Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Secondo ... - Ordbøgerne: U - undergang ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
591
underholdning—underkjendelse
aarig bergknap (s. annuum), med gule blomster,
og den lille fjeldplante rød bergknap (s. villosum),
med røde blomster. De fleste arter vokser paa klipper.
Nogle arter dyrkes som prydplanter, saaledes s.
sarmen-tosum (fra Kina), med guldgule blomster og vakre
hvid-randede blade, og s. sieboldii (Japan), rosenrøde blomster.
Sedvaneret. Al ret har sin oprindelse i en
vedtagelse; men eftersom denne har faaet sit udtryk i
positivt lovbud eller alene gjennem sedvane, skjelner
man mellem skreven ret og s. (jfr. Lov og
Retskilder). S kan danne sig inden visse distrikter (lokal
s.) og forøvrigt inden visse paa anden maade begrænsede
kredse, hvad der særlig har betydning for
handels-sedvaner (s. d.).
Seeberg, Frantz Gustav (1852—), n. officer,
officer 1875, oberstløitnant i infanteriet 1907, chef for
Kongsvinger bataljon 1911. S. gjennemgik centralskolen
for legemsøvelser og vaabenbrug og var 1887—97 lærer
ved skolen, de tre sidste aar tillige dens bestyrer. S.
var fra ungdommen af en interesseret og dygtig
idrætsmand. Han blev 1892 sekretær i Centralforeningen for
udbredelse af idræt og har nedlagt et betydeligt arbeide
i foreningens tjeneste.
Seeley [sflij, Sir John Robert (1834—95), eng.
forfatter, død som professor i Cambridge; skrev 1865 sit
hovedverk, det frireligiøse «Ecce homo; a survey of the
life and work of Jesus Christ» (flere oplag). 1883 udkom
hans bekjendte «Expansion of England».
Seeliger, Hugo Hans (1849—), t. astronom, 1871
assistent ved observatoriet i Leipzig, 1873 observator i
Bonn, 1874 fører for den tyske ekspedition til
Aucklandsøerne, 1881 direktør for observatoriet i Gotha, 1882
professor i astronomi og direktør for observatoriet i
München (Bogenhausen). S. har navnlig undersøgt
dobbeltstjernebevægelser og fremsat teorier over støvformige
kosmiske masser med særligt henblik paa Saturn-ringene
og zodiakallyset
S. E. & O., se Salvo errore et omissione.
Segantîni, Giovanni (1858—99), ital. maler. Efter
et eventyrligt barndomsliv kom S. paa Milano-akademiet,
hvilket han dog snart efter forlod. Senere levede han
i kunstnerisk ensomhed oppe i Alpeegnene. Hans
arbeider viser storslagne alpelandskaber, ofte med figurer,
malet med en enkel patos, der kan minde om Millet,
og i en prikteknik med ubrudte farver, der staar den
franske pointillisme nær. Der kan nævnes hovedverker
som «Pløiescene» (München) og «Tilbage til hjemmet»
(Berlin). S. har ogsaa skabt eiendommelige symbolistiske
arbeider som f. eks. «De slette mødre» (1894, Wien) og
triptychonet «Naturen, livet og døden» (ufuldendt) og
har endvidere malet en del portræter, bl. a. flere
selvportræter. [Litt.: Servaes, «G. S.» (Wien 1902);
Mon-tandon i «Knackfuss’ monografier», bd. 72.]
Segeberg, Preussen, by i Holstein, mellem Trave og
S.-sjøen; 4700 indb. Kalkbrud, stensaltleier.
Segelcke, Lorents Henrik Müller (1829—1910),
n. officer og jernbaneadministrator; blev 1853 efter aflagt
høiskoleeksamen løitnant i ingeniørbrigaden, studerede
1856—57 jernbanebygning i udlandet og var 1857—62
ansat ved jernbaneanlægget Lillestrøm—Kongsvinger. I
de følgende aar var S. lærer i fortifikation m. m. ved
Sedvaneret—Segl
592
den militære høiskole og krigsskolen. Som medlem af
et par kongelige kommissioner kom S. til at beskjæftige
sig meget med vort kystforsvar og foretog i den
anledning studiereiser til fremmede lande. 1870 blev han
stabskaptein i ingeniørbrigaden og indtraadte to aar
senere i Fr. Stangs ministerium som statsraad og chef
for forsvarsdepartementet, men fratraadte 1877 for at
modtage konstitution i den nyoprettede stilling som
trafikdirektør for statsbanerne. Efter
jernbaneadministrationens omordning i 1882 var S. 1883—1900
generaldirektør for statsbanerne.
Segelcke, Thomas Riise (1831—1902), d. professor
og konsulent i meieridrift. Har ved sin virksomhed
havt frugtbringende indflydelse paa meieridriftens
opkomst, ogsaa i Norge.
Segelcke, Severin Vincent Heiberg (1867—),
n. maler og officer; som kunstner uddannet paa egen
haand, med undtagelse af et kort studieophold hos Roll
i Paris 1894, efterat han kort tid i forveien havde
debuteret med et udmerket portræt af Strindberg. S. har
væsentlig malet portræter og landskaber. Der kan nævnes
det dygtige gruppebillede «Fra Logens læsesal, Bergen»
(1898). Bedst kjendt er hans vakre, dekorative
farvelitografier, samlet i serierne «Det gamle Stavanger», «Det
gamle Bergen» og <Akershus».
Sege’sta el. Ege s ta, oldtidsby i Vest-Sicilien,
beboedes af elymer, men stod i stadig forbindelse med
Grækenland. S.s strid med Selinus gav anledning til
Athens tog til Sicilien 415 f. Kr. 264 overgav byen sig
til romerne, der lod den beholde en privilegeret stilling.
Betydelige levninger.
Segesvâr (Schässburg), Ungarn, by i Siebenbürgen,
ved Nagy Küküel; 11 000 indb. Gotisk kirke fra 15 aarh.
Mindestøtte over Petöfi, reist 1897. Uld-, lin-, via- og
frugthandel. Ved S ungarernes nederlag imod den
russiske overmagt 31 juli 1849.
Seghers [sé^drs], Herkules (1589—ca. 1650), holl.
maler, virksom i Amsterdam. S., der levede under meget
trange kaar, og som har været saa godt som forglemt
indtil vore dage, er i virkeligheden en af Hollands
eiendommeligste kunstnerpersonligheder, den eneste, der i
landskabsmaleriet kan betegnes som Rembrandts forløber.
Af hans storslagne og stemningsfulde malerier eksisterer
nu, saavidt vides, kun tre: to flodlandskaber i Berlin og
et bjerglandskab i Uffizierne, Florens, tidligere tilskrevet
Rembrandt. — Som raderer indtager S. en særstilling,
idet han har eksperimenteret med at trykke sine
landskaber i lette farvetoner; man kjender ca. 50 raderinger
af ham; ogsaa paa dette omraade naar han meget høit.
[Litt.: Bode, «Der Maler H. S.» i «Jahrb. d. königl. preuss.
Kunstsammlungen» 1903.]
Segl (lat. sigillum, et lidet plastisk billede, diminutiv af
Signum) er det med et merke- eller navnestempel («signet»)
prægede voks eller lak, som fæstes til et dokument for
at bekræfte dettes egl hed eller anbringes til lukning af
et brev. Assyrerne bekræftede sine lertavler ved at rulle
en skrift- og billedpræget cylinder henover. Ægypterne
lukkede sine papyrusbreve med voks eller 1er, hvori
trykkedes en hult ind gravet (ædel) sten anbragt i en
fingerring; ligesaa perserne, grækerne og romerne. Slige
antike «intaglio’er» anvendte ogsaa de frankiske konger
— @ support, maintain, sustain,
subsist; (more) entertain - (g
entretenir; pourvoir aux besoins
de; (retsudtr.) alimenter; (more)
amuser, divertir.
underholdning — (g
Unterhaltung f - @ entertainment,
conversation — (D (samtale) entretien
m, conversation f; (moro)
amusement, divertissement m.
underhus - ® Unterhaus n
- ® House of Commons - (g
chambre (f) basse, des communs.
underjordisk — (t)
unterirdisch - © subterranean,
subterraneous, underground; (de u.e)
the elves, the good people - (g
souterrain; (de u.e) les gnomes;
(u. kirke) crypte f.
underkant ® untere Kante
f, unterer Rand m - (g) under
side; lower edge — (g bord (m)
inférieur.
underkaste — (g unterwerfen
— (g submit (to); subject (one’s
self to); (tvil u.t.) open to doubt
— (g (u. (sig)) (se) soumettre (à q.),
assuiétir, se résigner à; (u.t) ogs.
exposé à.
underkastelse — ® Unter-
werfung, Unterwürfigkeit f - (e)
subjection, submission — (F)
soumission f, assujétissement m;
résignation f.
underkjende — ® verwerfen,
auf heben, ungültig erklären — ©
reverse, overrule, disaffirm — ®
invalider, infirmer, casser, annuler.
underkjendelse — ®
Verwerfung, Aulhebung f — © reversai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
