Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz ... - Ordbøgerne: U - umwert(h)en ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
571
unaadig—unalterable
blev blotte forvaltningsdistrikter, og hvis institutioner
ordnedes i revolutionsprincipernes aand. Al modstand
mod denne forfatning kvaltes, men i de følgende aar
opstod stadig stridigheder mellem føderalister (der vilde
en forbundsstat) og unitarierne; Napoleon greb ind og
gav 1803 ved mediationsakten en ny forfatning, hvorved
landet atter blev et statsforbund, bestaaende af 19
kantoner. Ved Wienerkongressen, hvor S. erklæredes for evig
neutralt, fik det en ny forfatning som et løst forbundet
statsforbund paa 22 kantoner. 1817 tiltraadte forbundet
den hellige alliance, og ledelsen var overhovedet
reaktionær. En liberal opposition reiste sig mod kantonernes
forfatninger og fik dem 1830—31 for en stor del ændret
i friere aand. Samtidig blussede de religiøse stridigheder
op igjen. 1845 dannede de katolske kantoner et
særforbund (Sonderbund), og en sonderbundskrig udbrød
1847, hvor katolikerne blev slaaet. 1848 gjennemførtes
en ny forfatning, som gjorde landet til en forbundsstat.
Herefter fulgte en kraftig opblomstring. Udadtil
gjen-nemgik landet forskjellige konflikter, saaledes striden om
Neuenburg (s. d.) med Preussen, kravet paa Savoyea 1860,
den franske general Bourbakis afvæbning 1871.
Spørs-maalet om S.s asylret overfor fremmede anarkister og
socialister har ogsaa flere gange givet anledning til
vanskeligheder. De tyske protestanter arbeidede i 1870-aarene
paa en ny forfatning, der skulde øge forbundets
myndighed overfor de enkelte kantoner; et forslag derom
forkastedes 1872 ved de franske og katolske kantoners
stemmer, men et noget afdæmpet blev lov 1874 mod de
syv katolske kantoner og er med senere revisioner den
nugjældende konstitution. Store indre reformer har
præget tiden siden da til nu; nævnes kan statens
overtagelse af jernbanerne fra 1898 og den store
militærreform 1907. Det regjerende politiske parti er det
saa-kaldte radikale, mod hvilket staar konservative,
demokrater og socialdemokrater. Da de radikales vælgertal
ikke svarer til dets antal af mandater i nationalraadet,
reiser modstanderne krav om forholdstalsvalgs indførelse,
hidtil uden held. Forslaget derom forkastedes ved
referendum 1900 og 1910, sidste gang dog med ringe
majoritet. Nogen sproglig enhed eksisterer naturnødvendig
ikke i S., men den fælles fædrelandsfølelse er stor. Dog
har der i de senere aar kunnet spores nogen uvilje fra
den romanske del af befolkningen mod den
fremtrængende pangermanisme. (Se Kart over Schweiz.)
[Litt.: Dierauer, «Geschichte der schweizerischen
Eidgenossenschaft» (4 bd., 1887—1912); Schollenb erger,
«Geschichte der schweizerischen Politik» (2bd., 1906—08).]
Schweizer. 1. S.-garder og s.-regimenter var fra den
senere middelalder til langt op mod nutiden hyppige
som livvagt for fyrster. S. havde ry for tapperhed og
lod sig hverve for høi sold. Berømt er s.-gardens forsvar
af Tuilerierne 1791. — 2. S. betegner ofte dørvogter,
portner eller meierist.
Schweizerhytten, opera af Adam.
Schweizerost, fællesbetegnelse for de urgamle
fedoste i Schweiz, særlig Emmenthaler og Gruyères, hvoraf
den første nu spiller den dominerende hovedrolle,
fremstilles særlig i den centrale del af Schweiz. Er
mølle-stensformet, næsten en meter i tvermaal, 15 cm. tyk,
har en fast elastisk, fed konsistens med eiendommelige
Schweizer—Schwiebus
572
huller, delvis fyldt med fede «taarer>, har en mild
aromatisk smag, smelter paa tungen. Ved fremstillingen
anvendes den fuldkomneste teknik, hvorunder alle førhold
saavel ved melkens produktion som ved
ostefremstillingen vies den største, baade videnskabelige og praktiske
opmerksomhed. Ansees for verdens fineste ost, og det
er dens priser, som betinger melkepriserne ikke bare i
Schweiz, men langt udover dets grænser. Der
fremstilles imitationer af den i alle lande, hvoraf ingen endnu
har naaet originalens godhed.
Schwelm, Preussen, by i Westfalen, ved jernbanen
mellem Elberfeld-Barmen og Hagen; 20 000 indb.
Forskjelligartet industri. I nærheden de Harkovtske
bergverker og et par store opdæmningsanlæg, saaledes
Enneper(s. d.)-dæmningen («Enneper-Talsperre»), som
stuver op 10 mill, m.^
Schwendener, Simon (1829—), schw. botaniker,
blev 1867 professor i botanik og direktør for den
botaniske have i Basel, 1877 i Tübingen og var 1878—1910
professor i Berlin. S. er særlig berømt som grundlægger
af den nye lavteori gjennem sine afhandlinger
«Untersuchungen über den Flechtenthallus> (Leipzig 1860—68)
og «Die Algentypen der Flechtengonidien» (Basel 1869).
Ligesaa berømt er hans arbeide «Das mechanische
Prinzip im anatomischen Bau der Monokotylen» (Leipzig
1874).
Schwenningen, Tyskland, by i Württemberg
(sydvestligste hjørne), nær Neckars kilde i Die Baar ved
Schwarzwald; 14 000 indb. Urfabrikation.
Schwerin, Fredrik Bogislaus von (1764—1834), sv.
politiker. Forlod den militære løbebane for at blive prest
1788. Fra 1812 deltog han i rigsdagene som medlem af
adelen, var 1815—23 fører for den parlamentariske
opposition. Som formand i rigsbanken (fra 1823) fik han
rig anvendelse for sin indsigt i finanssager. Af hans
skrifter kan nævnes «Bidrag till kännedom af
federnes-landet» (1817), samt «Öfver bankoverket» (1828).
Schwerin, Hans Hugold von, friherre (1853—),
sv. geograf, professor i geografi ved Lunds universitet
1884 docent i geografi og statsvidenskab. 1885—87 paa’
videnskabelig forskningsreise ved Nedre-Kongo, 1897
professor i geografi. Generalkonsul for Kongostaten. Har
skrevet «Slafveri och slafhandel i Afrika» (1892), «De
stora upptäckternas tidevarf» (1900) o. a.
Schwerin, Kurt Christoph von, greve (1684—1757),
preuss, feltherre, var først i hollandsk og spansk tjeneste,
gik 1720 i preussisk, virkede som og officer og
blev generalfeltmarskalk. Under Éredrik II udmerkede
han sig ved Mollwitz og senere; faldt i slaget ved Prag.
Schwerin, Tyskland, hovedstad i storhertugdømmet
Mecklenburg-S., ved sydvestbredden af Schnurinersjøen ;
42 500 indb. (1910). Gotisk domkirke fra omkr. 1400,
residensslot. Jernstøberi, maskin-, piano-, sølvvarefabrikation
o. a. industri. S. var oprindelig sæde for et
rigsumid-delbart bispedømme, der 1648 som arveligt fyrstendømme
blev lagt til Mecklenburg.
Schwerte, Preussen, by i Westfalen, ved Ruhr; 14 000
indb. Jernverker o. a. metalindustri.
Schwiebus, Preussen, by i Brandenburg, ved Mühl,
Graben og jernbanen Frankfurt—Posen ; 9000 indb.
Tøi-fabriker o. a. industri.
disgrace, disfavour — ® disgrâce,
défaveur f.
unaadig - ® ungnädig - @
ungracious - ® peu favorable,
gracieux, bienveillant ; défavorable ;
de mauvaise humeur.
unabänderlich ®
uforanderlig; uigjenkaldelig.
unabashed © ikke skamfuld,
uforknyt.
unabated @ usvækket,
unabbittlich ® utilgivelig,
unabgerechnet ® uden at
fraregne, inklusive.
unabhängig © uafhængig,
unabkömmlich ® uundværlig,
unablässig, unablässHch ®
uafladelig, uophørlig.
unable (e) udygtig, ikke i stand
(til).
[-unabsehbar,-sehlich®uover-skuelig;-]
{+unabsehbar,-sehlich®uover-
skuelig;+} uendelig.
unabsichtlich ® uforsætlig,
uforvarende.
unabtrennbar, -abtrennlich
® uadskillelig, ikke til at
fraskille.
unabweisbar, -weislich ®
uafviselig.
unaccommodating (e) lidet
imødekommende , umedgjørlig,
vrang.
unaccountable @ uansvarlig,
uforklarlig.
unachtsam ® uopmerksom;
tankeløs.
unaffected @ upaavirket,
uberørt; ikke angreben (af sygdom) ;
uforstilt; naturlig; ligefrem,
unalterable @ uforanderlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
