Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scripta manent ... - Ordbøgerne: U - under ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
585
Scri’pta manent—Sebastopol
586
vendelsen af dramatiske kunster og teaterkup er S. en
mester. Blandt hans stykker kan nævnes: «Naar damer
fører krig», «Et glas vand», «Min stjerne», «Demoiselle
à marier», «Valérie», «Bertrand et Raton», «La
camaraderie». Skrev ogsaa operalibrettoer.
Scri’pta manent (lat), «det som er skrevet forbliver»
(d. v. s. man maa være forsigtig med hvad man skriver).
Scri’p^or (lat., flert. scriptores), forfatter.
Scriptores historiæ Åugustæ kaldes seks romerske
historieskrivere, som levede omkr. 300 e. Kr., nemlig
Ælius Spirtianus, Vulcacius Gallicanus, Trebellius Pollio,
Julius CapitoJinus, Ælius Lampridius, Flavius Vopiscus.
De skrev en samling keiserb^ografier.
Scriptores rerum Danicärum, samling af historiske
kildeskrifter fra Danmarks middelalder, udgivet i 9 bd.
1772—1878, ved J. Langebek o. fl.
Scriptura (lat.), skrift; s. sacra, den hellige skrift.
Scriver, Christian (1629—93), f. i Rendsborg, 1653
prest i Stendal, 1667 i Magdeburg, 1690 overhofprædikant
i Quedlinburg. Han hører til de lutherske trosvidner,
der forbereder pietismen. Ofte trykt er hans < Sjæle-skat»
(5 dele, 1675—92).
Scrobicularialer er en af Brøgger indført betegnelse
for endel 1er- og sandlag afsat i Kristiania-trakten efter
den sidste istid. Strandlinjen for øvre herhen hørende
lag ligger ca. 30 m. o. h., og den sank under afsætningen
ned til det nuværende havniveau. Navnet skriver sig
fra muslingen scrobicularia piperata, som er almindelig
i dis>e lerlag.
Scrophûia, en smaagris (af lat. scrofa, en purke),
deraf scrofulose som betegnelse for «kjertelsyge»
særlig hos barn, som paa grund af svulst af overlæben og
næseaabningen samt af kjertierne paa halsen kan
frembyde et ansigtspræg, som minder om en smaagris.
Scrophularia, se Brunrod.
Scrophulosis, se Scrophula.
Scudéry [skyderi]. 1. Madeleine de S. (1607—1701),
fr. forfatterinde, hørte til precieuserne og Hôtel
Rambouillet; skrev mangebindede heroiske romaner, som
«Artamène ou le grand Cyrus» og «Glélie» med mange
hentydninger til samtiden. — 2. Georges de S. (1601
—67) har gjort sig bemerket ved sin misundelige
optræden mod Corneille og dennes «Le Gid». Som forfatter
blev han taget afdage af Boileau.
Scudo («skjold»), ældre italiensk sølvmynt af forskjellig
værdi, oftest med et vaabenskjold i præget. I Rom —
100 bajocchi, i Sardinien = 5 lire, i Neapel og Sicilien
regnemynt = 1 Vs dukat. Nu kaldes 5-lire-stykker i
Italien s., og der præges en egen s. eritreo for de
abbys-sinske besiddelser.
Sculler /s/cö’/aj, kaproningsbaad uden ror og med to
aarer til hver roer. Mest alm. er single s. med én roer.
Sculpsit, se Pinxit.
Scylla, se Skylla.
Scyllarus, se Bj ør nek rebs.
ScyHium, se Rødhaa.
Scytnnus (scymnus microcephalus), haakjærring.
Scævola, se M u c i u s.
Sdunskaja Volja (Zdunskavola), Rusland, by i Polen
i guv. Kalisj, 15 km. syd for Lodz; 16000 indb.
Tekstilindustri. Handel.
under—undercroft
Se, kemisk tegn for selen.
Seaham Harbour [sidm-hådh^], England, havneby i
Durham, 10 km. syd for Sunderland; 10 000 indb. Havnen
blev anlagt 1828 af markien af Londonderry for at lette
udskibningen af kul fra hans nærliggende gruber.
Glas-og kemiske fabriker.
Sealsfield [sflsfTld], Charles, se Postl, Karl.
Seapoy [sfpåi], indfødt soldat i den engelske hær i
Indien. S.-oprøret, se Indien, historie.
Seattle [sfdtl], by i de Forenede stater, staten
Washington, ved Puget Sound; 237194 indb. (1910). S. har opera,
universitet, sagverk, høvlerier, slagterier,
fiskekonserv-fabriker, maskinfabriker, skibsbyggerier, skibsfart og driver
stor handel med træ, kul, korn og fisk. S. er sædet for
norsk vicekonsul. — S. er anlagt 1852 og har navn efter
en indianerhøvding. 1880 havde den 3533, 1890 42837
og 1905 104169 indb.
Sebacînsyre, C-^^U^^O^^, er en tobasisk, ved 133°
smeltende organisk syre, der opstaar ved tør destillation
af oljesyre eller oksydation af stearinsyre, hvalrav eller
ricinusolje.
Sebastian, den hellige, rom. officer i den
keiserlige livgarde, led ifølge legenden martyrdøden under
Diocletian, idet han i Kolosseum blev gjennemskudt
med pile. S. var ikke meget dyrket i Norden; hans
martyrdød er hyppig fremstillet i kunsten især under
renaissancen.
Sàbastiâni, Horace François Bastien, greve
(1772—1851), fr. officer og diplomat, født paa Corsica.
1799 oberst, hjalp Bonaparte ved statskupet 9 nov. 1799.
Var med ved Austerlitz og blev derefter divisionsgeneral.
Var 1807 i Spanien og 1812 i Rusland. Hyldede 1814
Ludvig XVIII, men gik i de hundrede dage over til
Napoleon. Efter julirevolutionen 1830 var han 1830—34
udenrigsminister og 1835—40 gesandt i London. —
Hans eneste datter, der var gift med hertugen af
Choiseul-Praslin, blev myrdet af sin mand 1847 (jfr.
«Der neue Pitaval» 14 og Adolph Reckes vise «Har I
læst den Berlingske avis?»).
Sebastöpol (Ssevastöpol), Rusland, krigshavn ved
sydvesthjørnet af Krim, i guv. Taurien, ved en herlig bugt
(7 km. lang, 1 km. bred, 18 m. dyb), endepunkt for
jernbanen, som forbinder Krim med Rusland; 71000 indb.
(deraf militæret 14000 mand). S. er nu en tidsmæssig
bygget by og et yndet sjøbadested. Handelshavnen er
forlagt til Feodossia (Theodossija). S. har katedralkirker
og klostre, flere mindestøtter, bl. a. af general Todleben.
S. er særlig bekjendt ved det glimrende forsvar 28 sep.
(den egentlige beleiring fra 9 okt.) 1854—11 sep. 1855,
ledet af general Osten-Sacken, senere af fyrst
Gortscha-kov. Store fortjenester indlagde sig oberstløitnant, senere
general, grev Todleben, som bragte de ufuldførte
fæstninger istand. Besætningen, ca. 70 000 mand, foretog en
række kraftige, natlige udfald, og den russiske felthær
søgte forgjæves at undsætte fæstningen, saavel i okt. og
nov. 1854 (Balaklava og Inkermann) som i aug. 1855
(Tschernaja). De forenede beleiringshære (væsentlig
franskmænd og englændere), tilsidst over 170 000 mand,
bombarderede, støttet af sine flaader, fæstningen, saavel i
april 1855 (14 dage) som i sep. s. a. (tre dage). I juni
1855 foretoges voldsomme storme paa sydøstfronten, men
de; (u. bygning) en (voie de)
con-strucUon.
under (e) under; nede.
underafdeling — ®
Unterabteilung f — Ce) subdivision,
sub-secUon — ® subdivision f.
underaged @ under alderen,
for ung.
underansigt — ® der untere
Teil (m) des Gesichtes, Unter-
gesicht n — © lower part of
the face — ® parUe (f) inférieure
du visage.
underarm — ® Unter-,
Vorderarm m — (D forearm, lower arm
— (g) avant-bras m.
underbalance - (t)
Unter-büanz f, Deficit n - (e) deficit
-® déficit m.
underbearer (e) ligbærer.
underbefalingsmand — ®
Unterbefehlshaber ; Unteroffizier m
— (e) petty o’ficer - (î)
commandant en second, sous-otfioier m.
underbenklæder, -bukser —
Unte-beinkJeid n, Unterhose f —
© drawers - (f) caleçon m.
underbibliotekar — @
Unter-bibliothekar m — (e) sub-librarian,
assistant librarian — ®
sous-bibliottîépaire m.
underbid fè) underbyde,
underbred @ udannet,
uopdragen
underbukser se
underbenklæder.
undercharge @ (tage) mindre
betaling (for)
undercroft @ hvælving under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
