Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sejanus ... - Ordbøgerne: U - undersong ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
Sejanus—Seksta’nt
602
undersong—undersætsig
rige egne ved Blagovjesjtsjensk ud i Amur; 1159 km.
lang, hvoraf 690 km. seilbar.
Sejänus, Lucius Æiius (d. 31), rom. magthaver,
blev prætorianpræfekt efter sin fader og tilrev sig snart
hele magten i Rom, støttet af Tiberius’ gunst. Han
begyndte derpaa at tragte efter keiserkronen, ryddede
flere medlemmer af keiserhuset afveien og bevægede
Tiberius til at tage ophold paa Capri. Tilsidst blev dog
keiseren klar over hans planer, lod ham fængsle, dømme
til døden og henrette.
Sejersted, Fredrik Christian (1833-82), n.
officer, indtraadte efter aflagt høiskoleeksamen 1859 i
generalstaben, hvor han 1868 avancerede til kaptein;
tjenstgjorde en række aar i den Geografiske opmaaling, hvis
chef han blev 1878, efter at han et par aar forinden
var udnævnt til oberstløitnant.
Sejersted, Johannes(1761—1823),n.officer, af norsk
siegt, kom som fænrik ved dragonerne til Kbh., hvor
han studerede 1777—81; 1789 laa han i Holsten som
premierløitnant ved infanteriet og hørte da
oberstløitnant Binzers forelæsninger i generalstabslære, gjorde
fra den tid stadig generalstabstjeneste, først i Danmark
og Holsten, men kom 1807 tilbage til Norge som major
og generalkvartermesterløitnant ved Søndenfjeldske
generalkommando under prins Kristian August. Under
krigen 1808 blev han oberstløitnant, 1810 oberst og
22 mai 1814 ved oprettelsen af den selvstændige norske
generalstab generalmajor og dennes første chef.
Defen-sionsplanen af 1813, som laa til grund for hans opmarsch
for felttoget 1814, var udarbeidet af S., som under krigen
forgjæves søgte at bevæge kong Kristian Fredrik til
at lægge kraft i ledelsen. 1815 blev S. kommanderende
general nordenfjelds og chef for andet Trondhjemske
infanteriregiment. Ved arméreduktionen 1817 blev han
chef for Trondhjemske infanteribrigade, 1818
general-løitnant. Hans efterladte bog- og kartsamling blev
skjæn-ket som grundlag for et officersbibliotek i Trondhjem.
Sejerø, Danmark, ø i Sejerøbugt, Holbæk amt, 10 km.
fra Sjælland, 12.5 km.^ Terrænet har forholdsvis bratte
bakker (Kongshøj 30 m.); 800 indb., som hovedsagelig
lever af jordbrug. Beboet allerede i stenalderen.
Sejjid, sajjid (arab., herre), bruges i høflig tiltale.
Egentlig er det en ærestitel, som alene skulde tilkomme
profeten Muhammeds efterkommere gjennem hans datter
Fatima (s. d.) ; en forret for disse har det været at bære
grøn turban.
Seka’nt (mat.) er en ret linje, som skjærer en kurve
eller en krum flade.
Sekel, hebraisk vegt og myntenhed, regnedes = go^oy
talent. Under Makkabæerne prægedes i sølv s. j i n a e 1
af ca. 2 kr.s værdi.
Sekel, d.-n. form af lat. seculum, aarhundrede.
Sekken, 18.37 km.^ stor, langstrakt, delvis
skog-bevokset ø i Moldefjorden, s.ø. for Molde, Veø herred.
Fjeldene naar i Brændenakken en høide paa 282 m.
Gaarde i bakket lænde paa nord- og sydsiden. Paa øens
østspids Sekken kapel. I 1910 ca. 300 indb. Her faldt
Haakon Herdebred 1162.
Sekondløitnant, laveste officersgrad i hær og flaade,
der i hæren (siden 1890) alene indehaves af ulønnede
(vernepligtige) officerer, medens i flaaden ogsaa de faste
officerer kun er s., indtil de har taget eksamen i
sjøkrigsskolens øverste afdeling. (Jfr. Officer.)
Sekret (af lat. secretum, det hemmelige), fortrolig
meddelelse; i middelalderen fyrstens private segl (modsat
rigsseglet) og derefter mindre segl overhovedet.
Sekret, afsondringsprodukt; kjertel-s., se
Kjertier; s a ar-s., afsondring af vævssaft og materie fra saar.
Sekreta utskottet, se Hemligt utskott.
Sekrëtbeholdere kaldes i botaniken sekretførende
cellemellemrum. De kan efter maaden, hvorpaa de
op-staar, være schizogene eller lysigene. De første
dannes derved, at oprindelig sammenstødende celler viger
ud fra hinanden, og de forstørres ved de omgivende cellers
vekst og deling; de er omgivet af et lag «epitelceller»,
som afgiver et sekret. Schizogene s. findes f. eks. hos
dyvelsdrækplanten, hvor de indeholder gummiharpiks,
myrt (æterisk oljel og naaletrær (harpiks). De lysigene
s. opstaar derved, at en gruppe celler destrueres, efterat
der har dannet sig smaa sekretmasser inde i cellerne.
Cellevæggene opløses, og der dannes et hulrum, som
efter-haanden fyldes af sekretet, som er æterisk olje eller
harpiks. Denne slags s. mangler epitel; de findes f. eks.
hos citron og appelsin, hvor de især vises tydelig paa et
snit gjennem skallet.
Sekretion (lat.), afsondring.
Sekretær. 1. Skriver, hjælper ved udførelsen af
skriftlige arbeider. Siden 1899 er s. navnet paa de
tjenestemænd i de norske regjeringskontorer, som
ekspederer sagerne i første haand (forfatter udkast til
skrivelser, departementsforedrag m. v.). Til disse
stillinger kræves i almindelighed embedseksamen eller
anden høiere uddannelse, se reglement af 4 feb. 1905. —
2. Dragkiste med skriveklaf, se Kabinet.
Sekretæren el. slangefalken (gypogeranus
serpen-tarius) er en rovfugl, som staar saa isoleret i systemet, at
man har ladet den danne en egen familie (gypogeranidæ).
Den ligner med hensyn til størrelse og ydre habitus en
trane. Dens farver er graa, graagule og sorte, benene
høie og tarserne nøgne. 1 nakken har den en stor
fjær-top. Den lever paa Mellem- og Syd-Afrikas stepper, hvor
den løber omkring paa jagt efter sin føde, som mest
bestaar af slanger. Den er derfor overalt fredet. Den
lever i monogami, men hannerne kjæmper alligevel
indbyrdes om hunnerne. I et lavt træ anbringer den sit
store rede, som bygges af kvister og 1er og benyttes
mange aar itræk. Ungerne er hjælpeløse og forbliver
5—6 maaneder ^ redet. Eggene (3—4) er store og hvide.
Seksagesimälsystem (mat.) = 60-talsystem, se Tal
og talsystemer.
Seksring, se Nordlandsbaad.
Sekst kaldes i notesystemet ethvert interval paa seks
trin samt den øverste af dette intervals to toner.
Sekstakkord er den første omvending af treklangen,
hvorved dennes terts bliver grundtone i den nye akkord.
Seksta’nt, speilinstrument til vinkelmaaling, hvis
bue er over 60 grader og inddelt i grader og mindre
dele; anvendes til høidemaaling af himmellegemer og
anden vinkelmaaling. Bestaar af en sektor af messing;
langs buen glider en alhidade, som dreier sig om buens
centrum, og paa hvis yderste ende er anbragt en nonius
til aflæsning af vinkelen. (Jfr. Oktant.)
malversation, defalcation — ®
malversation f.
undersong © omkvæd; (fig.)
undertone.
underst — ® (zu)unterst —
@ undermost — ® inférieur, le
plus bas; tout en bas.
understaa sig — ® sieh
unterstehen — @ presume, dare — ®
s’aviser (de), oser. ^^
understand (e) forstaa; erfare;
høre.
understanding @ forstand(ig) ;
indsigt(sfuld); forudsætning.
understate (e) angive for lavt.
understatement (g) for lav
angivelse.
understrege — (t)
unterstreichen - @ underline,
,-score,-(D souligner.
understrapper @ tjenende
aand. medhjælper.
understroke © understrege,
understrøm — (Î)
Unterströmung f — @ under-current,
under-tow — (î) courant (m)
inférieur, caché.
understøtte - (t) unterstützen
— © prop ; (fig.) support, succour,
assist, second, back, ^ (med penge)
ogs. subsidize - ® supporter ; (fig.)
aider, secourir; (støtte) appuyer;
(fremme) seconder; (holde oppe)
soutenir; (statsu.) subventionner.
understøttelse — ®
Unterstützung f - © support, aid,
assistance, succour, supply — (|) aide,
assistance f, secours; appui,
soutien m; (statsu.) subvention f.
undersætsig — ® untersetzt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
