Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Segment ... - Ordbøgerne: U - underkjæve ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
593
Segme’nt—Sehested
594
som signet. Fra omkr. aar 1000 brugte Kapetingerne
metalsigneter med vedkommendes portræt og navn;
vasallerne tog efter skikken, ligesaa prælater og
kommuner, snart ogsaa almindelige civilpersoner. Riddere
og adelspersoner anbragte fra sidste tredjedel af det
12 aarh. sit vaabenmerke i signetet. Kvinder pleiede
at bruge spidsovale signeter; ligesaa geistlige.
Kongernes store «majestætssegl» indeholder, foruden navn
og titler, et billede af vedkommende siddende paa tronen
med krone og scepter; i flere lande (saaledes i Norge)
er kongeseglets bagside præget med et « kontrasegl »
fremstillende vedkommende i ridderrustning, eller med
vedkommendes «mindre segl» («sekret», «signet»).
Pavernes s., med Peters og
Paulus’ ansigter,
prægedes i bly («hulla») og
hang i en silke- eller
hampesnor; pavernes
«lukkede breve»
forsegledes derimod paa vanlig
vis med voks præget med
den pavelige «fiskerring».
Middelalderske «aabne
breve» («diplomer») paa
skind forsegledes med
«hængende segl», en
signetpræget voksklump over
knuden af en rem eller
snor, som var trukket
gjennem den opbøiede
underkant (plica) af brevet. — Med opfindelsen af lak
og papir blev seglremmen ubrugelig; s. pressedes fast
til papiret, vokssegl med et stykke papir ovenpaa. —
I det 16 aarh. har den egenhændige underskrift samt i
moderne tid trykt eller paastemplet firmanavn afløst s.
som bekræftelsesmerke, ligesaa oblater eller blot
gummi-randede konvoluter som brevlukke. «Rigssegl» anvendes
fremdeles under originaleksemplaret af kongelige «aabne
breve». [Litt.: Huitfeldt-Kaas, «Norske sigiller fra
middelalderen», hefte 1—4 (1899—1902).]
Segme’nt (mat.). I plangeometrien er et s. en del af
planet, som er begrænset af et kurveslykke og en ret
linje mellem dettes endepunkter. I rumgeometrien er
et s. et legeme, som ligger mellem en krum flade og
et plan.
Segno [séno], tegn; dal s., fra tegnet ^ i noteskrift.
Segorbe, Spanien, by i prøv. Castellon, ved Palancia
og jernbanen fra Sagunto; 7000 indb. Gammel borg.
Hertugen af Medinacelis slot. Marmorbrud,
papirfabrikation.
Segovia, Spanien. 1. Provins i Gammelkastilien,
mellem Sierra Guadarrama og Duero, 6827 km.^; 167 000
indb. — 2. Hovedstad i prov. S., ved Eresma, paa en
fjeldhøide 960 m. o. h.; 14 500 indb. Sæde for biskop
og guvernør. Gotisk katedral fra 16 aarh. (105 m. høit
taarn), tempelherrekirke (fra 1209), romersk akvædukt,
maurisk slot (Alkazar). Tøifabriker og uldvaskerier
(segoviauld).
Segu, fransk Vest-Afrika, tidligere negerstat i det
vestlige Sudan ved Nigers øvre løb (ca. 13—14° n. br.),
grundet ca. 1650 af mandingo-folket bambara. Ved
un dark j æ ve—u n deri etter
midten af 19 aarh. erobredes S. af fulberne under
fanatikeren Hadj Omar, som forenede landene ved øvre
Senegal og Niger til et stort rige. Hans søn Ahmadu
stillede sig under fransk protektorat 1881, men brød
overenskomsten. Først ved erobringen af hovedstaden
Segu Sikoro (ved Niger) 6 april 1890 var Ahmadus
modstand brudt.
Segue [ségwe], det følger, betegner i noteskrift, at
fortsættelse følger paa næste side.
Seguidilla [segidi’lja], en spansk dans med
kastagnetter, guitar eller sang, i tredelt takt og meget rask,
lignende bolero.
Ségur [segyr], Joseph Alexandre (1756—1805),
fr. forfatter, længe fængslet under revolutionen, deraf
hans memoirer «Ma prison». Skrev komedier, operaer
og sange, desuden «Ninon de l’Enclos’ hemmelige
brevveksling» (tysk overs.), romanen «La femme jalouse» og
et skrift om kvindens stilling og indflydelse i samfundet.
Ségur d’Aguesseau [segyr dagesoj, LouisPhilippe,
greve af (1753 -1830^, fr. diplomat og digter. Deltog i
den amerikanske frihedskrig og var 1783—87 gesandt i
Rusland. 1789 medlem af nationalforsamlingen.
Misbilligede Ludvig XVI’s henrettelse. Sluttede sig 1799
til Bonaparte, blev greve og overceremonimester. 1814
sluttede han sig til Bourbonerne, men gik i de
hundrede dage atter over til Napoleon. 1818 pair. Udgav
1801 en samling yndefulde fabler og digte og forfattede
store historiske komplikationsarbeider, som nu er
værdiløse. Memoirer 1824.
Següra, Spanien, elv, udspringer i Sierra de S.,
strømmer gjennem prøv. Murcia, forbi Murcia og
munder nedenfor Guardamar i Middelhavet; 240 km. lang.
Sehested, gammel d. adelsslegt. 1. Sten
Maltesen S. til Holmegaard (1553—1611), rigsmarsk; deltog i
Kalmarkrigen og døde i Kalmar. — 2. Christen
Tho-mesen S. (1590—1657), foreg s brodersøn, blev 1625
rigs-raad, 1630 rigens og 1640 kongens kansler. Han var en
af de mest tiltalende skikkelser i 17 aarh.s adel,
fædre-landssindet og ligefrem, uden stor begavelse en dygtig
og retsindig embedsmand med interesse for aandsliv og
litteratur. I indre
politik stod han mæglende
mellem kongen og
rigs-raadet. — 3. Hannibal
S. (1609—66), foreg.s
fætter, gjorde som ung
reiser til Mellem- og
Syd-Europa og blev hurtig
en af de adelsmænd, der
stod kronen nærmest.
1636 forlovedes han med
Kristian IV’s datter
Kristiane og egtede hende
1642, efterat han 1640
var blevet medlem af
rigsraadet og apr. 1642
statholder i Norge. Han
udfoldede her sine
betydelige evner. Han var
mere stort skaaren end
de fleste af sine samtidige,
— fP) invalidation, infirmation,
cassation f.
underkjæve — (t) Unterliiefer
m — (i^ lower, nether jaw — (f)
mâchoire (fl inférieure,
underkjøbe se bestikke,
underklasse - ® Unterklasse;
untere Klasse f — (e) lower class
— (D classe (f) inférieure,
underkue — (t) unterjochen,
-drücken — @ subdue, subjugate;
(i vekst) stunt — ® subjuguer,
réduire, assujétir, asservir.
underkuelse — ®
Unterjochung, -drückung f — @
subjection, subjugation — ®
subjugation, réduction f, assujétissement,
asservissement m.
underlag — (g Unterlage f —
© underlayer, support; (af jord)
substratum — ® base f, fondement
m ; couche f (inférieure) ; (skrivers)
sous-main m.
underlay (i^ lægge under;
halv-saale; afvige(lse) fra
perpendikulæren. om ertsaare.
underlayer @ underlag,
underlease @ fremleie,
-forpagtning.
underlegen — ® unterlegen;
(være en u.) einem nachstehen —
@ inferior (to), overmatched; (i
antal) outnumbered — (|) inférieur
(à q.), au dessous de (q.).
underlegenhed — (g
Unter-legenheit f — @ inferiority — ®
infériorité f.
underlet @ leie under værdlen ;
fremleie.
underletter (e) fremleier.
Majestaîtssegl. (Erik Magnussøn 1294.)
(Efter maleri af Karl v. Mander.)
Hannibal Sehested.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
