Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Segment ... - Ordbøgerne: U - underkjæve ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
595
underlie— underminere
intelligent, klog og verdenserfaren, men samtidig
pengegrisk og magikjær til yderlighed. Født diplomat og
verdensmand viste han sig i Norge ogsaa som den
maal-sikre og rutinerede administrator. Ved at udvikle
landets egne hjælpekilder vilde han stille det og sig selv
selvstændigere af Danmark end før, og han naaede i
denne retning vidt. Hans virksomhed er en slags
forberedelse til det ændrede styre i Norge efter 1660. I
krigen 1643—45 ledede han landets forsvar mod Sverige.
Imidlertid skaffede hans optræden ham talrige fiender i
raadet, og 1651 lykkedes det dem at styrte ham, idet
han for utvilsomme underslæb mistede sin stilling og
sit raadsembede. Han boede siden forskjellige steder i
udlandet, nærmede sig 1658—59 i betænkelig grad Karl
Gustaf, men kom 1660 atter i dansk tjeneste og
medvirkede til freden i Kbh. s. a. I 1661 ledsagede han
kronprins Kristian til arvehyldingen i Kra. Under
omveltningen var han Fredrik HI’s sikre støtte og blev
efter den præsident for skatkammerkollegiet. Han
spillede en betydelig rolle i styrelsen de følgende aar;
udadtil var hans opfatning, at man maatte komme til
en slags forstaaelse med Sverige. I et efterladt
manuskript, hans saakaldte politiske testamente, har han
fremsat betragtninger, der vidner om hans
statsmands-bliks skarphed og uhildethed. [Litt.: O. A. Johnsen, «H. S.s
statholderskab 1642—51 »,1909. (Jfr. nedenfor Thyra S.).]
— 4. Christian Thomesen S. (1694—1736), admiral,
udmerkede sig i den store nordiske krig. — 5. Niels
Frederik Bernhard S. (1813—82), mest kjendt ved
sin interesse for nordisk arkæologi. I Broholms have
opførte han et righoldigt museum og behandlede egnens
fortidsminder i et par skrifter. — 6. Hannibal S.
(1842—), konseilspræsident og udenrigsminister 1900—01.
— 7. Thyra S. (1842—) har udg. nogle grundige verker
om siegten S.s historie, saaledes «Hannibal S.» (1886).
Sehlstedt, Elias (1808—74), sv. digter;
embedsmand i toldvæsenet. Hans digte udkom i 5 dele, den
sidste (1876) tillige indeholdende en levnetsskildring
ved Arvid Ahnfeldt. 1883 besørgede Snoilsky en udgave
«Elias Sehlstedts sånger oeh visor i urval> med
illustrationer af Carl Larsson. S.s godmodige og naive
humoristiske smaadigte blev overordentlig populære; hans
særlige digtart er den humoristiske idyl.
Sei (gadus virens), torskeart, udbredt fra det sydlige
England til Barentshavet, ved Island samt ved
Nordamerikas østkyst. Bliver optil 1 m. lang, alm. størrelse
70—80 cm. Forekommer paa den europæiske side i stor
mængde ved Island, i den nordlige Nordsjø samt ved
Norges vest- og nordkyst. Mangler i Østersjøen, findes
sporadisk i danske farvande og forekommer heller ikke
i Ishavets kolde vand. S. foretager i lighed med torsken
sæsonvandringer, der staar i forbindelse med gydningen.
Om vinteren og vaaren trækker seimasserne sig sydover
fra det nordlige Norge, og den største gydning foregaar
søndenfor Trøndelagen i strømningerne om den Norske
rende samt paa nordspidsen af Nordsjøbanken, ved
Færøerne samt ved Islands vestkyst i omtrent 150 m.s dybde.
Fra disse gydepladse føres de drivende eg og den
opvoksende yngel i store masser til Norges kyster, hvor de
smaa aarsunger af s. kaldes mort. De senere aargange
har forskjellige lokale navne. S. bliver optil 15—20 aar
Sehlstedt—Seigneur
596
gammel. I de første 7—8 aar af sit liv vokser den
hurtig. Opvoksende s. er i almindelighed saa mange aar
gammel, som den er decimeter lang. S. tilvirkes enten
til klipfisk ell r til raaskjær. Endel eksporteres fersk,
iset, til Tyskland, og endel gaar til forbruk inden landet.
(Se planche Fiske I, bd. III.)
Seiches kaldes visse eiendommelige oscillerende
bevægelser, som optræder i indsjøer. De viser sig ved, at
sjøspeilet paa et bestemt sted i sjøen vekselvis vokser og
aftager i løbet af lige lange tidsrum. S. er først beskrevet
fra Genfersjøen, senere er lignende bevægelser idgttaget
i en mængde indsjøer, saaledes bl. a. i liere norske.
Seid (oldn. seiâr) kaldtes en slags troldom hos de
gamle nordboere. Den udførtes under visse ceremonier,
som man ikke har nærmere oplysning om; kun ved
man med sikkerhed, at den, som øvede seiden
(seiâ-maâr, seiâkona), sad paa et særskilt sæde (seiâhjallr).
Seidel, Heinrich (1842—1906), t. digter. S., der
var mecklenburger og i meget minder om Fritz Reuter,
var en ypperlig fortæller, hvis humori>tiske
folkelivs-skildringer vandt stor popularitet. Af hans verker kan
nævnes: «Vorstadtgeschichten^ (1880; heri hans mest
læste fortælling «Leberecht Hühnchen», som ogsaa er
udgivet særskilt), «Wintermärchen» (1885), «Neues von
Leberecht Hühnchen» (1888), «Leberecht Hühnchen als
Grossvater» (1890;, eventyrsamlingen c Mären, Geschichten
und Schnurren» og selvbiografien «Von Perlin nach
Berlin» (1894).
Seidel, drikkekar for øl, tidligere tysk maal for
flydende varer, i Gotha — 0.606 I., Bayern = 2 Schoppen
-= 0 5345 1.
Seidl, Arthur (1863~), t. musikforfatter, dramaturg
ved hofteatret i Dessau og docent ved konservatoriet i
Leipzig, har skrevet en række afhandlinger, bl. a, om
Wagner og R. Strauss.
Seidl, Johann Gabriel (1804—75), østerr. digter,
1829 overlærer i Cilli, 1840—72 ansat ved mynt- og
antikkabinettet i Wien. Hans digtsamlinger «Bifoüen»
(1836), «Gedichte in niederösterreichischer Mundart »(1844)
o. a. vakte meget bifald. S. har ogsaa skrevet tortællinger
og noveller. 1854 blev hans tekst til «Gott erhalte Franz
den Kaiser» officielt anerkjendt som østerr. nationalsang.
Seierhue er den hætte (rester af fosterhinden), som
undertiden omgiver det nyfødte barns hoved, ligesom
s eier skjorte er den hinde, som omgiver dets krop.
At være født med s. eller seierskjorte ansaaes for en stor
lykke, idet denne hinde, naar den opbevaredes af
vedkommende, sikrede ham mod aislags fare og særl’g mod
forhekselse. Denne tro er endnu ikke helt uddød.
Seierverk er en nu forældet betegnelse for et urverk.
Ordet stammer fra plattysk seigerwerk, sand-eller vandur
(af seigen, lade synke).
Seiffert, Max (1868—), t. musikforsker, professor i
Berlin, har skrevet et værdifuldt verk om kla^ ermusikens
historie, og udgivet Sweelincks samlede verker samt
redigeret en række udgaver af forskjellige andre samlinger.
Seignettesalt, G^H^O^KNa + 4 H^O, vinsurt
kalinatron, danner store farveløse, rombiske søiler. Det
bruges bl. a. til fremstilling af Fehlings (s. d.) vædske.
Seigneur [sæhor] (fr., herre) kaldtes i middelalderen
de fornemste af de krigerske herremænd, som havde
underlie (g) ligge under; ligge
til grund for.
underlig — ® sonderbar,
seltsam, wunderlich — (e) strange,
singular, odd, queer, (u.t nok) for
a wonder — ® singulier, étrange,
bizarre, curieux, étonnant, drôle;
(u-t nokî) chose étrange!
underliinbed © (altfor)
spædlemmet.
underline @ understrege,
underling (e) underordnet
person ; daarlig kar.
underliv - ® Unterleib, Magen
m; (klædning) Unterleibchen n - (e)
belly, abdomen; (klædningsstykke)
slip-body — (f) bas ventre,
abdomen; (klædnmgsstykke)
cache-corset; corsage (m) de dessous,
underlivsbetændelse — (t)
Magenentzündung f - (e) gastritis
- (i) péritonite f.
underlochs (î^ bug uld.
underlæbe - (t) Unterlippe f —
@ under lip lèvre (f) inférieure,
underlægge se underkaste, til-
underløbet - ® unterlaufen,
ausgetreten — (e) extravasated —
(D ecchymosé.
undermand - ® Untergebener
m; (være ens u.) unter eim. stehen
- @ inferior, underling - ®
inférieur m.
undermanned (e) som har for
lidet mandskab.
undermast - ® Untermast m
- @ lower mast — (fi bas-mât m.
undermine (ê) undergrave,
underminere — untermi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
