Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwind ... - Ordbøgerne: U - unangesehen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
575
unausgesetzt—unbeseelt
Studie» (1904) havde rettet imod akademiets stifter.
Norsk æresdoktor 1911.
Schücking, Levin (1814—83), t. forfatter. Hans
digte og dramaer er ubetydelige; derimod havde hans
talrige romaner, der skildrer westfalske forhold, i sin tid
et stort publikum. Til de bedste hører «Die
Ritter-bûrtigen» (3 bd., 1846), «Der Bauernfürst» (3 bd., 1851),
«Paul ßronckhorst» (3 bd., 1858) og «Verschlungene Wege»
(3 bd., 1867). Hans «Lebenserinnerungen» udkom i 2
bd. 1886 og hans brevveksling med Annette v.
Droste-Hülshoflf 1893.
Schütt, Ungarn, to øer i Donau mellem Pressburg
og Komorn, begge rige paa korn og frugt. 1. Store S.
(madjarisk Gsalloköz), mellem hovedelven og Lille
(Neuhäusler) Donau, 84 km. lang, 15—30 km. bred,
gjen-nemskjæres af jernbane, har 140 bopladse. — 2. Lille
S. (madjarisk Szigetköz), mellem hovedelven og
Wiesel-burger Donau, 45 km. lang, 5—8 km. bred.
Schytte, Andreas (1726—77), d. statsvidenskabelig
forfatter, cand. theol. 1750, professor i offentlig ret og
statsvidenskab ved Sorø akademi 1759. Han udgav
«Staternes indre historie» (1773—76), «Staternes ydre
historie» (1774—75) og «Danmarks og Norges naturlige
og politiske forfatning» (1777), verker, som vidner om
mere læsning end kritisk evne. Forfatteren er noget
paavirket af Montesquieu, men forherliger det danske
enevælde og især det Guldberg’ske system.
Schytte Berg, Hagbart, se Berg.
Schütz, Heinrich (1585—1672), t. komponist, kaldt
Saggittarius, en af tidens betydeligste mestre og
formidlede i Tyskland de gjennemgribende reformer,
som omkr. 1600 fuldbyrdedes i Italien og gjennem ham
førte til Bach. Tyngdepunktet i hans produktion ligger
i kirkekompositioner for enkelt eller flerstemmig sang.
Skrev ogsaa den første tyske opera «Dafne».
Schäfer, Dietrich (1845—), t. historiker, født i
Bremen, 1877 professor i Jena, 1885 i Breslau, 1888 i
Tübingen, 1896 i Heidelberg, 1903 i Berlin. I en talrig
række skrifter har han bl. a. behandlet Hansaens og de
nordiske rigers historie; som fortsættelse af Dahlmanns
«Geschichte von Dänemark» har han behandlet dansk
historie 1523—1648 (4—5 bd , 1893—1902). Klare og
selvstændige oversigter har han givet i «Weltgeschichte
der Neuzeit» (1907) og «Deutsche Geschichte» (1910).
Sin opfatning af historieskrivningens maal og midler
har han bl. a. fremsat i en polemik mod Troels-Lund;
modsat moderne dyrkelse af kulturhistorien ser han
staternes tilblivelse og udvikling som det samlende led
i historien. Norsk æresdoktor 1911.
Schæferi (t.), saueopdræt, især i større omfang.
Schäfer’ske plade, detektor for elektromagnetiske
bølger, bestaar af en glasplade med et sølvbeslag, som
ved yderst fine snit er opdelt i flere dele. Forbindes de
yderste dele af belægget med polerne af et galvanisk
element, gaar der, trods snittene, en strøm gjennem, som
imidlertid aftager i styrke, naar pladen træffes af
elektromagnetiske straaler, for atter at tiltage, naar bestraalingen
ophører. I radiotelegrafien har s. p. hidtil ikke faaet
praktisk anvendelse.
Schäffer, Henrik Ernst (1794—1865), n.
embedsmand og testator. Oprindelig lærer og skolebestyrer
Schücking—Schønberg
576
1825—39, gik saa ind i toldetaten, var indtil 1861
toldkasserer i Tvedestrand. Hjalp mange fattige begavelser,
blandt dem Markus Thrane. Oprettede af sin efterladte
formue, ca. 60 000 kr., S.s legat til støtte for unge
mennesker, «der have lyst og anlæg til de skjønne kunster
og navnlig til maleri-, billedhugger- og digtekunsten».
Schäffle, Albert Eberhard Friedrich (1831 —
1903), t. socialøkonom, sociolog og statsmand. Professor
1 Tübingen 1860, sad 1861—65 i den wûrttembergske
landdag og 1868 i det tyske toldparlament. S. a. blev
han kaldet til Wien som professor. Feb. 1871 blev han
østerrigsk handelsminister, men gik af allerede i okt. s. a.
og bosatte sig i Stuttgart som samfundsvidenskabelig
forfatter. Blandt hans skrifter er de vigtigste den populære,
upartiske, høist interessante, overordentlig udbredte og
til mange sprog oversatte brochure «Die Quintessenz des
Sozialismus» (1875, 14 udg. 1906, d. overs. 1886), den
store haandbog i sociologi «Bau und Leben des sozialen
Körpers» (4 bd., 1875—78; ny betydelig omarb. udg. i
2 bd. 1896); «Die Steuern» (2 bd., 1895—97), «Abrisz
der Soziologie» (1906) og «Aus meinem Leben» (2 bd.,
1905). 1892—1903 var han udgiver af «Zeitschrift für
die gesammte Staatswissenschaft» i Tübingen.
Schässburg, se Segesvar.
SchöfFer, Peter (ca. 1425—1502), t. bogtrykker, blev
medhjælper hos Gutenberg og Fust, efter at have arbeidet
som kaligraf i Paris. Senere blev han Fusts svigersøn
og kompagnon. S. forbedrede de ældste skriftformer
og skal navnlig have opfundet den saak.
schwabacher-skrift (s. d.).
Schoen, Wilhelm Eduard von, friherre (1851—),
t. diplomat, opr. officer, 1877 diplomat, havde ansættelse
forskjellige steder, 1905—07 i St. Petersburg. 1907—10
var han statssekretær for udenrigske sager og blev
derefter gesandt i Paris.
Schønberg, Edvard (1831—1905), n. læge,
fødselshjælper, f. i Arendal. Lærer ved jordmorskolen i Kra.
1860, reservelæge ved fødselsstiftelsen 1863, 1864—75
kopist og senere ekspeditionschef i medicinalkontoret.
Dr. med. 1875, afhandling «Om tverleiets behandling og
skulderfødselen, studier i fødselsvidenskabens historie og
i den praktiske fødselshjælp». 1875 universitetsprofessor
og bestyrer af fødselsstiftelsen. 1900—05 formand i den
retsmedicinske kommission. Har udgivet talrige
arbeider om fødselsvidenskabelige temaer (om eklampsi, om
bækkendeformiteter o. s.v.) og en «Lærebog i den
operative fødselshjælp» (1900), desuden «Medicinens historie»
(1903) og «Oversigt over norsk medicinsk historie» (i
Jæger, «Norsk litteraturhistorie»).
Schönberg, Gustav Friedrich von (1839—1908),
t. socialøkonom. 1869 professor i Basel, 1870 i Freiburg
i Breisgau, fra 1873 i Tübingen. 1877 meddelt personligt
adelsskab. Ud merket økonomisk historiker og
socialpolitiker. Redigerede det høit anseede samleverk af en
række førsterangs forfattere: «Handbuch der politischen
Oekonomie» (1 udg. 1883 i 2 bd., 4 udg. i 5 bd. 1896
—98). Blandt hans større selvstændige arbeider var:
«Finanzverhältnisse der Stadt Basel im 14 u. 15
Jahrhundert» (1879). Var 1872 med at grundlægge de
betydningsfulde Verein für Sozialpolitik.
Schønberg, Henriette, se Erken.
unausgesetzt (î) uafladelig,
uafbrudt.
unaushaltbar, -stehlich (t)
utaalelig.
unaussprechlich ©
uudsigelig.
unaustilgbar ® uudslettelig,
unausweichbar,- weichlich
® uundgaaelig.
unavailing @ frugtesløs.
unavngiven se anonym,
unawares @ uforvarende,
uventet.
unawed @ uforknyt,
unballast © losse, hive
ballasten fra.
unbar © aabne.
unbearable © utaalelig,
uudholdelig.
unbeerbt ® uden arvinger.
unbefangen ® frimodig;
naturlig, utvungen, fordomsfri;
uinteresseret, upartisk.
unbefugt ® uberettiget;
uvedkommende.
unbeholfen ® ubehjælpsom,
ubehændig, keitet.
unbeirrt (£) uforstyrret,
unbenannt® unævnt, anonym.
unbenommen ® uhindret, fri,
unbend @ nedspænde (bue);
slappe; skaffe hvile, adsprede;
fraslaa (seil),
unbending (ë) ubøielig.
unberat(h)en ® raadvild ;
uden udstyr; ugift.
unbescholten ® uberygtet =
unbeschrieen ; uplettet,
unbeseelt ® afsjælet; livløs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
