ingen fælles organisation. Derfor mange
forskjellige ordninger. Syv universiteter (Basel, Zürich,
Bern, Genf, Lausanne, Freiburg, Newchâtel), organiseret
efter tysk mønster, med en rektor og delt i fire
fakulteter (1911—12: 861 lærere, 8103 studenter, deraf de
fleste teologer i Freiburg, de fleste jurister i Bern, de
fleste medicinere i Genf). Udgifterne til undervisning
(1908) 75Vs mill, francs. — Næringsveie. Af arealet
er kun (30 900 km.^) produktivt land. Af dette igjen
V4 (8785 km.^) skog og 250 km.^ vin. Af de øvrige
22 000 km.^ tjener de 76 pet. (eng, beite) udelukkende
kvægstellet, og kun 5300 km.^ (13 pet. af arealet og
17 pet. af det produktive land) bliver tilovers for
jordbruget. Af disse 17 pet. falder kun 6.3 pet. (1960 km.^)
paa kornavlen, resten 10.7 pet. optages af poteter, roer
og handelsplanter. Kornavlen er under gunstige forhold
mulig op i Alperne til 2800 m. o. h. (Findelen i
Zer-matterdalen), men den sterke russiske og amerikanske
konkurrance og udviklingen af færdselsvæsenet har trængt
korndyrkningen tilbage, næsten helt fra alpeomraadet.
Høstudbyttet (omtr. som Norges) 3 mill, metercentner
til en værdi af 54 mill, fres., dertil 67^ mill, meterctr.
halm til en værdi af 30V2 mill. fres. Brødkornet (ekorn»)
er for det meste spelt (triticum spelta). Den
indenlandske kornproduktion dækker kun 35 pet. af det hele
behov, kun lidt over Vs af brødkornsbehovet, d. v. s.
Umschlagdeckel—umstellen
forbruget i 78 dage. Det øvrige maa indføres (korn og
mel for henimod 150 mill, fres., mest fra Rusland,
dernæst fra Rumænien, ogsaa fra Argentina og Tyskland).
Sukkerroer er dyrket i Berner Seeland, hvor landets
eneste sukkerfabrik ligger (i Aarberg). Vinavlen 1.2
mill. hl. (37.4 mill. fres.). Ikke liden frugtavl. En stor
del af S.s nationalformue ligger i dets kvæg (sammen
med bier i 1906 anslaaet til 688 mill. fres. Halvdelen
af kvægbestanden er hornkvæg, deraf 800 000 melkekjør.
Berømt ystning, især i Emmental, Gruyères
(osteproduktionens værdi henimod V* milliard kroner, udførselens
henimod 50 mill, kr.), stor produktion af kondenseret
melk (Vevey o. a. st., udførsel 30 mill, fres.) og
barnemel (Nestlé). Smørproduktionen er derimod
utilstrækkelig til det indenlandske behov. Skogrige er især
jura-kantonerne, og de gamle tskog»kantoner har forlængst
hørt til de skogfattigere egne. Siden forbundet har faaet
overopsynet med forstvæsenet, er dette bedret betydelig.
Skogens afkastning værdsættes til omtr. 40 mill. fres.
aarlig, til omtrent den samme sum beløber sig
indførselen af brændeved, byggetømmer og trævarer. Jagt
og fiskeri er uden økonomisk betydning. Bergdriften
er ubetydelig. Sysselsætter kun 0.4 pet. af befolkningen.
For sit jernforbrug (aarlig 250 000—300 000 tons) er S.
omtrent helt afhængig af udlandet. Den eneste
gjenværende jernmalmudvinding (10 000 tons) er i
Dels-bergerdalen i Jura; landets eneste endnu brændende
masovn i Choindez. Kulproduktionen er høist 40 000
tons (Wallis, indførsel 74 mill, fres.), derimod betydelig
udvinding af torvmyrer, især i midtlandet. Saltverkerne
i Schweizerhall, Rheinfelden o. a. dækker V12 af landets
behov. S. er rigt paa teknisk nyttige bergarter:
granit-og gneisbruddene i Øvre Reuss- og Ticinodalene har
taget stort opsving efter anlægget af Gotthardbanen.
Ogsaa alpeskifere, midtlandets sandstene og Juras og
Alpernes kalkstene er gjenstand for stor udnyttelse.
Stor er den schweiziske industri, foran alle konkurrenter
i urmageriet (især i Jura, 51 000 arbeidere, udfører 7—
8 mill, ure, 150 mill, fres.) og broderitilvirkning (S.
største udførselsindustri, henimod 200 mill, fres.,
midtpunkt St. Gallen, 54 000 arbeidere). Vigtig er ogsaa
silkeindustrien (Zürich, Basel), bomuldsindustrien (til
denne slutter sig den nævnte broderitilvirkning), hvilke
begge ogsaa arbeider for udførselen, medens uld- og
linindustrien ikke dækker det hjemlige behov.
Straa-industri i Aargau. Elektricitetsindustrien (10 000
arbeidere) som den betydelige maskinindustri i det hele
staar høit (omegnen af Zürich med Örlikon og af
Winterthur). Den kemiske industri indbefatter bl. a.
fremstilling og udførsel af anilinfarver (Basel) og
elektrokemisk industri (aluminium fra Neuhausen).
Chokolade-tilvirkning (især i det franske S.) med stor udførsel
(nogle og tredive mill. fres.). Endvidere ølbryggeri og
tobaksfabrikation. Den schweiziske industri har at
kjæmpe med mangelen paa raaprodukter og stenkul, og
trykkes af nabolandenes høie beskyttelsestold, men raader
over rig vandkraft. 1907 taltes 7278 fabriker med
307 000 arbeidere. Handelsomsætning (1910): Udførsel
1 196 000 000 francs, indførsel 1 714 000 000 francs. Største
indførselssummer viser kornvarer (206 mill.) og de
forskjellige slags raastoffer. Udførselen udgjøres for en
Umschlagdeckel (t) m, bind
(paa en bog).
umschlagen (D slaa (falde)
overende, kantre, skifte, slaa ora(kring);
lægge, vende, bøie om; omsætte;
brette op (ærmer) ; ompræge (mynt).
Umschlag(e)tuch (t) n, sjal.
umschleiern (t) tilsløre,
umschränken © begrænse,
indskrænke.
umschreiben (^ omskrive;
afgrænse.
Umschrift (t) f, omskrift.
umschüttend) øse om; velte;
spilde.
Umschweif (î) m, omsvøb,
vidtløftighed.
Umschwung (t) m, omsving,
omslag.
umsetzen ® omsætte; over-
sætte; besætte, omgive, kante;
forandres.
Umsicht (t) f, forsigtighed,
betænksomhed.
umsichtig ® forsigtig,
betænksom.
umsonst ® forgjæves,
umspannen ® skifte (heste);
omspænde, omfatte.
umspringen ® springe om-
(kring). mit etwas u. tumle
(faa bugt) med.
Umstand ® m, omstændighed,
umständlich (t) omstændelig,
udførlig.
Umstandswort (J) n, biord.
Umsteigekarte (g f,
over-gangsbillet.
umstellen (î) omgive;
indeslutte; omringe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
