Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwind ... - Ordbøgerne: U - unangesehen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
573
Schwind—Schück
574
Schwind, Moritz von (1804—71), t. maier og
tegner, f. i Wien, hvor han var elev af akademiet under
L. Schnorr og tilhørte den Schubert’ske vennekreds. Kom
1827 til München, elev af Cornelius. 1847 professor ved
akademiet smst. S. er i besiddelse af en fantasifuld,
folkelig og romantisk digterevne, der gjør ham til
eventyrfortælleren i tysk kunst; i større arbeider strækker hans
evner ikke altid til; det udmerkede kan han kun naa i
sine tegninger med deres sikre og fine linjeføring. Af hans
verker kan nævnes «Ridder Kurts brudefærd» (1838), i
Schacks galleri, München, hvor i det hele hans kunst er
bedst repræsenteret, «Bryllupsreise» (1842, smst.),
«Aske-pot-cyklusen» (1854), der gjorde stor lykke,
akvarelcykluserne «De syv ravne> (1858, Weimar) og «Melusine»
(Wien), forskjellige eremitbilleder, saaledes i Schacks galleri
o. s. v. For «Fliegende Blätter» har S. udført en række
humoristiske tegninger.
Schwyz (nyere skrivemaade Schwiz), Schweiz. 1.
Ur-kanton, mellem Vierwaldståttersjøen og Ziirichersjøen,
omgivet af kantonerne Zürich, St. Gallen, Glarus, Uri,
Unterwaiden, Luzern og Zug, i Alperne og deres
forpostfjelde; 908 km.^ 57 800 indb. (1910), 64 pr. km.’ I
vest omfatter S. den lille Lowerzsjø og en snip af
Zug-sjøen. Her hæver sig i grænsen Rigi (1800 m.). I midten
af landet naar Mythen 1903 m.,høieste punkt Böser Faulen
(3000 m.) i s.ø. Til Vierwaldståttersjøen rinder Muotta,
til Zürichersjøen Sihl. Befolkningen, som er af
aleman-nerstamme, er for det meste katolsk (Einsiedeln berømt
valfartssted), driver jordbrug; men i større grad
hornkvægavl («Schwyzer Schlag») og meieristel. 19 pet.
skogareal. Tekstilindustri. Kantonsraadet tæller et medlem
for hver 600 indb., regjeringsraadets syv medlemmer
vælges af folket. Hovedstad er S. — Oprindelig stod S.
under Habsburgerne, men Fredrik I I s fribrev stillede
det umiddelbart under riget. 1291 sluttede S. og de øvrige
skogkantoner sit «evige forbund», fik 1309 sin rigsfrihed
bekræftet og hævdede den i seieren ved Morgarten
15 nov. 1315 over hertug Leopold af Østerrige. Paa
grund af S.s ledende stilling blandt urkantonerne kom
navnet S. allerede i 14 aarh. i brug om hele forbundet.
Sit nuværende omfang fik S. først ved mediationsakten
1803, som med det gamle landskab sammenføiede
Ein-siedeln, March, Küfsnacht og Gersau. — 2. Landsby,
hovedstad i kanton S. 517 m. o. h., ved Mythen og
Gotthardbanen ; 7400 indb. Spinderi og kvægmarkeder.
Schübeier, Fredrik Christian (1815—92), n.
botaniker. S. var cand. med. og praktiserede en tid som
læge, men havde allerede tidlig botaniske interesser og
gik fra 1848 helt over til botaniken. 1848—51 foretog
han med offentligt stipendium en omfattende
uden-landsreise, hvor han studerede havedyrkning og
specielt botaniske haver og museer. Derefter blev han
universitetsstipendiat og konservator ved det botaniske
museum og var fra 1866 professor ved universitetet i
Kra. og bestyrer af dets botaniske have og museum.
S. var nærmest plantegeograf, dog har hans arbeide
væsentlig havt resultater i praktisk retning. Han
interesserede sig varmt for landets vekstliv, for de
vildtvoksende saavel som de dyrkede planter, dog særlig for
de arter, som kunde være til direkte nytte eller glæde
for menneskene. Han udgav et stort antal populære
(Fot. af Mimi Frelsen.)
Fredrik Christian Schübeier.
unangesehen—unausgemacht
skrifter om havedyrkning, af hvilke især maa nævnes
«Havebog for almuen» (1856) og «Kjøkkenhaven» (1865),
som er udkommet i tre oplag og oversat paa flere
europæiske sprog. Han foretog ogsaa forsøg med
kulturplanter og fik
interesserede havedyrkere i alle
egne af landet til at
gjøre det samme og
meddele ham resultaterne.
Af denne forsøgsdyrkning
mente han at kunne
paa-vise, at kulturplanterne
undergik visse
forandrin-ger ved at flyttes mod
nord, saaledes at de
gjen-nemgik sin udvikling i
kortere tid og blev større
og kraftigere, at de fik
større og kraftigere frø,
sterkere blomsterfarver
og større aroma end
under sydligere bredder.
Disse spørsmaal
omhandler han udførlig i
«Vekstlivet i Norge med særligt
hensyn til
plantegeografien» (Kra. 1879) og ogsaa i «Viridarium norvegicum» (bd.
1—3, Kra. 1886—89). Hans ligeledes bekjendte arbeide,
«Die Culturpflanzen Norwegens», udkom allerede 1862.
Schybergson, Magnus Gott frid (1851—), finsk
historiker, dr. phil. 1877, docent i Helsingfors 1878,
professor smst. 1883. Har udgivet talrige, tildels
fremragende verker, bl. a. «Finlands historia» (1887—89), «Var
Gustaf Adolf en troshjelte eller en politiker?» (1879) og
«H. G. Porthan» (1908—11). Desuden har han staaet
«Finsk tidskrift» nær og udgivet flere skolebøger.
Schiick, Johan HenrikEmil (1855—), sv.
litteraturhistoriker. Student 1873, dr. phil. og docent i Upsala
1882; 1890 professor i æstetik i Lund, 1898 i Upsala.
S. har beskjæftiget sig indgaaende baade med svensk og
udenlandsk litteratur. 1883—84 udgav han «WiUiam
Shakespeare, hans lif och verksamhet», og 1885
paabegyndte han en stor «Svensk litteraturhistoria», der
vidnede om grundigt kildestudium og tillige viste
forfatterens psykologiske skarpblik og udmerkede
fremstillingsevne. 1890 forelaa første bind af litteraturhistorien,
men istedetfor en fortsættelse kom «Illustrerad svensk
litteraturhistoria» (1895—96; 2 udg. paabeg. 1912), hvori
K. Warburg behandler tiden efter 1718. Af en meget
stor «Världslitteraturens historia» er hidtil kun et par
bind udkommet. S. har endvidere skrevet «Ur gamla
papper» (populære kulturhistoriske afhandlinger i flere
serier), «Lars Wivallius, hans lif och dikter» (1893-95),
«Studier i nordisk litteratur och religionshistoria» (1904)
m. m. — Endelig er S. ogsaa samler og udgiver;
sammen med A. Noreen har han udgivet «1500- och
1600-talens visböcker», med O. Levertin «Svenska memoarer
och bref» og med R. G:son Berg «Sveriges
nationallitteratur». 1906 paatænktes det at gjøre S. til medlem
af akademiet, men det maatte opgives paa grund af den
skarpe kritik, han i sit arbeide «Gustaf III, en karaktärs-
unangesehen (t) mindre anseht;
uanseet, uden hensyn til.
unanime unanimous @
enstemmig.
unanimité © f, unanimity @
enstemmighed,
unanswerable (e) aimodsigelig.
unappreciative (e) uskjønsom,
lidet taknemmelig.
Unart®f, uopdragenhed, uskik.
unartig (t) uartig, uopdragen,
unassuming (ê) fordringsløs,
beskeden, stilfærdig.
unaturlig - ® unnatürlich
— (e) unnatural, contrary to
nature; (paataget) aflFected - ® peu
(qui n’est pas) naturel; contraire
à la nature; (kunstig) artificiel,
faux; (kunstlet) affecté; (tvungen)
contraint; (afskyelig) monstrueux;
(fordærvet) pervers; (vanartet)
dénaturé; contre nature.
unatur(lighed) - ® Unnatur,
Unnatùrlichkeit f — (e)
unnatural-ness; forcedness; affectedness - ®
ce qui n’est pas naturel; art m;
fausseté; affection; contrainte;
monstruosité; perversité f.
unaufbringlich, -bringbar
® som ikke kan tilveiebringes.
unaufhaltbar, -haltsam ®
ustanselig.
unaufschiebbar,
-schieb-lieh ® uopsættelig, presserende.
unauftreibbar, -treiblieh ®
som ikke er til at opdrive.
unausbleiblich ®
uundgaae-lig.
unausgemacht ® uafgjort,
svævende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
