Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scleroderma ... - Ordbøgerne: U - unconcerned ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uîidated-under
583
Scott—Scribe
584
Scott, Robert Falcon (1868—), eng. sjoofficer og
polarforsker; kaptein 1900, kommandør 1904. S. ledede
den britiske Discovery-ekspedition til syd polarlandene
1901—04. Fra sit vinterkvarter ved McMurdo-sund i
Rosshavet foretog S. forskjellige slædereiser og naaede
derunder 82° 17’ s. br., det sydligste indtil da naaede
punkt. (Jfr. hans reiseberetning «The voyage of the
Discovery», 2 bd., 1905.) 1910 drog S. atter sydover som
leder af en ny polarekspedition paa 60 deltagere. Paa
Shackleton’s tidligere skib «Terra Nova» trængte S. atter
frem til McMurdo-sund. Herfra tiltraadte han 2 nov.
1911 en slædeekspedition mod sydpolen efter
Shackletons rute og var 3 jan. 1912, da han sidst lod høre fra
sig, naaet frem til 87° 32’. Fra dette punkt gjorde han
med fire ledsagere det sidste fremstød mod polen, som
han antages at have naaet ca. 17 jan., en maaned efter
Roald Amundsen.
Scott, Sir Walter (1771—1832), eng. digter, søn
af en sagfører i Edinburgh. Gjennem begge forældre
kunde han lede sin siegt tilbage til de gamle
grænseriddere, som han senere skulde forherlige i sang og
fortælling. Efter en
barnesygdom blev han lam i
det ene ben og tilbragte
en del aar hos sin
bedstefader paa landet, og her
vaktes hans interesse for
saga og sange, der havde
forbindelse med de gamle
grænsekampe mellem
den engelske og skotske
adel. Senere kom han i
skole i Edinburgh og
derfra til universitetet
smst. Han studerede jus,
kom paa faderens
kontor og blev 1792 advokat,
men optoges mest af
litterære sysler. Percys
(s. d.) balladesamling var
faldt i hans hænder, og
han var begyndt at
studere tysk poesi. Da hans
juridiske brødstudium tilsidst havde sikret ham et embede
som foged i Selkirkshire, kunde han ofre litteraturen al
sin fritid. Han begyndte med oversættelser af nogle
ballader af Bürger og Goethes «Götz von Berlichingen». Saa
udgav han en samling skotske ballader, «Minstrelsy of
the Scottish border», og 1805 udkom hans første
originale digt, «The lay of the last minstrel», et stort epos
1 den franske ridderdigtnings form, hvis indhold er
bygget over folkepoesien fra grænseegnene. Det fulgtes
af verker af samme art, bl. a. «Marmion» og «The lady
of the lake», der alle gjorde stor lykke. Imidlertid
havde S. giftet sig og kjøbt og ombygget Abbotsford,
som han indrettede som en middelalderlig borg, og hvor
han udfoldede en storartet gjestfrihed med jagter og
drikkelag paa gammel vis. Herfra udsendte han 1814
den første af sine berømte historiske romaner «Waverley».
De udsendtes anonymt, og først 10 aar senere blev
anonymiteten brudt. De bedst kjendte f L hans 29 ro-
Sh’ Walter Scott.
maner er: Med emne fra skotsk historie og folkeliv:
«Waverley», «Legend of Montrose», «O.d mortality»,
«The monastery », «The Abbot», «Fair maid of Perth»,
«Rob Roy», «Heart of Midlothian», «Bride of
Lammermoor», «The antiquary», «Guy Mannering». Med emne
fra engelsk historie: «Ivanhoe», «Kenilworth», «Fortunes
of Nigel», «The talisman», «Woodstock». Med emne fra
fransk historie: «Quentin Durward». — Forfatteren af
«Waverley» romanerne opnaaede snart kolossal
berømmelse; de fleste læsere anede, hvem han var, og 1820
blev han baronet. Men 1826 brød ulykken ind over
ham. Et boghandlerfirma, brødrene Ballantyne, i hvilket
han var parthaver, gik fallit, og hans gjæld beløb sig
til den uhyre sum af £ 120 000. Skjønt venner tilbød at
hjælpe ham, afslog han det og vilde tjene pengene ind.
1828 havde han virkelig tjent £ 40 000 ved sine bøger,
men da var hans kræfter udtømt. Efter nogle
besvimelses-anfald blev han tilraadet at foretage en Middelhavstur,
men han vendte kun tilbage for at dø i sit elskede
Skotland. — S. er lige beundringsværdig som forfatter
og som menneske. Hans gjestfrihed og hans varme
hjerte i de gode dage, hans mandige kamp for at indfri
sine forpligtelser i de onde danner tilsammen billedet
af en nutidens ridder uden frygt og dadel. [Litt.:
Lockhart, «Li^e of Sir W. S.» (1837); Brandes,
«Naturalismen i England», kap. X]
Scott-Hansen, Alf (1870—), n. ingeniør og
industriorganisator. Student 1888, afgangseksamen ved den
tekniske høiskole i Dresden 1893, hvorefter han fik
ansættelse i statens vei væsen, 1894 ved havnevæsenet. 1898
indtraadte han som konstruktør og kontorchef hos
entreprenørfirmaet Gleim & Eyde, blev 1902 underdirektør ved
Norges oplysningskontor for næringsveiene. Siden 1906
er han direktør for Norsk hydroelektrisk
kvælstofaktieselskab, medlem i direktionen for en række af de fra
dette udgaaende fossekompanier og industrielle
foretagender og en af foregangsmændene for den nye norske
luftsaltpeterindustri. 1911 medlem af den
departementale tunnelkomité for Kra.
Scott-Hansen, se ogsaa Hansen.
Scotus, se Duns S co tus.
Scranton [skræntdn], by i de Forenede stater, staten
Pennsylvania, 240 km. vest for New York, ved elven
Lackawanna; 129 867 indb. (1910). S. har katedral,
museum, bibliotek, teatre, driver stor handel med
anthracit-kul, har jern- og staalverk, maskinfabrik og silkevæveri.
Scratch [skræls], eg. den streg, hvorfra alle skal
starte i et hurtigløb (paa skøiter, cykle o. s. v.). Denne
streg kaldes nu alm. startstreg el. start. S. bruges
nu vanligvis kun i handicapløb, hvor s. betegner den
startstreg, hvorfra afstanden til maalstregen er løbets
længde. S.-løbere er de, som starter paa denne startstreg.
Scrïba (lat.), skriver.
Scribe [skri’b], Augustin Eugène (1791—1861),
fr. dramatiker, beherskede længe baade Frankriges og
Europas scener; megetskrivende, havde ofte medarbeidere.
Han var just den rette mand til at give udtryk for
julikongedømmets jus/e milieu i al dets smaaskaarenhed;
han vidste saa vel, hvad den tids borgere vilde have, og
gav dem det ind med fulde skeer. I det ydre
sceneudstyr, i den komplicerede slyngning af intrigen og i an-
undated @ II udateret, uden
aarstal.
undaunted ® uforfærdet ;
uforknyt.
unddrage - (t) entziehen
-© withdraw, deprive (of); (u. sig
fra) avoid, shun, (sin pligt osv.)
shirk, evade - (?) soutraire, retirer,
ôter, dérober (qc. k q); priver (q.
-de qc.); (u. sig) ogs. se refuser.
échapper (à) ; (svigte) manquer (à).
unde — ® gönnen - (e) allow,
grant; (ikke u.) grudge; (u. endet
bedste) wish one every success ; (det
er Dem vel undt) you are welcome
to it — (D ne pas envier (qc à q.) ;
ne pas être jaloux (de qc.); se
réjouir (de qc.); (ønske) souhaiter;
(ikke u.) envier (qc. à q.).
undecagon @ ellevekant.
undeceive @ rive ud af
vildfarelsen, illusionen.
undefined ^ ubestemt,
flydende.
undemonstrative © (altid)
rolig, som ikke gjerne lægger sine
følelser for dagen.
undeniable © unegtelig,
ulastelig.
under sb. — (t) Wunder n —
(e) wonder, marvel, prodigy — (î)
miracle, prodige m, merveille f.
under — (î) unter; (om tiden)
während ; (u. straf af) bei ; (u
bygning) im Bau begriffen ~ (§ under;
(sted, rang, fortrin) beneath,
below; (om tiden) during; (u.
bygning) (the house is) being built
- ® sous; (au-)des8ous (de); (om
tid) pendant; (mindre end) moins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
