Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz ... - Ordbøgerne: U - umwert(h)en ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
565
Schweiz
569
adskillige fæstningstropper, fordelt til de sterke
befæstninger ved St. Gotthard og ved St. Maurice
(sydøst for Genfersjøen), hvorhos bjergtropper vil blive
afgivet efter behov til befæstningerne fra divisionerne,
lait findes i linjen af infanteri 106 fusilier- og
skytterbataljoner, af (beredent) kavaleri 36 dragon- og
guideeskadroner og af artilleri 72 felt-, 12 haubits- og 9
bjergbatterier (à 4 moderne kanoner) samt 9 positionsbatterier
(foreløbig ældre skyts). Den samlede krigsstyrke kan,
iberegnet landstorm, anslaaes til ca. 275 000 mand.
Ud-skrivningsstyrken udgjorde for 1910 21 102. —
Organisationen er som før bygget paa et gjennemført
militssystem med vernepligtigt befal i meget stor
udstrækning. Der findes imidlertid ikke saa faa fastlønnede
fagofficerer, som dels tjenstgjør i centralstyrelsen, dels
og fornemmelig som saakaldte
instruktionsoffi-cerer (ialt vel 200 stkr.), der har at veilede det
vernepligtige befal i uddannelse, føring og bestyrelse af
afdelingerne. Militærudgifterne bestrides dels af forbundet,
dels af de enkelte kantoner. Rekruten faar ved
fremmødet af kantonen udleveret et sæt beklædning og
udrustning; som han senere selv maa opbevare og
vedligeholde; kavaleristen faar derhos udleveret ridehest,
som han senere uden erstatning maa sørge for og
medbringe til alle øvelser, men som ogsaa efter 10 aars
forløb bliver hans eiendom. — Øvelsestiden udgjør
ifølge lov af 12 april 1907 tilsammen ved infanteriet
142 dage (deraf rekrutskole 65), ved kavaleriet 178 dage
(90), ved artilleriet 173 dage (75) og ved ingeniørerne
142 dage (65). For at blive underbefal og derefter
officer gjennemgaaes efterhaanden en række af kurser
og øvelser. I fred findes ikke høiere grad end oberst;
til øverstkommanderende i felt vælges 1 general.
Hærbudgettet udgjorde i 1910 ca. 42 mill, francs, hvortil
bør lægges endel væsentlige udgifter, der i S. ikke
posteres paa hærbudgettet, som vedligehold af kaserner
m. V., pensioner, remontering til hestedepotet i Thun,
skyttervæsenet (ca. 1 mill, francs), og endelig kantonernes
militærudgifter (flere millioner francs). — Historie. De
lande, som udgjør det nuværende S., beboedes i oldtiden
af helvetierne og andre keltiske stammer. Foruroliget
af tyske stammer vilde de 58 f. Kr. gaa ind i
Aquitanien, men hindredes deri af Cæsar og underlagdes Rom.
Fra 15 f. Kr. var hele S. romersk. Fra 4 aarh. trængte
de tyske alemanner ind i den nordlige og midterste del,
medens burgunderne besatte vesten. S. faldt da i tre
dele, en ræto-romansk i Graubünden, en overveiende
tysk i midten og en romansk i vesten. 496 undertvang
Ghlodvig alemannerne, 534 kuede hans sønner
burgunderne, 536 afstod østgoterne Rætien, og de italienske
dale kom 774 ogsaa under Frankerriget, som nu eiede
hele S. 843 fik det østfrankiske rige den østlige del,
Lothar den vestlige. 888 stiftedes det transjuranske
Burgund af Franche Comté, Savoyen og Vest-S., det forenedes
933 med det cisjuranske Burgund og tilfaldt 1032 det
Tyske rige. Hele S. hørte nu til dette; der udviklede
sig et rigt kirkeliv med store klostre (St. Gallen), og tysk
kultur blev fra nu af overveiende. I 12 aarh. fik
greverne af Zähringen store dele af S. i sin magt; da de
uddøde, opstod der talrige rigsumiddelbare herskaber,
stæder og abbedier. I løbet af 13 aarh. søgte greverne
uinwert(h)eii—unaade
af Habsburg at bringe saa mange som mulig af disse i
Midt- og Øst-S. under sig, og som vern mod disse
bestræbelser dannede de tre «skogkantoner» Uri, Schw^yz
og Unterwalden 1291 et forbund, der blev begyndelsen
til det senere S. 1309 erkjendtes de for rigsumiddelbare,
og da hertug Leopold af Østerrige vilde kue dem, blev
han slaaet ved Morgarten 1315; s. a. fornyedes
forbundet af 1291 ved det evige edsforbund i Brunnen. At
fortællingerne om Tell og Rûtli er uhistoriske, er den
almindelige antagelse; dog har der i senere tid hævet
sig røster til deres forsvar. 1 løbet af 14 aarh. tiltraadtes
edsforbundet af adskillige landsdele, Luzern, Zürich, Zug,
Bern og Glarus, saa det henimod 1400 bestod af otte
«Orte» eller kantoner. Navnet schweizer opstod af
schv^y-zer (Schwyz formodentlig af personnavnet Suito). De
enkelte forbundsled styrkede sig ved forbund med naboer
o. a. Udadtil førtes talrige krige med Østerrige.
Forbundet seirede ved Sempach (1386) og Näfels (1388), og
1394 maatte Habsburgerne anerkjende dets uafhængighed,
hvilket endelig stadfæstedes 1474, efterat forbundet i 15
aarh. var gaaet angrebsvis tilverks overfor Østerrige og
erobret Aargau og Thurgau fra Sigismund. Da Karl den
dristige af Burgund vilde gjenoprette det gamle
burgun-diske rige, angreb han schweizerne, men blev slaaet ved
Grandson og Murten og faldt ved Nancy 1477. Hermed
var edsforbundet blevet en i Europa respekteret magt.
Ved den schwabiske krig 1499 tilkjæmpede det sig
faktisk uafhængighed af det Tyske rige, om end
stadfæstelsen først kom 1648. Schweizernes tapperhed var blevet
berømt, og de forskjellige regjeringer kappedes om at
hverve hele hære i S. 1512 erobrede de Lombardiet,
men led 1516 nederlaget ved Marignano mod Frans 1,
hvorefter de sluttede sig nær til Frankrige. Efter 1525
optraadte de ikke mere som samlede hære, men
anskaffelsen af schweizerregimenter og -garder vedblev langt
ned i tiden. — 1501 tiltraadte Bern og Schaff hausen
edsforbundet, og der var fra 16 aarh. til 1798 13 «Orte»
eller kantoner foruden 10 forbundne «Orte>. Begyndelsen
af 16 aarh. var en glanstid for forbundet, men det vundne
ry og rigdom skabte ødselhed og indre strid. Hertil kom
de religiøse stridigheder. Zwingli begyndte at præke
1519 og vandt mange kantoner, men de fem katolske
(Luzern, Uri, Schwyz, Unterwalden og Zug) var overlegne,
og Zwingli faldt 1531 i kamp for at danne en ny
forfatning. Hermed stansedes reformationens udbredelse i
det tyske S., medens den gjennem Calvin seirede i det
franske Vest-S. Hele 16 aarh. vedblev
religionsstridighederne, og i 17—18 aarh. var forbundet trods fred
udadtil svagt. Der opstod en dyb modsætning mellem et
aristokratisk parti i byerne og landbefolkningen;
forbindelsen mellem de enkelte dele var løs, og de lededes
efter forskjellige principer. Der fandtes tildels de samme
modsætninger som i Frankrige før 1789, og skjønt
næringsveie og kultur blomstrede, var tilstanden utryg. Ogsaa
nationale modsætninger gjorde sig gjældende. Disse
faktorer førte til store omveltninger i revolutionstiden.
Frankrige og Bonaparte ønskede at sikre sig Alpepassene;
de franske schweizere i Waadt vilde søge støtte hos sine
landsmænd mod de overmægtige tyskere, og 1798 trængte
en fransk hær ind og proklamerede den Helvetiske
republik, en enhedsstat efter fransk mønster, hvor kantonerne
uiliwert(h)eii ® forandre
værdien.
umwölken (î) bedække med
skyer, formørke.
umyndig — ® minderjährig;
(fig.) unmündig; (gjøre u.)
entmündigen — © not of age, under age ;
(gjøre u.) declare one incapable of
managing his affairs — ® mineur ;
(u.gjort) en tutelle, interdit; (gjøre
u.) interdire.
umyndighed — (t)
Minderjährigkeit, Unmttndigkeit f — @
minority, nonage — ® minorité;
interdiction f.
umzäunen (g omgjærde,
indhegne.
umzerren ® trække, rive
overende.
umziehen ® flytte, skifte
bopæl; drage omkring; trække
overende.
umzingeln ® omringe,
indeslutte.
Umzug ® m, flytning; skifte;
(op)tog, procession; omhæng.
umælende — ® stumm,
sprachlos; unvernünftig — (e) dumb;
(u, dyr) ogs. brute — ® muet.
umættelig — ® unersättlich
- (e) insatiable, unsatiate — ®
insatiable, avide.
umættelighed — ®
Uner-sätUichkeit f - (e) insatiableness
-® insatiabilité, avidité f.
umøbleret — ® unmöbliert —
(e) unfurnished - ® non meublé,
un ® en.
unaade ~ ® Ungnade f — ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
