Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scripta manent ... - Ordbøgerne: U - under ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
underdanig—undergaa
587
Sebasto’s—Second
588
stillingens nøkel (Malakov) blev denne gang ikke erobret.
Først 8 sep. 1855 indtoges Malakov, hvoretter sydfronten
blev rømmet, og byen opgivet 11 sep. Den sidste storm
kostede seier herrerne 10000 mand og russerne 13 000 mand.
Sebasto’s (fem. Sebaste), græsk overs, af lat.
Augustus (Augusta).
Sebbelow, Christian August (1805—86), n. testator.
Var fra 1835 prokurator i Jarlsberg og Larvik amt, indtil
han i sidste halvdel af 1860-aarene flyttede til Paris.
Udfoldede stadig meg-n velgjørenhed, støttede navnlig
Blindeinstitutet i Kra. og skjænkede testamentarisk resten
af sin formue, ca. 337 000 kr., til S.s stiftelse, som ifølge
statuter af 7 mars 1890 og 14 nov. 1898 afgiver
tilflugts-vsted for ugifte mødre og deres børn før og efter fødselen,
fra 1903 i stiftelsens egen b^^gning. S. oprettede ogsaa
for trængende sjøfolk og deres efterladte et legat, som
bærer hans i 1834 afdøde søster grevinde Margrethe
Trampes navn.
Sebbelow, Wincents Lassen (1770—1841), n.
politiker, f. i Danmark. 1788—91 fænrik, tog dansk
juridisk eksamen, levede efter et ophold i England nogle
aai i Bergen og bosatte sig derpaa i K istiansand som
handelsmand. 1821 blev han udnævnt til krigskommissær
og tog ophold i Larvik. S., som var en interesseret
politiker, skrev 1814 et udkast til grundlov og kom i strid
med Nie. Wergeland. Senere forfattede han en række
brochufer om de finansielle forh’dd. Han repræsenterede
Kristiansand paa stortinget 1818 og mødte ogsaa paa
stortingene 1821 og 1822 som suppleant; S. tilhørte den
videstgaaende oppo ition.
Sebek (græ. Suchos), ægyptisk gud, afbildet med
hovedet af en krokodille, som nemlig var hans hellige dyr.
S. var en lokalgud i Ombos i Øvre-Ægypten samt i flere
byer i Fajum (s. d.). Allerede paa det XII dynastis tid
var han under benævnelsen S.-Rë blevet til en solgud
(jfr. Rë). Man finder mange med S. sammensatte
personnavne, saaledes kongenavnet S.-hotep.
Sebelien, Johan Robert Francis (1858—),
danskfødt kemiker, tog polyteknisk eksamen i Kbh., fik smst.
1883 universitetets guldmedalje for en kemisk afhandling,
studerede senere bl. a. under Hammarsten i Upsala og
blev 1889 docent i kemi og fysik, 1898 overlærer i kemi
ved Norges landbrugshøiskole paa Aas. S. har udført en
række fysiologiske arbeider, særlig paa melkens omraade,
endvidere plantefysiologiske og agrikulturkemiske og
fotokemiske undersøgelser. Han h ir bl. a. udgivet en udmerket
lærebog over kunstige gjødningsstoffe, samt en større
«Lærebok i uorganisk kemi til bruk for studerende» (1910).
Sebenïco (serb.-kroat. Sibenik), Østerrige, kystby i
Dalmatien, ved Kerkas mundingsbugt, jernbaneendepunkt,
29 550 indb. (1910). Oliven- og vinavl. Handel, fiskeri,
skibsfart.
Sebnitz, Tyskland, by i kongeriget Sachsen, 10 km.
øst for Schandau; 9700 indb. Papir-, blomster-,
knappe-o. a. fabrikation.
Sëbulon, Jakobs sjette søn med Lea, stamfader til
den vest for Genesaret bosatte S. stamme.
Secäle (lat.), rug; s. cornu tum, se Meldrøie.
Secchi [sæki], Angelo (1818—78), ital. astronom,
Jesuit. S. kom til Washington som professor i matematik
og fysik, blev senere direktør for observatoriet i Rom
(Gollegio Romano) og gjorde sig fortjent ved sine
spektral-analytiske undersøgelser, som førte til inddeling af
fiksstjernerne efter spektraltyper. Mest kjendt er hans verk
om solen (1870).
Secco [sækko] (ital.), tør. At male al s., d. e. at male
med mineralfarver paa tør kalkgrund i modsætning til
al fresco (se Freskomaleri). Middelalderens
kalkmalerier er gjerne udført al s., men da farverne har let
for at skalle af, maatte al s.-maleriet snart vige pladsen
for freskotekniken.
Secco recitativ [sækko-], se Recitativ.
Secenti’sme [seisen-J, navn paa den uheldige
smags-retning i italiensk litteratur fra 17 aarh. (il secento) ;
jfr. Marino.
Sece’ssio (lat.), udvandring, udskillelse; kjendt er
plebeiernes s. 494, 449 og 287 f. Kr.
Secessioni’ster er i moderne tysk kunstliv en alm.
betegnelse for kunstnere, der har skilt sig ud fra ældre
kunstnerforeninger og dannet en særskilt, oppositionel
gruppe. Den ældste secessionistgruppe dannedes i
München 1892, med kunstnere som F. v. Uhde, Piglhein og
Stuck i spidsen. Den mest kjendte gruppe af denne art
er Berlinersecessionen, der udstillede første gang 1899;
dens ledende mænd var kunstnere som Liebermann,
Leistikow og Slevogt; egen udstillingsbygning fik den i
1905. Wienersecessionen dannedes 1897. Som et besiegtet
fænomen i Norden kan nævnes den gruppe af danske
kunstnere, der dannede den frie udstilling.
Secher, Vilhelm Adolf (1851—), d. retshistoriker og
arkivar, 1885 dr. jur. paa en afhandling «Om vitterlighed
og vidnebevis i den ældre danske proces»; 1903 rigsarkivar.
Har udgivet «Kristian V’s danske lov» (1891), «Kongens
rettertingsdomme 1595—1614» (2 bd., 1881—86),
«Forordninger og recesser m. v. 1558—1660», samt i forening
med G. Stockei «Forarbeiderne til Kristian V’s danske
lov» (1891—94).
Sechet (rigtigere: Sechmet), ægyptisk gudinde, opr.
muligens en med Hathor (s. d.) besiegtet himmelgudinde,
lokalguddom i Latopolis i nærheden af Memfis, med
hvis gud Ptah (s. d.) hun senere blev sammenstillet som
hans gemalinde; som deres søn nævnes Nefer-Tum (senere
Imhotep). S. afbildes med løvindehoved, og skildres som
en krigersk, med ild herjende gudinde.
Sechura, Sydamerika, et lidet ørkenstrøg ved
Stillehavet i det nordvestlige Peru (depart. Piura>, paa
Sydamerikas vestligste fremspring under ca. 5° 30’ s. br.
Her gaar en liden bugt ind, B a h i a de S., hvor en liden
by S. ligger.
Seckendorff, Friedrich Heinrich, rigsgreve (1673
—1763), østerr. feltherre, gik 1697 i østerrigsk tjeneste
og udmerkede sig mod tyrkerne og spanierne; siden gik
han i polsk og 1716 atter i østerrigsk tjeneste, var fra
1726 en tid gesandt i Preussen, blev 1734 rigsgeneral.
Secolo, Il (ital., «Aarhundredet»), et af Italiens største,
mest udbredte og indflydelsesrige blade, som udkommer
hver søgnedags aften i Milano. Tilhører nærmest den
radikale retning. Nobelprisvinderen Th. Moneta har i
mange aar været dets redaktør.
Second [sdgô’J, Albéric (1817—87), fr. forfatter,
meget begunstiget under Napoleon III. Var medarbeider
i mange aviser, hvor han udmerkede sig ved sin lette
koret; underjordisk hvælving,gang.
underdanig - ® underttianig,
-Würfig — @ submissive; most
humble, most obedient — (f) sou
-mis, assujéti (à); humble,
respectueux.
underdanighed — (t)
Unter-tbäni^keit. -würfigkeit f - (e^
sub-lection; sub ijission; deference —
® soumission f.
underdone @ kun halvstegt,
halvkogt, halvbrændt.
underdot (e) sætte prik(ker)
under.
underdress © skjørt,
underdressed ©
utilstrækkelig, for lidet klædt.
underdyne - ® Unterdecke f,
-bett n — (e) under feather-bed —
® lit (m) de dessous.
underestimate
undervurdere; underbyde ved licitation.
underfeed sætte paa knap
kost; sulte ore.
underfilling @ underbygning,
underfoot {è) (neden)under.
underforstaa — ® als
ausgemacht annehmen, stillschweigend
voraussetzen, sich hinzu denken,
sich dabei vorstellen, ergänzen -
@ understand, supply, imply —
(?) sous-entendre.
underfundig — ® hinterlistig,
ränkevoll - (e) crafty, cunning,
disingenuous - (f) insidieux,
astucieux.
underfundighed - (î)
Hinterlist f - Ce) craft, cunning - ®
astuce f.
undergaa — ® erleiden, er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
