Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scleroderma ... - Ordbøgerne: U - unconcerned ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
581
Sclerode’rma—Scott
582
Hudsygdom
Sclerode’rma. 1. Se Bruskbold. — 2.
med fortvkkelse af hudens bindevæv.
Sclerotinia, «knoldbægersop», soppe af
bægersop-familien (pezizaceæ). Alle arter optræder som snyltere
paa høiere planter, og flere af dem hører til
plantedyrkningens farligste fiender; de dræber vertplantens celler
ved at udskille en giftig vædske. S.-arternes udvikling
begynder oftest med et fint, spindelvævsagtigt mycelium,
som først optræder saprofytisk paa raadnende plantedele
og derpaa angriber de omgivende levende planter, i hvis
indre det breder sig. Endelig danner myceliet de for
denne siegt karakteristiske sklerotier (s. d.), som
optræder enten inde i vertplaüten eller bryder frem paa
overfladen af rødder,
stængler eller blade.
Disse sklerotier
udvikler efter en
hvileperiode langstilkede,
brune, kjødfulde og
voksagtige
frugtlegemer, som først er
krukkeformede,
senere oftest
skaalfor-mede. Sporesækkene
indeholder otte
enrummede sporer.
S. trifoliorum findes
paa forskjellige
belgplanter og er især
farlig for
rødkløveren ; sklerotierne
udvikles paa
vertplantens rod og danner
bløde, hvide puder,
som tilsidst bliver
sorte og haarde, og
er noget mindre end en ert. Denne art kan dræbe
kløverplanterne i stor maalestok, og er særlig farlig paa
marker, hvor kløveren staar tæt, og i milde vintre, idet
myceliet da har let for at brede sig fra plante til plante.
Paa rodfrugter optræder s. libertiana og i hvidveisens
rodstokke s. tiiberosa, hvis brune frugtskaale ikke sjelden
kan sees blandt lividveisen om vaaren. [Litt.: Rostrup,
«Plantepatologi» (1902, s. 543 — 553).]
Sclerotium, se Sklerotie.
Sclöpis di S^alerano, Federigo (1798—1878), ital.
statsmand og jurist. 1828 dommer i den sardinske
høiesteret, 1846 generaladvokat, mars—^juli 1848
justitsminister, 1849 senator, 1861—64 næstformand og
formand i senatet. 1871 voldgiftsdommer i Alabama sagen.
Hans hovedverk er «Storia della legislazione italiana»
(3 bd., 1840—57).
Scolex, den forreste, med hefterorganer (haker,
suge-skaale) forsynede del (hoved) hos bændelorme.
Scolopendrium, se Hjortetunge.
Scomber, se Makrel.
Scordatura var en tidligere benyttet egen
omstem-ning af instrumenterne, som blev angivet med noter eller
bogstaver foran paa systemet.
Scorel, Jan van (1495—1562), holl. maler, elev af
Jacob Gornelisz i Amsterdam og af Mabuse i Utrecht.
Sclerotinia trifoliorum.
a en rødkløverplante med sklerotier paa
roden; c en sklerotie med to frugtlegemer.
unconcerned (e) udeltagende;
uberørt; ubekymret; ligegyldig,
unconditional e) ubetinget,
unconformable (e)
uoverensstemmende: ikke parallel.
unconquerable @
uovervindelig.
unconscionable © urimelig,
høist ubillig; svær, uhyre,
unconsultable utilgiængelig.
uncontrollable (e) ustyrlig,
uregjerlig; grænseløs; uafvendelig;
uomtvistelig.
uncord @ løse (op baandene),
aabne.
uncork fe) trække op (Haske).
uncouple (ê) afkoble; løse;
slippe; (jernbane) sætte ud af
forbindelse.
unconcerned—undated
Kom 1518 over Tyskland til Italien. Et alterbillede i
Obervellach i Kärnten (1520) har endnu nederlandsk
karakter og viser nogen paavirkning fra Dürer. Efter
opholdet i Italien blev han derimod fuldstændig manierist,
den første repræsentant for den italieniserende retning
i Holland. Dette gjælder dog ikke for hans udmerkede
portræter, som f. eks. et selvportræt (Utrecht) og Agathe
van Schoenhoven (Pal. Doria, Rom, og i Berlin). S., der
fra ca. 1525 var bosat i Utrecht, har restaureret brødrene
van Eyck’s Genteralter.
Scoresby [skå’dzhi], William, junior (1789—1857),
skotsk hvalfanger, videnskabsmand og prest, gjorde mange
fangstreiser med sin fader, hvorunder bredderekorden
81V2° n. br. sattes 1806. Som fangstskipper 1810—22
gjorde S. vigtige naturvidensk. og geogr. undersøgelser i
arktiske egne, se herom bl. a. hans bog «An account of
the arctic regions> (Edinburgh 1820). S. studerede
teologi, blev prest 1825 og tog den teol. doktorgrad 1839.
Scoresby sund [skå’dzbi-], stort fjordkompleks paa
Grønlands østkyst, paa 70° 15’ n. br., undersøgtes første
gang af W. Scoresby junior 1822. Senere er de talrige
fjordgrene undersøgt af den danske ekspedition under
Ryder 1891—92.
Scott, Gabriel (1874—), n. forfatter, f. i Leith, opr.
uddannet som tekniker. Debuterede 1894 med et lidet
hefte «Digtei, som efterfulgtes af en lignende samling,
betitlet «Dag» (1895). Poesien i versene saavelsom
prosaen i Aftenrøde» samt «Vester i skjærene» (1896) er
ungdommelig og uoriginal. Tilløb til selvstændighed
røber «Hellig tre konger» (1900) og i endnu høiere grad
«Jagtjournalen. En bog om havet, kysten og skogen»
(1901). Først med den udmerkede, skarpe og rammende
komedie Himmel uret» (1905), opført s. a., slaar S. helt
igjennem. Den staar fremdeles som hans betydeligste
digteiiske arbeide. Af hans senere bøger kan nævnes
den psykologiske kvindeskildring «Camilla Dyring » (1906),
den smukke eventyrroman «Tre lindetrær» (1907) og
fortællingen «Broder Lystig». En larmende sukces opnaaede
S.s vittige komedie «Babels taarn» (1910), et spøgefuldt
indlæg i striden mellem landsmaal og rigsmaal. Udmer
kede og helt gjennemførte i stil og stemning er S.s
eventyr «Det flyvende bord» (1906), ypperlig illustreret af
A. Thornam, samt hans guttebøger : «Trip trap træsko»
(1902), «Far sjøl i stua», «Hollænder-Jonas» (1908) og
«Gutten i røiken» (1910).
Scott, Sir George Gilbert (1811—78), eng.
arkitekt. Har opført en stor række betydelige bygverker,
særlig kirker i gotisk stil; bl. a. har han leveret planerne
til Nikolaykirken i Hamburg samt kapitelhuset i
West-minster-katedralen i London. Ogsaa planerne til
mindes-merket over prins Albert i London er af S. Han var
en ivrig gotiker og regnes som en af Englands
betydeligste mestere paa dette felt.
Scott, James Brown (1866—), amer. jurist, valgte
i studietiden folkeret som specialitet og har senere
væsentlig dj^ket dette fag. 1905 blev S. professor ved
George Washington-universitetet og 1906 tillige
regjeringsadvokat, men traadte 1910 tilbage for at overtage
stillingen som generalsekretær for Carnegies fredsfond.
S. repræsenterede sit land bl. a. ved det internationale
folke retsinstituts møde i Kra. 1912.
uncouth (e) underlig,
besynderlig; plump, tung.
uncover © afdække, blotte (sit
hoved).
unction @ salve(lse).
unctuous Ce) fed(tet), oljeagtig.
uncuitivation, uncu]ture(§
mangel paa dannelse; barbari.
uncurl @ glatte, jevne;
glattes ud.
uncustomed @ ufortoldet.
und ® og. U. ob det skulde
jeg mene.
unda - ® weg, fort, aus dem
Wege, abseits — (e) aside, away,
back — ® loin, à l’écart, de côté.
Undank ® m,
utaknemmelighed).
undated @ I bølget,
bølge-formig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
