Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sejanus ... - Ordbøgerne: U - undersong ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
603
undersøge—undertrykke
Sekste’t er et musikstykke for seks instrumenter eller
stemmer. Ogsaa overført paa det udøvende ensemble.
Seksualpsykologï er den videnskabelige lære om
følelser og drifter af kjønslig art. Kjønsfølelsen,
til-bøieligheden for det andet kjøn, opstaar under normale
forhold ved kjønsmodningen, puberteten, den voksne
alders indtræden. Sygelige forstyrrelser af kjønsdriften
og overgangsformer mellem normale og abnorme former
af seksualfølelse er imidlertid ikke lidet udbredt, mere
end man i tidligere tider troede. Anomalier kan
optræde som abnormt sterk tilbøielighed for det andet kjøn,
som en af abnorme biforestillinger ledsaget drift eller
som tilbøielighed for det egne kjøn. Det praktiske
udslag heraf vil let kunne blive forkjerte eller
forbryderske kjønshandlinger, saakaldt perversitet. Hertil
hører sadismen (s. d.), masochismen (s. d.),
fetisch is men (s. d), bestialitet (s.d.),
ekshibitionisme (tilbøielighed for usømmelig blottelse),
homoseksualitet (s. d.). S, omfatter ogsaa studiet af
kjøns-følelsens styrke. Denne kan være afsvækket indtil anæstesi
(frigiditet, «kulde») eller øget til hyperæstesi (nymfomani
eller satyriasis). Styrkegraden er sterkt afhængig af
alderen. Hos gamle folk aftager kjønsfølelsen mere og
mere og forsvinder hos kvinderne gjerne med
menstruationens ophør; hos manden kan den være tilstede lige
op i oldingalderen. [Litt.: Hovedverker er Kraft-Ebing
i sit slags klassiske «Psychopathia sexualis» (12 udg., Wien
1903) og Moll, «Untersuchungen über die Lilaido sexualis»
(Berlin 1898); Forel, «Die sexuelle Frage» (München
1906); tidsskriftet «Jahrbücher für sexuelle
Zwischenstufen» (siden 1899).]
Seksuel (lat.), kjønslig.
Seksæring, se Baad.
Sekt kaldes et religiøst samfund, som vistnok
fastholder de kirkelige dogmer, men paa grund af en eller
anden særmening har skilt sig fra det bestaaende
kirkesamfund. Det er især den reformerte kirke, som
sekterne er udgaaet fra, medens den lutherske kirke er
blevet saa godt som uberørt af sektdannelse. Naar s.
vokser, kan forskjellen mellem kirke og s. blive flydende,
idet f. eks. en s. som metodisternes nærmer sig en kirke.
(Jfr. Dissenter, Frikirke.)
Sekterer, medlem af en sekt.
Sekterisk, hørende til eller førende til sekter,
Sektion, d. s. s. obduktion (s. d.).
Sektion (mil ), hos os en underafdeling af det store træns
kolonner, dernæst (tidligere) et underkontor i
generalstaben og i opmaalingen. I Danmark er s. en liden
underafdeling af pelotonen («delingen»), medens den
franske s. er lig vor peloton.
Se’ktor (mat.). I plangeometrien forstaar man ved
en s. en del af planet, som er begrænset af et
kurve-stykke og to rette linjestykker, som gaar ud fra samme
punkt (toppunktet) til kurvestykkets endepunkter. Til
toppunkt vælges gjerne et punkt, som er knyttet
geometrisk til kurven, f. eks. i cirkelen dens centrum, i
ellipsen et brændpunkt. I rumgeometrien er en s. en
del af rummet, som er begrænset af et stykke af en
krum flade og en kegleflade, som gaar til den første
flades omkreds. Til toppunkt for keglefladen vælges
gjerne et punkt, som er knyttet geometrisk til den
Sekste’t~Sel
604
krumme flade, i kuglefladen f. eks. dens centrum. — Ved
en kileformet s. forstaar man en del af et
omdrei-ningslegeme, som ligger mellem to planer, som gaar ud
fra omdreiningsaksen.
Sekularisatiön, verdsliggjørelse, kaldes geistlige
godsers (stifters, jordegodsers, staters) inddragelse under
staten, saaledes i Danmark efter reformationen.
Seku’nd, som tidsmaal et sekstiendedels tidsminut,
som buemaal et sekstiendedels bueminut; et s. betegnes
henholdsvis is og 1".
Seku’nd kaldes i notesystemet ethvert interval paa én
tone samt den høieste af intervallets to toner.
Seku’nda (lat.), anden; derefter anden klasses varer,
modsat prima.
Seku’ndakkord er septimakkordens tredje omvending,
hvorved septimen bliver grundtone i den nye akkord.
Sekunda’nt, person, som er vidne ved en duel.
Seku’ndavekse), se Veksel.
Sekundere (lat.), bistaa som sekundant; udføre
understemmer i musik.
Sekundogenitür (lat.), den ret, der i visse fyrstelige
og adelige familier er forbeholdt den næst ældste søn
(modsat den ældste søns ret, Primogenitur). Saaledes
havde huset Habsburg s. til storhertugdømmet Toscana
til 1859. Ogsaa tertiogenitur findes.
Sekundær (lat.), hvad der indtager anden plads,
kommer i anden række, modsat primær; f. eks. udbrud
ved syfilis.
Sekundærstrøm (elektr.) kaldes strømmen, naar den
ikke direkte er frembragt i elektriske strømfrembringere,
saaledes f. eks. udladestrømmen af batterier,
omtransformeret strøm fra transformatorer etc.
Sekundært element, se Akkumulator.
Sekve’ns kaldtes en med hymnen besiegtet art af
kirkelige lovsange, som opstod ved midten af 9 aarh.
og fra først af hentede sine melodier fra hallelujasangens
jubilation. De nu brugelige er særlig «Veni sancte
spiritus», «Lauda Sion», «Stabat mater» og «Dies iræ». Meget
bekjendt i vor middelalder var Oîavssekvensen. [Litt.:
Reiss, «To sekvenser for St. Olav» (1910) og samme forf.s
«Musiken ved den middelalderlige Olavs-dyrkelse» (1912).]
Sekvestration bruges i ældre love i samme
betydning som civil arrest i et helt bo eller andet
formuekompleks. Kan ogsaa betyde eksekution.
Sel, herred i Gudbrandsdalen omkring Otta, 444.45 km.^
med 2287 indb. (1910); 5.14 pr. km.^ Herredet, der
svarer til S. prestegjeld og sogn, ligger omkring Laagen
og Ottas nedre løb og grænser mod nord og n.ø. til
Dovre og Rondane, Omkring Otta jernbanestation tæt
bebyggelse. Fjeldene naar i Formokampen i øst 1480 m.,
indover mod Rondane er fjeldene henimod 2000 m.
Steile dalsider. Nord for S. kirke Selsmyren (s. d.).
Af arealet opgives 9.61 km.^ at være aker og eng, 68.80
km.skog, 7.39 km.’^ ferskvand; resten er udmark,
snau-fjeld og myr, 236 maal udyrket, til dyrkning skikket
jord (heri Selsmyren ikke medregnet); 1 1901—07
ny-opdyrkedes der 83 maal. Den vigtigste næringsvei er
fædrift. Fortrinlige fjeldbeiter, store sætergrænder
(Høvringen, Mysusætre, Vaalaa sætre m. fl.). Adskillig
stenindustri (skifer og klæbersten) omkring Otta.
Aasaaren kobbergruber, paa sydsiden af Otta, 1 drift fra
vierschrötig, gedrungen, stämmig —
(e) square(-buiit, -set) — ® trapu.
undersøge — ® untersuctien
— @ examine (into), investigate,
inquire into — ® examiner, faire
rexamen da; (efterse) visiter;
(udforske) explorer; (retsudtr.)
rechercher.
undersøgelse — (t)
Untersuchung f - @ examining, exami-
nation, invesUgation, inquiry —
® examen m ; exploration, analyse ;
(forsknlng(er)) recherches pl;
(retsudtr.) Ggs. enquête f.
undertake © foretage (paatage)
sig; begynde (paa); være borgen.
undertaker @ entreprenør, is
begravelses-.
undertaking @ foretagende;
bedemandsbestilling ; (skriftligt)
løfte, forpligtelse.
undertand - ® Unterzahn m
— @ lower tooth - d) dent (f)
d’en bas.
undertegne se underskrive,
u.de - (D der Unterzeichnete
-@ the undersigned — ® je
soussigné.
undertiden - (t) zuweilen, bis
weilen, mitunter, dann und wann
— @ sometimes, at times — (D
quelquefois.
undertone (e) lav tone, dæmpet
røst.
undertow © understrøm(ning),
dragsu.
undertrykke — ®
unterdrücken - © stifle; (oprør; ogs.
crush ; (underkue) oppress — ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
